Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 7. marts
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan det vil påvirke hhv. den offentlige saldo og det
økonomiske råderum, hvis staten overfører 20 mia. kr. til en nyoprettet statsligt
ejet fond, som har et klart formål og en forventning om langsigtet økonomisk
afkast samt en fast udbyttepolitik?
Svar
Det er ikke muligt at opgøre virkningen på den offentlige saldo og det økonomi-
ske råderum på baggrund af oplysningerne i spørgsmålet. I det følgende redegøres
der i stedet for nogle generelle nationalregnskabsmæssige principper, som ligger til
grund for behandlingen af kapitaloverførsler, udbytter mv. i relation til statslige
fonde.
Generelt vil den nationalregnskabsmæssige behandling blandt andet afhænge af
fondens klassificering i nationalregnskabets sektorafgrænsning og karakteren af
den statslige overførsel mv.
Klassificeringen af fonden i nationalregnskabets sektorafgrænsning vil tage afsæt i
en konkret vurdering baseret på blandt andet karakteren af fondens aktivitet
(markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion) samt graden af offentlig kon-
trol over fondens aktiviteter mv.
Fsva. fonde, der i nationalregnskabets sektorafgrænsning klassificeres som en del
af offentlig forvaltning og service, vil en statslig overførsel til den pågældende
fond som udgangspunkt ikke påvirke den offentlige saldo, da der vil være tale om
en intern overførsel mellem institutioner inden for offentlig forvaltning og service.
Omvendt vil fondens samlede økonomi i dette tilfælde medgå i opgørelsen af den
offentlige saldo, dvs. hvis fonden alene udmønter den tilførte kapital fra staten, vil
den offentlige saldo blive svækket svarende til denne udmøntning.
For fonde, der i nationalregnskabets sektorafgrænsning klassificeres uden for of-
fentlig forvaltning og service, vil den nationalregnskabsmæssige behandling af en
statslig overførsel til fonden afhænge af karakteren af den statslige overførsel. I
visse tilfælde, hvor der er tale om et statsligt kapitalindskud med henblik på nye
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk