Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 13.
marts 2018 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Hvor meget plads er der frem mod 2025 under anlægsloftet Staten, Regionenerne,
Kommunerne?
Svar
Anlægsudgifter i stat, kommuner og regioner er ikke loftsbelagte i henhold til
Budgetloven eller andre budget- og bevillingsregler.
De flerårige rammer for offentlige investeringer i bygninger og anlæg i stat, kom-
muner og regioner fastlægges i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger
af dansk økonomi. Den løbende planlægning af investeringsniveauet i stat, kom-
muner og regioner skal år til år holde sig inden for dette finansierede niveau,
medmindre der anvises finansiering af nye investeringstiltag. Udmøntningen af
rammen til offentlige investeringer sker løbende i forbindelse med de årlige fi-
nanslove samt økonomiaftaler med kommuner og regioner.
Der er en aktuel udfordring med at nedbringe de allerede planlagte offentlige in-
vesteringer i bygninger og anlæg frem mod 2020 til de finansierede niveauer. Den
såkaldte investeringsudfordring blev første gang beskrevet i Konvergensprogram
2015 (KP15), der blev offentliggjort i marts 2015.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk