Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1881455_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af 20.
marts 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Er det korrekt jf. artiklen ”Økonom efter kritik: 27 milliarder at give af i 2025” fra
Ritzau den 20. marts 2018, at det økonomiske råderum opgjort i august 2017
isoleret set er reduceret fra 38 mia. kr. i 2025 til 27 mia. kr. som følge af de
politiske aftaler, der er indgået siden? I forlængelse heraf ønskes det oplyst,
hvordan aftalen om finansloven for 2018 og erhvervspakken påvirker råderummet
i hvert år frem til 2025.
Svar
Det finanspolitiske råderum er senest opgjort i den mellemfristede fremskrivning
af dansk økonomi fra august 2017, som er beskrevet i publikationen
Opdateret
2025-forløb.
Det finanspolitiske råderum er opgjort som den beregningsteknisk
mulige vækst i udgifterne til det offentlige forbrug, og er i august opgjort til ca. 32
mia. kr. i 2025 målt ift. niveauet 2017. I fremskrivningen er det finanspolitiske
råderum opdelt i en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året og i
en makroreserve til andre løbende prioriteringer. Der er ikke taget højde for
aftaler indgået efter august i ovenstående opgørelse.
Beregningen af det finanspolitiske råderum vil blive opdateret i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram 2018,
som bliver offentliggjort i april 2018. I den
opdaterede opgørelse vil der blandt andet indgå virkninger af finansloven for 2018
og aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, ligesom der vil blive indregnet
nye oplysninger, skøn og øvrige politiske aftaler mv.
Finansloven fastsætter de bevillingsmæssige rammer for statens udgifter og
indtægter i et givet finansår. Med finansloven for 2018 er råderummet i 2018
således udmøntet til blandt andet bedre sundhed og styrket ældrepleje,
infrastrukturinvesteringer, prioriteringer til styrket sikkerhed og tryghed mv.
Finansieringen af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer tilvejebringes
gennem en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen,
budgetforbedring af DSB, delvis disponering af ramme til indførsel af succession
til fonde, negativ budgetregulering vedrørende offentlig erhvervsfremme, ændring
af renten ved opkrævning af personers skat og forhøjelse af inddrivelsesrenten,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvordan aftalen om finansloven for 2018 og erhvervspakken påvirker råderummet i hvert år frem til 2025, til finansministeren
1881455_0002.png
Side 2 af 3
delvis disponering af grøn pulje samt et bidrag fra råderummet,
jf. tabel 2 i Aftale
om erhvervs- og iværksætterinitiativer hvor de isolerede finansieringsbidrag for de enkelte år er
udspecificeret.
Råderummet i august indeholdt den skønnede budgetforbedring vedr. DSB, som
på daværende tidspunkt var knyttet til finanslovforslaget. Budgetforbedringen
vedr. DSB indgår nu som et særskilt finansieringselement i erhvervs- og
iværksætteraftalen. Indregningen mindsker således isoleret set det finanspolitiske
råderum svarende til den oprindeligt skønnede budgetforbedring, og reducerer det
resterende finansieringsbehov i aftalen om erhvervsinitiativer. Det bemærkes, at
provenuprofilerne for budgetforbedringen er justeret siden augustgrundlaget.
Derudover er en del af initiativerne i erhvervs- og iværksætteraftalen, herunder
særligt finansieringstiltaget vedr. forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen, kategoriseret som offentligt forbrug. Den samlede
nettovirkning af disse initiativer reducerer alt andet lige den højest mulige
offentlige forbrugsvækst, men reducerer ikke det samlede manøvrerum inden for
udgiftsrammen. Inden for rammerne af en basisvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-
2025 er der således et øget rum til centrale velfærdsprioriteringer mv., svarende til
en prioritering på ca. ¾ mia. kr. i 2019-2025, mens makroreserven til øvrige
prioriteringer reduceres tilsvarende.
Sammen med finansieringsbidraget fra råderummet udgør den samlede marginale
råderumspåvirkning fra aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer således ca.
�½ mia. kr. i 2018 stigende til 2�½ mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Det understreges, at tabel 1 er en marginalberegning, og at det finanspolitiske
råderum alene opdateres i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger af
dansk økonomi, som udarbejdes næste gang i forbindelse med Danmarks
Konvergensprogram 2018.
Tabel 1
Marginal råderumsvirkning af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
2018
Mia. kr. (2018-priser)
Effektivisering af DSB prioriteres til finansiering af
erhvervs- og iværksætterinitiativer
Øget manøvrerum inden for en fastholdt basisvækst
på 0,3 pct. i 2019-2025
1)
Finansieringsbidrag fra det finanspolitiske råderum
Marginal påvirkning af råderum i alt
¼
-
¼
�½
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
�½
¾
0
1
�½
¾
¼
1�½
¾
¾
¼
1¾
1
¾
¼
2
1
¾
�½
2¼
1¼
¾
�½
2�½
1¼
¾
�½
2�½
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet afrundinger kan der være afvigelser mellem totalen og
summen af delkomponenter.
1) En del af initiativerne på både finansierings- og prioriteringssiden vedrører udgifter til offentligt forbrug.
Der er på den baggrund afsat midler, som sikrer et større manøvrerum til centrale velfærdsprioriteringer mv.
inden for en uændret basisvækst på 0,3 pct. årligt i 2019-2025.
Kilde: Egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om, hvordan aftalen om finansloven for 2018 og erhvervspakken påvirker råderummet i hvert år frem til 2025, til finansministeren
Side 3 af 3
I forhold til aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer bemærkes det, at der i
det opgjorte råderum i augustfremskrivningen var indeholdt en reserve til er-
hvervs- og iværksætterudspillet på ¾ mia. kr. årligt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister