Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1874321_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1293
Doknr.
522553
Dato
29-03-2018
Folketingets Finansudvalg har d. 8. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 231 (alm.
del) til Økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 231:
”Vil ministeren
redegøre for udviklingen i kommunernes økonomi siden regeringsskif-
tet
i 2015?”
Svar:
Regeringen og KL aftaler rammerne om den kommunale økonomi i de årlige økonomi-
forhandlinger. Som en hovedbestanddel indgår der i aftalerne et niveau for kommu-
nernes serviceudgifter og anlægsudgifter i det følgende år.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen og bloktilskudsudmeldingen vedtager kommu-
nerne i efteråret deres budgetter for det kommende år og opgør i foråret deres regn-
skaber for det forgangne år. Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og rea-
liserede serviceudgifter siden regeringsskiftet i 2015 fremgår af
tabel 1.
Siden rege-
ringsskiftet i 2015 er der indgået økonomiaftaler for 2016, 2017 og 2018. I tabellen
fremgår også det aftalte niveau for 2015, som blev indgået før regeringsskiftet i 2015.
Kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter er opgjort eksklusiv
løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for 2015-2018,
og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter. Løft, der er placeret under
det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som statslige driftstilskud efter ansøg-
ning. Generelle løft af kommunal service, som indgår i det statslige udgiftsloft, er angi-
vet særskilt i
tabel 1.
For løft af den kommunale service i finanslovsaftalerne siden
regeringsskiftet i 2015 kan bl.a. nævnes værdighedsmilliarden, pulje til bedre beman-
ding i hjemmeplejen og på plejehjem mv. samt klippekort til ekstra hjælp for ældre på
plejehjem.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om udviklingen i kommunernes økonomi siden regeringsskiftet i 2015, til økonomi- og indenrigsministeren
1874321_0002.png
Tabel 1
Kommunale serviceudgifter i aftale, budget og regnskab, 2015 -2018
B2018-opgaveniveau,
mia. kr. (2018-pl)
Aftale
Budget
Regnskab
Løft af kommunal service
som indgår i det statslige
udgiftsloft
2015
245,1
244,9
243,3
+1,4
2016
245,8
245,6
242,7
+1,5
2017
245,9
245,4
-
+1,4
2018
246,1
246,1
-
+1,9
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2018-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2018-niveau.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi for 2016-2018, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt
egne beregninger.
De kommunale anlægsudgifter siden regeringsskiftet i 2015 fremgår af
tabel 2.
Udvik-
lingen i kommunernes bruttoanlægsudgifter skal ses i forhold til tidligere ekstraordi-
nære løft af kommunernes anlægsinvesteringer, der afspejler diskretionære fremryk-
ninger af kommunale investeringer med henblik på at understøtte vækst og beskæfti-
gelse.
Tabel 2
Kommunale bruttoanlægsudgifter i aftale, budget og regnskab, 2015-2018
Mia. kr. (2018-pl)
Aftale
Budget
Regnskab
Ekstraordinære løft af
anlæg i medfør af politiske
aftaler, FL mv.
2015
18,5
18,6
19,8
0,1
1
2016
17,3
17,5
19,5
0,1
2
2017
16,7
17,1
-
0,4
3
2018
17,0
17,0
-
-
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger. 1). Løft af integrationsområdet, som følge af forståelse med KL
af januar 2015. 2) Løft til etablering af midlertidige boliger målrettet flygtninge, som følge af aftale mellem regeringen og
KL om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge af marts 2016. 3) Løft til pulje til bedre mad på landets ple-
jehjem i finansloven for 2017.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om den kommunale økonomi 2015-2018 samt egne beregninger.
Økonomiaftalerne fastlægger også en række andre forudsætninger for den kommunale
økonomi, herunder fx skatteindtægter, udgifter til indkomstoverførsler, udgifter til
forsikrede ledige, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering og beskæftigelsestil-
skud. På basis af de aftalte udgiftsniveauer og aftalens øvrige forudsætninger er blok-
tilskuddet årligt gennem balancetilskuddet fastsat sådan, at kommuner under et er
sikret finansiering til de aftalte udgifter. Kommunerne har derudover siden økonomi-
aftalen for 2013 også modtaget et ekstraordinært finansieringstilskud.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2