FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om beregning, på baggrund af erhvervsfrekvensen, tilbagetrækningsalderen m.v., af effekten på de offentlige finanser og BNP i 2020, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 hvis 1000 ufaglærte påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2018 og gennemfører den, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. januar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11.

oktober 2017 stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på de offentlige finanser og BNP i 2020, 2025,

2030, 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 hvis 1000 tilfældigt udvalgte ufaglærte

i alderen 25-35 år påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2018 og gennemfø-

rer uddannelsen på den gennemsnitlige tid for denne aldersgruppe?

Ministeren bedes foretage beregningen på baggrund af følgende forudsætninger:

Omkostningerne til uddannelsesløftet pr. person, der uddannes, skal beregnes på

baggrund af de gennemsnitsomkostninger, der er forbundet med uddannelse af

personer indenfor samme aldersgruppe.

Erhvervsfrekvensen, tilbagetrækningsalderen og arbejdstiden ændrer sig i overens-

stemmelse med det centrale skøn for uddannelsesgennemslaget på erhvervsdelta-

gelsen på 25 pct., jf. Tabel 6.5 i Finansredegørelse 2014, side 272. Uddannelses-

løftet igangsættes ufinansieret.

Der bedes i øvrigt oplyst hvilke øvrige antagelser, der lægges til grund for bereg-

ningen.

Svar

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indregnes betydningen af

ændret uddannelsesadfærd både i forhold til offentlige saldo, arbejdsudbud og

BNP. Det gøres blandt andet på baggrund af en uddannelsesfremskrivning fra

DREAM.

Finansredegørelse 2014, kap. 6,

er der redegjort for, hvordan effekterne af ændret

uddannelsesadfærd indregnes, ligesom der er vist et regneeksempel for betydnin-

gen af indfrielse af de tidligere såkaldte skærpede uddannelsesmålsætninger, dvs. et

varigt stigende uddannelsesomfang på de videregående uddannelser.

Regneeksemplet viser med gængse beregningstekniske principper, at et stigende

uddannelsesomfang på langt sigt øger velstanden

–

strukturelt BNP

–

både i form

af et højere arbejdsudbud og en højere produktivitet (lønafkast). Regneeksemplet

viser også, at et stigende uddannelsesomfang ikke styrker de offentlige finanser. På

kort sigt svækkes de offentlige finanser af højere udgifter til uddannelse og SU-

stipendier, samt et lavere arbejdsudbud forårsaget af at flere personer er under

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om beregning, på baggrund af erhvervsfrekvensen, tilbagetrækningsalderen m.v., af effekten på de offentlige finanser og BNP i 2020, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060 hvis 1000 ufaglærte påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2018 og gennemfører den, til finansministeren

Side 2 af 8

uddannelse. På længere sigt styrkes de offentlige finanser, som følge af et højere

arbejdsudbud efter endt uddannelse, så det på langt sigt omtrent modsvarer den

initiale svækkelse af den primære offentlige saldo.

Det skal desuden bemærkes, at de offentlige finanser i udgangspunktet ikke styr-

kes som følge af højere produktivitet. Det skyldes, at stigende skatteindtægter i

vidt omfang modsvares af højere offentlige udgifter til løn og indkomstoverførs-

ler, da disse følger løn- og produktivitetsudviklingen i den private sektor.

I vurderingen af effekterne af et ændret uddannelsesomfang er det centralt, hvor

stort et gennemslag, der vil være på hhv. beskæftigelse (arbejdsudbud) og produk-

tivitet.

Umiddelbart kan der observeres en positiv sammenhæng mellem uddannelsesni-

veau og andelen af 25-64 årige, der er i ordinær beskæftigelse,

jf. tabel 1.

Der kan

ligeledes observeres en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og gen-

nemsnitlig arbejdstid og andelen af folkepensionister i beskæftigelse.

Tabel 1

Andel af 25-64 årige i ordinær beskæftigelse fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 2015

I ordinær beskæftigelse

Pct.

Ufaglært

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

I alt

Anm.: Andelen af de 25-64 årige er ekskl. studerende. Ufaglærte er personer, der ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. grundskole eller gymnasiel uddannelse som højest fuldført

uddannelse.

Kilde: DREAM udtræk fra RAS 2015.

Den umiddelbart observerbare sammenhæng mellem uddannelsesniveau og be-

skæftigelsesomfang kan imidlertid skyldes flere forhold.

På den ene side kan et højere uddannelsesniveau styrke den enkeltes erhvervsrele-

vante kompetencer og viden, hvilket øger sandsynligheden for deltagelse på ar-

bejdsmarkedet og mindsker risikoen for ledighed. Det benævnes normalt uddan-

nelseseffekten.

På den anden side kan den observerede sammenhæng mellem uddannelse og be-

skæftigelse også være udtryk for, at de personer, som har størst sandsynlighed for

at gennemføre en uddannelse, i forvejen besidder nogle personlige egenskaber,

Side 3 af 8

som selv i fravær af uddannelse ville medføre en højere beskæftigelse. Det benæv-

nes ofte som effekten af personlige forudsætninger.

Det kan derfor ikke forventes, at et øget uddannelsesomfang fuldt ud slår igen-

nem på beskæftigelsen (arbejdsudbuddet) svarende til den umiddelbart observer-

bare forskel i

tabel 1.

Finansministeriet har tidligere gennemført en række empiriske analyser af gen-

nemslaget af et øget uddannelsesniveau på erhvervsdeltagelsen,

jf. Finansredegørelse

2014, kap. 6.

Disse analyser viser bl.a., at et øget uddannelsesniveau i højere grad

har øget erhvervsdeltagelsen for ældre end yngre generationer, og at effekten har

været aftagende over tid. Det er baggrund for, at der fremadrettet skønnes et gen-

nemslag på en fjerdedel (25 pct.) ved løft af uddannelsesniveauet fra grundskole til

erhvervsfagligt.

Finansministeriet har ligeledes foretaget en analyse af gennemslaget af et højere

uddannelsesniveau på den enkeltes produktivitetsniveau (målt ved lønafkastet),

jf.

Finansredegørelse 2014, kap. 6.

Denne analyse peger på, at der vil være et gennemslag

på omkring to tredjedele (66 pct.) af den observerbare lønforskel mellem de enkel-

te uddannelsesniveauer.

I vurdering af effekterne af et uddannelsesløft for 25-35 årige er det væsentligt,

hvordan de ufaglærtes og erhvervsfagligt uddannedes arbejdsmarkedsstatus er i

udgangspunktet,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Andel af 25-35 årige ekskl. studerende fordelt efter højest fuldført uddannelse og arbejdsmarkedsstatus

Pct.

Ufaglært

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

I alt

Beskæftigelse Førtidspension

Kontanthjælp

Øvrige

I alt

100

Anm.: Ufaglærte er personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. grundskole eller

gymnasiel uddannelse som højest fuldført uddannelse. Beskæftigelse omfattet alene ordinær beskæftigelse.

Førtidspensionister er inkl. personer i fleksjob, skånejob og ressourceforløb. Kontanthjælpmodtagere

omfatter flere kontanthjælpslignede ydelse inkl. aktiverede.

Kilde: DREAM udtræk 2017 fra RAS.

Også for personer i alderen 25-35 år gælder det, at ufaglærte i mindre grad er i

beskæftigelse end for øvrige uddannelsesgrupper. Den lavere beskæftigelsesandel

Erhvervsdeltagelsen skønnes øget med en tredjedel af observerede forskel ved skift fra erhvervsfaglige uddannelse til

videregående uddannelse, jf. Finansredegørelse 2014, kap. 6.

Side 4 af 8

for ufaglærte modsvares næsten fuldt ud af, at de er relativt mere på førtidspensi-

on mv. og kontanthjælp.

Den relativt store gruppe ufaglærte modtagere af førtidspension mv. i alderen 25-

35 år kan indikere, at der for de ufaglærte gælder nogle forhold, der adskiller sig

fra andre uddannelsesgrupper. Det peger også på, at potentialet for at løfte grup-

pens beskæftigelsesfrekvens gennem et højere uddannelsesniveau er mindre end

en direkte sammenligning med grupper med et højere uddannelsesniveau ellers

ville tilsige. Den højere andel af kontanthjælpsmodtagere kan ligeledes tyde på, at

en relativt stor andel af de ufaglærte befinder sig relativt langt væk fra arbejdsmar-

kedet.

Begge forhold peger intuitivt på, at det ikke kan lægges til grund, at et marginalt

uddannelsesløft løfter beskæftigelsesniveauet svarende til den observerede forskel

mellem ufaglærte og erhvervsuddannede, jf. også standard antagelsen om et gen-

nemslag på 25 pct.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det i udgangspunktet er en relativt

højt andel af en ungdomsårgang der afslutter en uddannelse, og at der er for-

holdsvis fri adgang til erhvervsuddannelserne (idet der dog i dag kræves karakte-

ren 2 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen).

Effekterne af et uddannelsesløft, hvor 1.000 personer i alderen 25-35 år løftes fra

ufaglært til et erhvervsfagligt uddannelsesniveau i perioden 2018-2020 kan illustre-

res i et stiliseret eksempel.

En erhvervsuddannelse tager i gennemsnit ca. 3 år fordelt med �½ år på grundfor-

løbet og 2�½ år på hovedforløbet. Et uddannelsesløft på 1.000 personer vil reelt

kræve et optag på grundforløbet på 2.000 personer givet et frafald på omkring 50

pct. fra grundforløb til hovedforløb.

Virkningerne på arbejdsudbuddet under uddannelse er vist i

tabel 3,

hvor det er

lagt til grund, at der på grundforløbet optages 1.000 elever fra beskæftigelse og

1.000 elever fra overførselsindkomster (svarende omtrent til gruppens beskæfti-

gelsesfrekvens). Arbejdsudbuddet svækkes alene under grundforløbet. Under ho-

vedforløbet er der en positiv virkning på beskæftigelsen og arbejdsudbuddet, idet

alle EUD-elever under hovedforløb forudsættes at have en uddannelsesaftale og

indgå i beskæftigelsen.

Den gennemsnitlige uddannelseslængde for en EUD-elev er 3 år og 1 måned. De seneste frafaldstal viser, at et frafald fra

grundforløb til hovedforløb på 49 pct. for elever med start andet halvår 2015.

Side 5 af 8

Tabel 3

Elevoptag og arbejdsudbudsvirkningerne

–

stiliseret eksempel

Uddannelsesforløb

Grundforløb

Personer

EUD-elever

Heraf:

Fra beskæftigelse

Fra ikke-beskæftigelse

Arbejdsudbud

1.000

-1.000

500

220

2018 (�½ år)

2.000

Hovedforløb

2018-2020 (2�½ år)

1.000

Efter endt uddannelsesforløb

FMs gennem-

slag

Fuldt gennem-

slag

2021-2060

Anm.: Den negative virkning på arbejdsudbuddet på 1.000 personer under grundforløbet afspejler, at halvdelen af

de optagne på grundforløbet forudsættes at komme fra beskæftigelse, samt at EUD-elever på grundforløbet

ikke er beskæftigede. Under hovedforløbet vil der omvendt være en positiv virkning på arbejdsudbuddet på

500 personer. Det skyldes, at ud af de 1.000 personer som falder fra under grunduddannelsen vil ca.

halvdelen komme tilbage i beskæftigelse. Samtidig vil de 1.000 personer, som fortsætter på hovedforløbet

indgå i beskæftigelsen.

Kilde: Undervisningsministeriet, DREAM udtræk 2017 fra RAS og egne beregninger.

Efter endt uddannelse styrkes arbejdsudbuddet i årene 2021-2060, som groft kan

fortolkes som de nyuddannedes efterfølgende arbejdsliv (herefter ophører den

positive arbejdsudbudseffekt). Den umiddelbart observerbare forskel i beskæfti-

gelsesandelene mellem personer med ufaglærte og erhvervsfagligt uddannelsesni-

veau er ca. 22 pct.-point svarende til 220 personer,

jf. tabel 1.

Med et gennemslag

på 25 pct. vil uddannelsesløftet af 1000 personer øge beskæftigelsesfrekvensen

(arbejdsudbuddet) med 5,5 pct.-point svarende til 55 personer.

I forhold til virkningen på de offentlige finanser lægges det til grund, at uddannel-

sesudgiften for en fuldført EUD-elev er 160.000 kr.,

jf. tabel 4.

Der er desuden

taget højde for lavere arbejdsudbud og sparede overførselsindkomst som følge af

elevoptaget på grundforløbet.

Det stiliserede eksempel viser, at de offentlige finanser svækkes med omtrent 240

mio. kr. som følge af uddannelsesudgifter under den 3-årige uddannelsesperiode

(2018-2020). Hertil kommer virkningerne på arbejdsudbuddet og sparede overfør-

selsudgifter.

På længere sigt betyder et højere arbejdsudbud efter afsluttet uddannelse, at de

offentlige finanser omvendt styrkes med ca. 15 mio. kr. årligt i perioden 2021-

2060. Samlet er uddannelsesløftet i det stiliserede eksempel omtrent neutralt for

3 Undervisningsministeriet opgør den gennemsnitlige vægtede elevudgift på tværs af alle erhvervsuddannelser. Elevudgiften

for en fuldført EUD-elev er ca. 161.000 kr. i 2017, fordelt med ca. 124.000 kr. i uddannelsesudgift og ca. 36.000 kr. i SU-

stipendier (efter tilbageløb). Ca. 45 pct. af uddannelsesudgiften og ca. 77 pct. af SU-stipendierne knytter til grundforløbet.

Eksemplet tages udgangspunkt i en gennemsnitlig EUD-elev. Det skyldes, at der ikke opgøres gennemsnitlige aldersfordel-

te elevudgifter. For 25-35 årige kan det bemærkes, at uddannelsesforløbene generelt er kortere, hvorfor udgifterne kan være

lavere. Omvendt henvender disse uddannelsestilbud sig bl.a. til personer, der i forvejen er fuldtidsbeskæftigede, hvorfor

uddannelsen ikke nødvendigvis øger de pågældendes arbejdsudbud.

Side 6 af 8

de offentlige finansers holdbarhed, idet den finanspolitiske holdbarhedsindikator

–

HBI

–

styrkes marginalt med ca. 5 mio. kr.

–

svarende til 0,00 pct. af BNP.

Resultatet hviler på, at EUD-eleverne kun er væk fra arbejdsmarkedet i en be-

grænset del af uddannelsen (i modsætning til andre uddannelser), at alle EUD-

elever på hovedforløbet indgår i beskæftigelsen, og at arbejdsudbudsvirkningen

efter endt uddannelse forøges som antaget som følge af løftet fra ufaglært til er-

hvervsfagligt uddannelsesniveau.

I forhold til det stiliserede eksempel kan det yderligere bemærkes, at hvis alle

EUD-elever forud for uddannelsen er fuldtidsbeskæftigede kan det ikke lægges til

grund, at arbejdsudbuddet øges efter endt uddannelse. I dette tilfælde vil uddan-

nelsesløftet derfor svække de offentlige finanser.

Tabel 4

Stiliseret eksempel

–

virkning på primær offentlig saldo ved løft af 1.000 personer fra ufaglært til

erhvervsfagligt uddannelsesniveau

2018

Mio. kr. (2017-priser)

Driftsudgift og SU-udgift

Ændret arbejdsudbud

I alt

Virkning på holdbarhedsindi-

kator (HBI)

-180

-35

-215

-30

100

-30

100

2019

2020

2021-2060

(pr. år)

Tallene for virkning på offentlige saldo er afrundet til nærmest 5 mio. kr.

Saldovirkningen af ændret arbejdsudbud under uddannelse er vurderet til ca. 200.000 kr., hvis en 25-35 årige

skifter fra overførsel til beskæftigelse med elevløn, idet der er taget højde for, at EUD-elever under

grundforløbet i et vist omfang vil modtage en lavere overførselsindkomst end forud for uddannelsen.

Saldovirkningen af ændret arbejdsudbud efter endt er vurderet til ca. ¼ mio. kr. pr. person, der skifter fra

overførsel til beskæftigelse.

Kilde: Undervisningsministeriet, Finansredegørelse 2014, DREAM udtræk fra RAS 2015 og egne beregninger.

Som tidligere nævnt er det lagt til grund, at uddannelsesløftet har et gennemslag

på 25 pct. af den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvensen for 25-64 årige

med hhv. ufaglært og erhvervsfaglig som højeste uddannelsesniveau.

Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (Alm. del) af 11. oktober 2017

spørges til en stigning i

beskæftigelsesfrekvensen (og erhvervsdeltagelsen) på ca. 26,2 pct.-point som følge

af uddannelsesløftet. Det vil betyde, at ufaglærte, som følge af uddannelsesløftet

på sigt får en højere beskæftigelsesfrekvens end de der i forvejen har dette uddan-

nelsesniveau i dag.

Hvis det alternativt lægges til grund, at der med spørgsmålet ønskes vurdering af

et fuldt gennemslag af den observerede forskel i beskæftigelsesfrekvenserne, vil

det i eksemplet svare til at beskæftigelsesfrekvens stiger med 22 pct.-point

–

eller

220 personer. Et sådant fuldt gennemslag vil i det stiliserede eksempel styrke de

Side 7 af 8

offentlige finanser med ca. 60 mio. kr. i 2021-2060 som følge af et højere arbejds-

udbud efter endt uddannelse, ligesom virkningen på holdbarhedsindikatoren vil

blive højere.

I det stiliserede eksempel, som følger Finansministeriets forudsætninger om ud-

dannelsesgennemslag, løftes strukturelt BNP med ca. 70 mio. kr. årligt efter endt

uddannelse som følge af et højere arbejdsudbud og højere produktivitet (lønaf-

kast) i perioden 2021-2060,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Stiliseret eksempel

–

virkning på strukturelt BNP ved løft af 1.000 personer fra grundskole til erhvervsfagligt

uddannelsesniveau

2021-2060

(årlig virkning)

Mio. kr. (2017-priser)

Højere arbejdsudbud

Højere produktivitet

I alt

Anm.: Det er lagt til grund, at BNP-virkning pr. fuldtidsbeskæftiget er ca. 720.000 kr. for ufaglærte og ca. 800.000

kr. for faglærte.

Kilde: Danmarks statistik, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger.

Hvis der alternativt lægges til grund, at der er fuldt gennemslag på

arbejdsudbuddet af uddannelsesløftet i det stiliserede eksempel vil BNP-

virkningen af et højere arbejdsudbud forøges med en faktor 4. Det svarer til, at

den stiger fra ca. 40 mio. kr. til ca. 160 mio. kr. i

tabel 5.

Det skal afsluttende bemærkes

–

selvom det ikke eksplicit fremgår af

Finansudval-

gets spørgsmål nr. 26 (Alm. del) af 11. oktober 2017

–

at forudsætningen om stigning i

beskæftigelsesfrekvensen (erhvervsdeltagelsen) på 26,2 pct.-point kan referere til

AE undersøgelsen

Dynamiske effekter af offentlige udgifter,

2017.

I undersøgelsen er det søgt at isolerer uddannelseseffekten fra ufaglært til er-

hvervsfagligt uddannelsesniveau for 25-40 årige ved at kontrollere for en række

socioøkonomiske baggrundsfaktorer, herunder karaktergennemsnit fra folkeskole.

Sammenholdt med Finansministeriets tidligere analyser forekommer undersøgel-

sens resultater at være høje. Alene det forhold, at der blandt ikke-beskæftigede

ufaglærte 25-35 årige er en relativt høj andel, der modtager førtidspension mv.

–

kan tilsige, at der er andre faktorer end mangel på uddannelse, der begrænser er-

hvervsdeltagelsen. Udfordringen for AE undersøgelsen

–

ligesom for andre tilsva-

rende undersøgelser

–

er om der i tilstrækkeligt omfang er kontrolleret for alle

relevante baggrundsfaktorer, herunder den enkeltes motivation og lyst til at tage

en erhvervsfaglig uddannelse

–

som principielt har været en frit tilgængelig og

offentligt finansieret mulighed for de 25-40 årige ufaglærte.

Side 8 af 8

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister