FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til forelæggelse i Folketingets

Europaudvalg og Finansudvalg 15. marts

10. marts 2018

F5, KØP

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om gennemførelsen af

reformer i EU og herhjemme.

Jeg vil lægge ud med et overblik over reformindsatsen i EU.

Herefter vil økonomi- og indenrigsministeren fortælle om

konjunkturudsigterne og Danmarks nationale reformpro-

gram. Afslutningsvis vil jeg fortælle lidt om finanspolitikken

og konvergensprogrammet.

Jeg vil henvise til det oversendte notat med overblik over

landerapporterne.

Reformindsatsen i EU

Som I ved, pågår der drøftelser om at styrke ØMU’en. Det er

selvfølgelig vigtigt at overveje, om man har de rette rammer

til at sikre højere grad af tilpasningsdygtighed i økonomierne

og robustheden overfor fremtidige kriser.

Men den vigtigste prioritet for at styrke ØMU’en er, at de en-

kelte lande tager hånd om deres strukturelle udfordringer i

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 2 af 9

kraft af de mest centrale strukturreformer. Man kan ikke med

tiltag på EU-niveau kompensere for, hvis landene undlader at

reformere deres arbejdsmarkeder, have styr på deres offentli-

ge finanser osv.

Hvis vi alle sammen tog hånd om vores nationale udfordrin-

ger og gennemførte de nødvendige reformer, så havde vi alle-

rede en meget stærk ØMU.

Vi drøftede reformindsatsen på ECOFIN i tirsdags. Her var

der lagt op til at drøfte reformer vedrørende produktivitet,

hvilket blandt andet gav et nyttigt indblik i nogle af de erfa-

ringer, man har gjort sig i Irland og Nederlandene, som lagde

ud.

Jeg fornemmer generel enighed om behovet for reformer, og

Kommissionens præsentation af sine landerapporter for 2018

viste også, at der

gjort fremskridt i de seneste år. Men der-

for er der fortsat meget at gøre, før landene kan siges at have

tacklet de mest presserende reformudfordringer.

Opfølgningen på

EU’s

landeanbefalinger

Kommissionen har i landerapporterne i år et fokus på re-

formindsatsen og implementeringen af landeanbefalinger

samlet set siden 2011, hvor de første anbefalinger blev tildelt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 3 af 9

Kommissionen konkluderer, at to-tredjedele af de anbefalin-

ger, der er givet siden 2011, er delvist eller fuldt efterlevet.

Indsatsen og reformbehovet har varieret på tværs af EU-

landene i perioden. Kommissionen peger dog alligevel på en

række overordnede tendenser.

Der er gjort fremskridt med reformer, der adresserer udfor-

dringer i den finansielle sektor. Fx har nogle lande iværksat

tiltag til at nedbringe omfanget af misligholdte lån (Irland,

Slovenien, Italien og Kroatien). Der er flere steder også gjort

fremskridt ift. at styrke virksomhedernes adgang til finansie-

ring (Tyskland, Portugal, Slovenien, Cypern og Letland).

Generelt har flere lande styrket erhvervslivets rammebetin-

gelser. Finland har for eksempel gjort betydelige fremskridt

med at mindske administrative byrder for erhvervslivet og

styrke konkurrencen. Og der er bl.a. også iværksat tiltag i

Frankrig og Slovenien, der skal lette erhvervslivets byrder.

Der er også gjort store fremskridt med at styrke de finanspo-

litiske rammer. Flere lande har taget initiativer for at forbedre

budgetregler, -planlægning og -kontrol, og næsten alle lande

har nu etableret finanspolitiske råd.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 4 af 9

Der er i mange lande også gennemført en betydelig finanspo-

litisk konsolidering. Et godt eksempel er Irland, der i 2010

have et underskud på den strukturelle saldo på 9 pct. af BNP,

mens man i dag er tæt på balance og oplever én af de højeste

vækstrater i EU.

Der er overordnet også gjort fremskridt med arbejdsmar-

kedsreformer. For eksempel har Spanien og Italien, der har

været hårdt ramt af høj arbejdsløshed, styrket den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik og øget fleksibiliteten på arbejdsmarke-

derne.

Men der er fortsat betydelige udfordringer i flere lande. Man-

ge lande skal gøre mere for at sikre de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed. Og mange lande har fortsat proble-

mer med at få øget konkurrencen i servicesektoren og styrket

produktiviteten.

Ser vi specifikt på indsatsen med at følge op på anbefalinger-

ne fra sidste år, er der visse fremskridt at spore.

Italien har gjort vigtige fremskridt i forhold til at styrke skat-

teopkrævningen og bekæmpe korruption. I Irland har man

reduceret den offentlige gæld yderligere, og gennemført tiltag

for at øge kvaliteten af de offentlige investeringer. I Sverige

har man stillet nye krav der sikrer større afdrag på boliggæl-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 5 af 9

den. Og i Østrig har man forsøgt at øge konkurrencen i ser-

vicesektoren ved at gøre det nemmere at få licens til at drive

en række regulerede erhverv.

Mange lande vurderes dog overordnet kun at have gjort be-

grænsede fremskridt med at følge op på deres anbefalinger.

Der er desværre noget, der kunne tyde på reformtræthed flere

steder. Det er ærgerligt, for det er netop nu, hvor det over-

ordnet går godt for økonomien, at vi har muligheden for at

implementere de reformer, som sikrer fremtidig vækst og

væbner os mod nye kriser, inden de rammer os.

Makroøkonomiske ubalancer

Kigger vi på indsatsen med at nedbringe ubalancer, er billedet

nogenlunde det samme.

I flere af de 12 lande, der oplevede ubalancer sidste år, er der

gjort fremskridt med at nedbringe ubalancer. Slovenien vur-

deres nu ikke at have ubalancer. Det skyldes bl.a. at landet

har nedbragt andelen af misligholdte lån og den private gæld.

Frankrig, Portugal og Bulgarien, der havde alvorlige ubalan-

cer i 2017, vurderes nu blot at have ubalancer. Den nye vur-

dering af Frankrig skyldes bl.a., at man har fået stoppet den

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 6 af 9

negative udvikling i konkurrenceevnen og gennemført refor-

mer, der kan styrke konkurrenceevnen fremadrettet.

Generelt har de gode konjunkturer med højere vækst bidraget

til at nedbringe ubalancer i flere lande, herunder høj gæld.

Men der vedbliver store udfordringer. Der er fortsat alvorlige

ubalancer i Italien, Kroatien og Cypern.

Det er høje gældsniveauer, udfordringer i banksektoren og en

svag udvikling i konkurrenceevnen, der tynger flere lande.

Andre lande har høje og vedvarende betalingsbalanceover-

skud, hvilket afspejler en stærk konkurrenceevne, men ifølge

Kommissionen også i en vis grad svag indenlandsk efter-

spørgsel.

Høje boligprisstigninger vurderes også at udgøre potentielle

risici i enkelte lande.

Den danske landerapport

Vender vi blikket mod Danmark og den danske landerapport,

konkluderer Kommissionen, at det overordnet går godt.

Væksten ventes at ligge på ca. 2 pct. (2 pct. i 2018 og 1,9 pct.

i 2019) i de kommende år, de offentlige finanser er overord-

net sunde, beskæftigelsen høj, og konkurrenceevnen god.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 7 af 9

Kommissionen vurderer dog også, at Danmark kun har gjort

”begrænsede fremskridt” med at følge op på anbefalingen fra

2017 om at øge konkurrencen i de dele af servicesektoren,

der er rettet hjemmemarkedet. Kommissionen opfordrer i det

lys Danmark til at gennemføre reformer, der styrker produk-

tiviteten yderligere.

Kommissionen vurderer også, at der er risici for flaskehalse

på arbejdsmarkedet, hvorfor regeringen bør øge arbejdsud-

buddet.

Overordnet set vurderes Danmark at have opfyldt flere af de

nationale 2020-mål, og Danmark roses eksplicit for at efterle-

ve principperne i den sociale søjle. Det er nyt, at den sociale

søjle indgår i Kommissionens landerapporter.

Regeringen tager landerapporten om Danmark til efterretning

og ser løbende på, hvordan dansk økonomi kan styrkes.

Med de ord

vil jeg overlade ordet til Økonomi- og Inden-

rigsministeren,

som vil fortælle jer lidt mere om, hvordan

det går herhjemme.

…

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 8 af 9

[Økonomi- og indenrigsministeren præsenterer kon-

junkturudsigterne samt Danmarks nationale reformpro-

gram.]

Finanspolitikken og konvergensprogrammet

Danmarks konvergensprogram redegør for udsigterne for

vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser inden for den

mellemfristede planlægningshorisont. Konvergensprogram-

met vil som sædvanligt indeholde en opdateret mellemfristet

fremskrivning baseret på nye økonomiske informationer og

de politiske aftaler, der er gennemført siden den seneste mel-

lemfristede fremskrivning i august 2017.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet ar-

bejder stadig på programmet, og jeg kan derfor ikke redegøre

for det konkrete indhold i dette samråd.

Aktuelt står dansk økonomi i et opsving med fremgang i be-

skæftigelsen og et tiltagende kapacitetspres på arbejdsmarke-

det. Det er derfor vigtigt, at vi også i de kommende år sikrer,

at finans- og strukturpolitikken samlet set dæmper kapaci-

tetspresset på økonomien.

Vi har allerede gennemført reformer, der øger arbejdsudbud-

det i de kommende år, men fremgangen i beskæftigelsen ven-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 15. marts 2018 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 9 af 9

tes at være større både i år og næste år, hvorfor presset på ar-

bejdsmarkedet vil stige. Nye tiltag vil kunne lette presset på

arbejdsmarkedet og samtidig give langt flere mulighed for at

komme i arbejde.

Regeringen tilrettelægger finanspolitikken efter en sigtelinje

om et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2020 og et

mål om balance på den strukturelle saldo i 2025

Konvergensprogrammet vil også redegøre for udviklingsten-

denserne på lang sigt efter den mellemfristede planlægnings-

horisont.

Afslutning

Konvergensprogrammet og det nationale reformprogram vil

efter offentliggørelsen blive vurderet af Kommissionen.

Kommissionens udkast til Rådets udtalelser om EU-landenes

programmer og landeanbefalinger for 2018 ventes herefter

præsenteret i maj. Det vil vi vende tilbage til på næste samråd

i juni.