Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1877766_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-13398
HPA
09-04-2018
FIU alm. del
svar på spørgsmål 242 fra Folketingets
finansudvalg stillet den 13. marts 2018 til udenrigsministeren
(omstillet).
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere effekten på dansk hhv. EU’s økonomi (væksten)
ved en unilateral fjernelse af al EU’s told?
Svar
Der er tale om et hypotetisk scenarium, og der er ikke foretaget mange
analyser af de mulige effekter af en sådan ensidig toldnedsættelse.
Den Internationale Valutafond (IMF) har undersøgt mulige
produktivitetsgevinster ved fjernelse af toldbarrierer i en rapport fra 2016
(”Reassesing the Productivity Gains from Trade Liberalization”, marts
2016). Her estimeres det, at en ensidig fjernelse af al told i EU-lande som
Tyskland, Sverige og Finland vil kunne lede til produktivitetsstigninger på
0,4-0,7% i disse lande. Tænketanken CEPOS har på baggrund af
undersøgelsen beregnet, at hvis Danmark oplevede et produktivitetsløft
på 0,5% svarende til effekten i de ovennævnte lande, ville det kunne øge
velstanden med ca. 10 mia. kr.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at en ensidig
fjernelse af al EU’s
told ville stille EU i en særdeles vanskelig forhandlingssituation i forsøget
på at indgå nye frihandelsaftaler.
I sine frihandelsaftaler med tredjelande søger EU at liberalisere
samhandlen og få bedre markedsadgang for varer, tjenesteydelser og
offentlige indkøb samt at reducere eller fjerne ikke-toldmæssige barrierer,
der vanskeliggør handel. Hertil kommer fastlæggelse af regler, fx om
intellektuelle ejendomsrettigheder og bæredygtighed. Markedsadgangen
for varer, dvs. primært nedsættelse eller fjernelse af toldsatser, udgør
traditionelt et helt centralt område i forhandlingerne om indgåelse af
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om effekten på dansk hhv. EUs økonomi ved en unilateral fjernelse af al EUs told, til udenrigsministeren, kopi til skatteministeren
frihandelsaftaler. Uden mulighed for at give indrømmelser på dette felt
ville EU spille sig et afgørende forhandlingskort af hænde.
Som eksempel kan nævnes den frihandelsaftale, som EU netop har indgået
med Japan, der ventes at føre til en stor stigning i dansk eksport til landet,
når aftalen træder i kraft forventeligt næste år. Et af Japans hovedkrav var
netop sænkelse af
EU’s toldsatser, særligt for biler. EU’s
indrømmelser på
toldområdet banede vej for en række japanske indrømmelser af stor værdi
for dansk og europæisk erhvervsliv, bl.a. forbedret markedsadgang på
fødevareområdet.
Blandt EU’s medlemslande
er det et bredt ønske, at EU skal forhandle
ambitiøse frihandelsaftaler, der skal liberalisere samhandlen og herunder
give
europæiske
eksportører
bedre
markedsadgang
tredjelandsmarkeder. Hvis al EU’s told var fjernet, ville mulighederne
herfor være begrænsede. Der er i EU-kredsen derfor heller ingen politiske
drøftelser af forslag om en generel ensidig toldnedsættelse
fra EU’s side.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen