Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1870267_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbøll-Billes talepapir
Anledning
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Fælles samråd FIU-EUU om europæisk
semester (FIU samrådsspørgsmål L)
15. marts 2018 kl. 13.00
Ca. 15 min.
2-011
Det talte ord gælder
Formålet med samrådet er at redegøre for indholdet af det danske
nationale reformprogram og konvergensprogrammet for 2018
samt orientere om status for EU-landenes opfølgning på
landeanbefalingerne for 2017.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0002.png
Intro og status for EU-landenes opfølgning på lande-
anbefalingerne generelt (ved FM’eren)
Konjunktursituationen og Danmarks Nationale
Reformprogram (ved ØIM’eren)
Introduktion
Jeg vil først sige lidt om konjunktursituationen og udsigterne for
dansk økonomi i de kommende år. I den forbindelse vil jeg
komme ind på nogle af de væsentligste udfordringer, som
dansk økonomi står over for. Vi arbejder stadig med
talgrundlaget til
Konvergensprogrammet,
men det overordnede
billede af dansk økonomi står klart.
Herefter vil jeg sige noget mere
Det Nationale Reformprogram.
Konjunktursituationen
Højkonjunktur og nye udfordringer
Først konjunktursituationen: Dansk økonomi er inde i en
periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse.
1
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0003.png
Der har været vækst i BNP på omkring 2 pct. de seneste to år.
Vi skal faktisk mere end ti år tilbage for at finde en periode med
højere vækst.
De seneste nationalregnskabstal viser, at BNP voksede med
1,0 pct. i 4. kvartal 2017, så vi kom fint ud af 2017. Og
indikatorer peger på fortsat fremgang ind i 2018.
Vi regner dermed med, at Danmark i år går ind i en
højkonjunktur. Det er en god udvikling, men indebærer også
nye udfordringer i forhold til at holde opsvinget på sporet.
Det kræver blandt andet en tilstrækkelig tilgang af
arbejdskraftressourcer.
Reformer og udenlandsk arbejdskraft øger arbejdsudbuddet
Arbejdsstyrken er i forvejen historisk høj. Det skyldes blandt
andet reformer, og at der siden 2011 har været en betydelig
tilgang af udenlandsk arbejdskraft.
Stigningen i udenlandsk arbejdskraft har udgjort ca. 40 pct. af
stigningen i beskæftigelsen i perioden fra 2. kvartal 2013 til 4.
kvartal 2017.
2
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0004.png
De fleste udlændinge er kommet til Danmark fra andre lande i
EU, men også her er der tegn på, at presset på
arbejdsmarkedet tager til. Konkurrencen om de tilgængelige
arbejdskraftressourcer skærpes mere og mere.
De senere års reformer vil også i de kommende år bidrage til at
skabe plads til yderligere, holdbar jobvækst. I gennemsnit er
den strukturelle arbejdsstyrke steget med 20.000 personer om
året i perioden 2014-2017.
Vi venter, at det kan fortsætte i 2018-2022. Det afspejler især
en fortsat stigning i efterlønsalderen, samt at
folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år i 2019-2022.
Ingen aktuelle tegn på overophedning
Reformerne betyder, at dansk økonomi er bedre rustet nu til en
langvarig højkonjunktur, men det er ingen garanti mod
overophedning.
Ikke alle højkonjunkturer ender med en overophedning, men
erfaringen viser, at det kan ske forholdsvis hurtigt, når
arbejdsmarkedet strammer til.
3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0005.png
Aktuelt er der ikke tegn på opbygning af ubalancer på samme
måde som i midten af 1980’erne og 00’erne.
Og flere forhold peger på, at det vil være muligt at holde en
stabil vækst i de kommende år.
Det gælder ikke mindst de gennemførte reformer. Men
reformerne står ikke alene. Siden finanskrisen er der
gennemført flere tiltag, som skal styrke den finansielle sektor
og bidrage til en stabil udvikling på boligmarkedet.
Fortsat muligheder for at øge arbejdsudbuddet
Forudsætningerne for flere gode år med vækst er bestemt til
stede. Men vi skal stadig have ambitioner om mere.
Mulighederne for at øge arbejdsudbuddet er set med mine øje
ikke udtømte. Det ser vi blandt andet ved, at vores samlede
arbejdsindsats [målt i timer] er i den lave ende i forhold til
andre lande.
Vi har også fortsat mange på offentlig forsørgelse, og de gode
tider bør bruges til at give endnu flere en chance på arbejds-
markedet.
4
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0006.png
Vi har allerede ændret på integrationsindsatsen for nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Det har sikret at
flere får foden inden for på arbejdsmarkedet.
[Men der er også brug for en markant ændret tilgang til
indvandrere, der har været her længe, og som lever i
parallelsamfund uden at have taget dansk kultur og danske
værdier til sig.
Derfor har regeringen lavet en ambitiøs strategi, der har til
formål at sikre, at der ikke er ghettoer i Danmark. Det vil blandt
andet medvirke til, at flere efterkommere får en god barndom
og ungdom – og efterfølgende får en uddannelse og en stærk
tilknytning til det danske arbejdsmarked.]
Vi skal også være mere åbne over for kvalificeret arbejdskraft
fra andre lande. Danmark skal være et attraktivt land at bo,
arbejde og investere i for udenlandske arbejdstagere, der kan
og vil bidrage på det danske arbejdsmarked.
5
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0007.png
Vi skal omfavne denne type af arbejdskraft, der både styrker
virksomhedernes konkurrencekraft, og modvirker
kapacitetsbegrænsninger i dansk økonomi.
Det sikrer fortsat udvikling i velstand og levevilkår.
Svag produktivitetsvækst begrænser velstandsfremgang
Velstand afhænger også i høj grad af vores produktivitet.
Produktivitetsvæksten har været lav de sidste to årtier i et
historisk perspektiv. Den svagere produktivitetsvækst er med til
at begrænse velstandsfremgangen i dansk økonomi.
Derfor er der et behov for større produktivitetsvækst, hvis der
skal opnås samme velstandsfremgang som tidligere.
Målt på produktivitetsniveauet ligger Danmark fortsat højt i en
international sammenligning. Det skyldes blandt andet, at vi
har en veluddannet arbejdsstyrke, god infrastruktur og et
veludbygget kapitalapparat mv.
Øget produktivitet er imidlertid vigtigt for, at Danmark kan
bevare sin position som et af verdens rigeste lande.
6
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0008.png
Både den aktuelle konjunktursituation og hensynet til
udviklingen på længere sigt taler for en fortsat kurs med tiltag,
der øger arbejdsudbuddet og tiltag, som fremmer
produktiviteten.
Det nationale reformprogram
Den landespecifikke anbefaling
Danmark har tidligere fået anbefalinger fra EU om at styrke
produktiviteten.
Det er også den svage produktivitetsudvikling, som er
baggrunden for sidste års anbefaling, om at styrke
konkurrencen i den del af servicesektoren, der er rettet mod
hjemmemarkedet.
Den hjemmemarkedsorienterede servicesektor udgør en stor
andel af den samlede værdiskabelse, og her har
produktivitetsvæksten været meget svag. Det giver derfor god
mening, når Kommissionen fremhæver denne sektor.
Der arbejdes stadig på reformprogrammet. Men jeg vil gerne
nævne et par eksempler på initiativer, som vi har fremsat for at
fremme konkurrencen, og som vil blive uddybet i programmet.
7
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0009.png
I juni sidste år trådte ændringerne af planloven i kraft.
Ændringerne har især haft fokus på at skabe vækst og bedre
udviklingsmuligheder for detailhandlen.
Med liberaliseringen er der lempet på grænserne for
butikkernes størrelse og kommunerne har fået større
fleksibilitet til at kunne udvikle detailhandlen efter lokale
præferencer og i lyset af den stigende e-handel.
De lempede bestemmelser forventes at give rum for større
butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel,
nye placeringsmuligheder mv. Det er elementer, som forventes
at forbedre konkurrencen på detailhandelsområdet.
I programmet fremhæver vi også reformen af taxilovgivningen,
som trådte i kraft ved årsskiftet.
Reformen sikrer en enklere og mere fleksibel taxilovgivning,
samtidig med at vi sikrer skattebetaling og ordnede forhold.
Liberaliseringen [går ikke så langt som regeringen havde
ønsket, men] forventes at medføre et større og mere
differentieret udbud af taxikørsel.
8
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0010.png
Forsyningssektoren har i en årrække haft en lav
produktivitetsudvikling, og i programmet betoner vi derfor
betydningen af Forsyningsstrategien [fra september 2016] og
de konkrete aftaler, der efterfølgende er indgået på baggrund
af strategien.
Forsyningsstrategien indeholder initiativer, som vi forventer kan
understøtte effektiviseringer på næsten 6 mia. kr. årligt i 2025.
Det er meget væsentligt for alle danskere. En gennemsnitlig
husholdning bruger ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser, hvilket
svarer til det beløb der bruges på fødevarer. Og
forsyningsydelser udgør også en stor del af de samlede
omkostninger i produktionen.
Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen i november sidste år
indgik en aftale om 37 erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Pakken vil bidrage til at styrke grundlaget for fremtidig vækst i
dansk økonomi.
9
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0011.png
Aftalen indeholder blandt andet tiltag, der vil styrke iværksætter
og aktiekulturen i Danmark, afgiftssaneringer og en strategi for
digital vækst.
Arbejdet med at styrke produktiviteten er langt fra færdiggjort,
og den kommende tids reformindsats vil i høj grad være rettet
mod nye tiltag, der kan løfte produktiviteten.
Regeringen har et mål om, at velstanden skal øges med 35
mia. kr. blandt andet gennem tiltag, som understøtter, at
virksomhederne kan løfte produktiviteten.
Målsætningen skal blandt andet indfries ved at sikre, at dansk
erhvervsliv også fremadrettet har gode rammevilkår, herunder
sund konkurrence.
Europa 2020 målene: Beskæftigelse
Jeg vil nu give en status vedrørende opfyldelsen af EU2020-
målene. Når det gælder beskæftigelse har Danmark med målet
om en beskæftigelsesfrekvens for de 20-64 årige på 80 pct. sat
et ambitiøst mål sammenlignet med EU-målet på 75 pct.
10
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0012.png
Den seneste opgørelse (vedr. 2016) viser en strukturel
beskæftigelsesfrekvens på 77,4 pct., og der ventes yderligere
stigning frem mod 2020.
Det centrale skøn for beskæftigelsesfrekvensen i 2020 er
således beregnet til 79,5 pct.
Beskæftigelsesmålet er ambitiøst, men med en vedholdende
reformindsats er det realistisk.
Gennemførte reformer fra de senere år bidrager til at løfte
beskæftigelsesfrekvensen. Det gælder fx
tilbagetrækningsreformen, dagpengereformen og
kontanthjælpsreformen.
Senest har regeringen styrket tilskyndelsen til at blive længere
tid på arbejdsmarkedet med aftale om flere år på
arbejdsmarkedet fra juni 2017.
Og lettet skatten på arbejde med den seneste skatteaftale,
hvor vi også løser samspilsproblemet for en bred gruppe af
fuldtidsbeskæftigede med almindelige
arbejdsmarkedspensioner.
11
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0013.png
Europa 2020 målene: Forskning og udvikling
Regeringen holder fast i den overordnede EU-målsætning om,
at de samlede offentlige og private investeringer i forskning
skal udgøre mindst 3 pct. af BNP. Det mål er vi allerede tæt på.
De samlede offentlige og private investeringer i forskning og
udvikling er steget fra 1,89 pct. af BNP i 1997 til 2,96 pct. af
BNP i 2015.
Danmarks investeringer i forskning og udvikling ligger dermed
meget tæt på Europa 2020 målsætningen om 3 pct. Den
offentligt finansierede forskning udgjorde 1,07 pct. af BNP i
2015.
For de offentlige forskningsinvesteringer er det regeringens
mål at investere mindst 1 pct. af BNP. Målet er ikke blot at
bruge pengene.
Regeringen lægger vægt på, at dansk forskning skal være af
højeste internationale kvalitet, og at forskningen skal gøre mest
mulig gavn i samfundet.
12
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0014.png
Det er også pejlemærkerne for regeringens forsknings- og
innovationspolitiske strategi, der blev offentliggjort i december,
og som skal udvikle rammerne for fremtidens forskning og
innovation.
Europa 2020 målene: Klima og energi
Regeringen vil fastholde Danmarks position som
foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet.
Udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres
med 20 pct. i forhold til 2005. Vedvarende energi skal udgøre
mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Anvendelsen af
vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct.
Den seneste fremskrivning for, hvordan energiproduktion og
udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig, viser, at vi er på
rette vej med hensyn til at opfylde vores mål.
Senere på foråret vil regeringen præsentere et energiudspil,
der sætter retning for en ambitiøs videreudvikling af klima- og
energipolitikken.
13
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0015.png
Europa 2020 målene: Uddannelse
På uddannelsesområdet opfylder Danmark allerede 2020-
målene.
2020-målene er at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for
de 18-24-årige og øge andelen af de 30-34-årige, der har
afsluttet en videregående uddannelse til mindst 40 pct.
I 2016 var uddannelsesfrafaldet for de 18-24-årige 7,2 pct.,
mens 47,7 pct. af de 30-34-årige havde gennemført en
videregående uddannelse. Dermed er de overordnede mål
nået.
Ambitionen er dog at styrke hele uddannelsessystemet
yderligere.
Med opbakning fra samtlige partier indgik regeringen en aftale
om en reform af det forberedende område, hvis formål er at
ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt
videre efter grundskolen.
Regeringen vil understøtte gennemførslen af
gymnasiereformen og følge op løbende med tæt inddragelse af
relevante interessenter på området. Ligeledes vil vi fortsat
14
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0016.png
følge reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne og
sørge for, at de føres bedst muligt ud i livet.
Europa 2020 målene: Social inklusion
Når det gælder social inklusion er målet at mindske antallet af
personer i husstande med meget lav beskæftigelse med
22.000. Baseline for alle medlemsstater er 2008.
I 2017 var niveauet stadig ca. 62.000 personer over niveauet
fra 2008 til trods for væsentlige forbedringer de seneste år.
Det skyldes i bund og grund, at vi sammenligner niveauet med
2008, hvor økonomien var overophedet.
Fra 2008 til 2014 var der en stigning i antallet af personer i
husstande med meget lav beskæftigelse, både på grund af det
økonomiske tilbageslag, men også på grund af stor tilgang af
studerende til de videregående uddannelser.
I 2014 vendte udviklingen. De seneste år har der været
væsentlige forbedringer, og alene fra 2016 til 2017 var der et
fald i antallet af personer i husstande med meget lav
beskæftigelse på 26.000 personer.
15
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0017.png
Det er regeringens ambition, at flere skal inkluderes på
arbejdsmarkedet, og at færre er socialt udsatte.
Derfor har regeringen sat ti mål (ikke 2020-mål) for social
mobilitet, der sætter retning for socialpolitikken og understøtter
en videnbaseret indsats, som hjælper den enkelte videre i livet.
De senere års reformer af blandt andet førtidspension,
kontanthjælps-, sygedagpenge- og dagpengesystemet har
medvirket til, at flere kommer i arbejde og kan forsørge sig
selv.
Ifølge den seneste opgørelse var der i 2017 ca. 409.000
personer i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad.
Dermed fortsætter faldet fra de foregående år. Og antallet af
personer i husstande med meget lav beskæftigelsesintensitet
er faldet med 86.000 personer siden 2014.
Opsummerende
For at summere op, så deler regeringen EU-kommissionens
vurdering af vigtigheden af at styrke produktivitetsudviklingen
indenfor de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv i
Danmark.
16
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren
1870267_0018.png
Regeringen har allerede taget flere initiativer for at styrke
konkurrencen på området, og det vil fortsat være et prioriteret
område for regeringen.
Når det gælder de danske 2020-mål, er de på flere områder
allerede nået eller godt på vej til at blive nået. Det går den
rigtige vej.
Så vil jeg gerne give ordet tilbage til finansministeren.
17