FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om en sænkelse af afgifter har samme arbejdsudbudseffekter som en tilsvarende sænkelse af brugerbetaling på offentlige services, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. april 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (Alm. del) af 2. marts

2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Har en sænkelse af afgifter, der ifølge Finansministeriets regnemodeller er forde-

lingsmæssigt neutrale, samme arbejdsudbudseffekter som en tilsvarende sænkelse

af brugerbetaling på offentlige services, der ligeledes er fordelingsmæssigt neutra-

le? Vil ministeren, såfremt de ikke har samme arbejdsudbudseffekter, redegøre

for, hvorfor man ikke mener at effekten er den samme, da tiltagene vel vil have

samme effekt i forhold til øge indkomstens købekraft/den disponible indkomst?

Ministeren bedes i det tilfælde, at arbejdsudbudseffekterne er forskellige henvise

til empiri, der understøtter dette.

Svar

Ændringer i afgifter og tilskud til offentlige serviceydelser vil være fordelingsneu-

trale, såfremt den umiddelbare virkning på den disponible indkomsts købekraft er

proportional med (købekraften af) den disponible indkomst i udgangspunktet

I det følgende er der fokus på virkningerne af afgifter eller egenbetaling/tilskud,

som knytter sig til specifikke varer og tjenester. En generel forbrugsafgift såsom

moms vil være omtrent fordelingsneutral for så vidt angår købekraften af den

disponible indkomst og vil derfor have en arbejdsudbudsvirkning, som omtrent

svarer til ændringer i arbejdsmarkedsbidraget,

jf. nedenfor.

Påvirkning af arbejdsudbuddet givet den umiddelbare fordelingsvirkning

Påvirkninger af arbejdsudbuddet vil generelt kunne opstå igennem tre kanaler,

hvor virkningerne vil afhænge dels af fordelingsprofilen, dels af sammenhængen

for den enkelte mellem indkomst og det forbrug, som afgiften eller egenbetalingen

vedrører:

En indkomsteffekt på timearbejdsudbuddet,

som skyldes, at de beskæftigede skal

arbejde mindre for at opretholde samme (reale) forbrug ved en umiddelbar

forøgelse af købekraften.

Det bemærkes, at der kan konstrueres andre situationer, hvor indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten vil være

uændrede, men dette vil ikke nødvendigvis være udtryk for en perfekt fordelingsneutral ændring.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om en sænkelse af afgifter har samme arbejdsudbudseffekter som en tilsvarende sænkelse af brugerbetaling på offentlige services, til finansministeren

Side 2 af 4

En substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet,

som skyldes, at en reduktion af fx en

afgift eller et øget offentlig tilskud vil forøge den reale købekraft af marginal-

lønnen, hvilket øger gevinsten ved at yde en ekstra indsats.

En deltagelseseffekt,

som skyldes, at nettokompensationsgraden (justeret for kø-

bekraft) ved beskæftigelse ændrer sig.

Indkomsteffekten vil for den enkelte afhænge af den umiddelbare virkning på

købekraften og ikke af, om denne skyldes ændring af en afgift eller egenbetaling til

en offentlig serviceydelse.

Substitutions- og deltagelseseffekterne vil i princippet afhænge af, i hvilket omfang

en eventuel sammenhæng mellem den disponible indkomst og den umiddelbare

virkning på købekraften er udtryk for en årsagssammenhæng, eller om der er tale

om en korrelation drevet af en tredje faktor.

Såfremt en ændring i en afgift eller egenbetaling er fordelingsneutral, fordi alle

vælger at lade det pågældende forbrug følge deres disponible indkomst (proporti-

onalt), er der tale om en årsagssammenhæng. I dette tilfælde vil der være en posi-

tiv substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet, da købekraften af marginallønnen

i dette tilfælde reelt øges. Omvendt vil der ikke være en deltagelseseffekt, idet for-

holdet mellem købekraften af den disponible indkomst som beskæftiget og i over-

førselsalternativet ikke ændres.

Teoretisk set er en sammenhæng mellem disponibel indkomst og den umiddelbare

virkning på købekraften på tværs af personer ikke nødvendigvis et udtryk for en

årsagssammenhæng. Der kan i princippet være tilfælde, hvor forbruget af en given

vare eller offentlig serviceydelse ikke afhænger direkte af indkomsten i sig selv,

men hvor både indkomst og det pågældende forbrug afhænger af en tredje faktor

(fx alder, uddannelsesniveau eller evner), som giver anledning til en korrelation

mellem de to.

I forbindelse med forbrug af offentlige serviceydelser kan andre forhold medvirke

til en mindre direkte sammenhæng mellem disponibel indkomst og det pågælden-

de forbrug. Eksempelvis kan der være opstillet nogle kriterier for, hvornår den

enkelte har ret til bestemte typer af sundhedsydelser, herunder udfaldet af sund-

hedsfaglige vurderinger. Effekterne af ændringer i en eventuel egenbetaling vil

afhænge af den nærmere udformning af sådanne regler.

I tilfælde, hvor der ikke er tale om en årsagssammenhæng fra indkomst til forbrug,

vil en omtrent fordelingsneutral nedsættelse af en afgift eller egenbetaling ikke

have en substitutionseffekt på arbejdsudbuddet, men vil kunne have en negativ

deltagelseseffekt

Den negative deltagelseseffekt kan tilskrives, at forøgelsen af købekraften (i niveau) vil være den samme både som beskæf-

tiget og i overførselsalternativet, hvilket leder til en forøgelse af nettokompensationsgraden opgjort realt (givet nettokom-

pensationsgraden er større end 0 og mindre end 1).

Side 3 af 4

Med mindre der er en klar formodning om andet, må det dog forudsættes, at en

tydelig sammenhæng mellem den disponible indkomst og forbrug af en given vare

eller offentlig serviceydelse er udtryk for, at det pågældende forbrug afhænger af

den disponible indkomst.

Lavere afgifter og lavere brugerbetaling/øget tilskud til offentlige ydelser, som

forudsættes at have samme umiddelbare fordelingsvirkninger, vil således

som ud-

gangspunkt

have samme effekt på arbejdsudbuddet via højere realindkomst.

3,4

Ved afgiftsændringer, som er omtrent fordelingsmæssigt neutrale, skønnes ar-

bejdsudbudsvirkningen som udgangspunkt generelt at svare til ændringer i ar-

bejdsmarkedsbidraget. Det skyldes, at en hypotetisk ændring i satsen for arbejds-

markedsbidraget vil påvirke den disponible indkomst omtrent lige meget opgjort i

pct. for alle indkomstgrupper og på tværs af beskæftigede og ikke-beskæftigede.

Når den disponible indkomst påvirkes på omtrent samme måde for beskæftigede

og ikke beskæftigede, skyldes det, at overførslerne reguleres efter satsregulerings-

procenten, som påvirkes af arbejdsmarkedsbidraget,

jf. Skatteøkonomisk redegørelse

2017.

På samme måde medvirker reguleringen af beløbsgrænser mv. i skattesy-

stemet (den såkaldte §20-regulering) til, at den disponible indkomst i vid udstræk-

ning påvirkes forholdsmæssigt ens på tværs af indkomstgrupper.

Det skønnes, at en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget, der giver et umiddelbart

provenu på 5 mia. kr. (3,8 mia. kr. efter tilbageløb), vil have en selvfinansierings-

grad på 4,3 pct. Således vurderes det altså også, at arbejdsudbudsvirkningen af en

fordelingsmæssig neutral reduktion af afgifterne med et umiddelbart provenu på 5

mia. kr. isoleret set vil give anledning til en selvfinansieringsgrad på 4,3 pct.

Afgifter på specifikke varer og tjenester vil derudover som udgangspunkt have en

(forvridende) effekt på forbrugssammensætningen, hvilket blandt andet vil påvirke

den samlede selvfinansieringsgrad,

jf. næste afsnit.

Påvirkning af forbrugssammensætningen

Lavere afgifter og lavere brugerbetaling/øget tilskud påvirker ud over arbejdsud-

buddet som udgangspunkt også forbrugets sammensætning, da specifikke afgifter

og tilskud har betydning for de relative priser mellem forskellige varer og tjenester.

Forudsat at afgiften ikke er begrundet af eksternaliteter (fx miljømæssige) eller

andre markedsfejl, vil en lavere afgift på en specifik vare eller tjeneste, som i sam-

Der vil dog i princippet kunne være mindre forskelle afhængigt af omfanget, hvormed forbrugssammensætningen påvir-

kes,

jf. også nedenfor.

Ændringen i forbrugssammensætningen betyder, at den vare eller tjeneste, for hvilken afgiften reduceres

eller tilskuddet øges, vil udgøre en større andel af det samlede forbrug. Dette vil i sig selv bidrage til at øge købekraften af

den disponible indkomst (og marginallønnen), hvilket vil have en mindre positiv effekt på arbejdsudbuddet. Denne (min-

dre) effekt vil afhænge af omfanget af ændringen af forbrugssammensætningen, hvilket igen afhænger af prisfølsomheden

af efterspørgslen efter den pågældende vare eller tjeneste.

Finansministeriet har for nyligt i to svar til Folketinget skønnet over arbejdsudbudseffekterne af at ændre i brugerbetalin-

gen til daginstitutioner og til tandpleje,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 af 10. marts 2017 (FIU 263) og svar på Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 440 af 6. juli 2017 (FIU 440).

Ingen af ændringerne betragtet i disse svar er fordelingsmæssigt neutrale.

Side 4 af 4

menligning med andre varer og tjenester er belagt med forholdsvis høje afgifter,

medføre en reduktion af forbrugsforvridningen.

Omvendt vil lavere brugerbetaling/øget tilskud på en specifik vare, som i sam-

menligning med andre varer og tjenester er forbundet med et tilskud, medføre en

forøgelse af forbrugsforvridningen (igen forudsat, at tilskuddet ikke er samfunds-

økonomisk velbegrundet som følge af eksternaliteter eller markedsfejl).

Det vil således have betydning for de samfundsøkonomiske konsekvenser, om

forbrugerpriserne reduceres (via ændring af afgift eller tilskud) for en vare eller

tjeneste, der i udgangspunktet er forbundet med relativt høje afgifter eller tilskud.

For normale goder (i økonomisk forstand) medfører lavere priser et øget forbrug.

For en vare eller tjeneste, der i udgangspunktet er forbundet med relativt høje

afgifter, vil den ændrede forbrugssammensætning isoleret set give anledning til en

positiv selvfinansieringsgrad ved en (marginal) afgiftsnedsættelse. Omvendt vil

den ændrede forbrugssammensætning isoleret set give anledning til en negativ

selvfinansieringsgrad ved lavere brugerbetaling/øget tilskud på en vare eller tjene-

ste, der i udgangspunktet er forbundet med tilskud (set i forhold til andre varer

eller tjenester).

Det betyder, at mens arbejdsudbudsvirkningen (givet sammenhængen mellem

forbrug og indkomst) som udgangspunkt primært afhænger af det umiddelbare

provenu og ikke af, om varen eller tjenesten i udgangspunktet er forbundet med

afgift eller tilskud relativt til andet forbrug, så afhænger den samlede selvfinansie-

ringsgrad heraf. Dertil kommer, at den samlede selvfinansieringsgrad afhænger af

omfanget, hvormed forbrugssammensætningen påvirkes. Dette afgøres af prisføl-

somheden af efterspørgslen efter den pågældende vare eller tjeneste, som kan va-

riere på tværs af forskellige varer og tjenester samt eventuelle regler eller kriterier

for, hvornår og i hvilket omfang den enkelte har adgang til en given vare eller tje-

neste (primært relevant i forbindelse med visse offentlige serviceydelser).

Det betyder også, at såfremt der sammenlignes tiltag med samme provenuvirkning

efter

tilbageløb og adfærd, så vil den umiddelbare provenuvirkning

–

og dermed

arbejdsudbudsvirkningen

–

kunne være forskellig afhængigt af, om varen eller

tjenesten i udgangspunktet er forbundet med afgift eller tilskud relativt til andet

forbrug samt omfanget hvormed forbrugssammensætningen påvirkes.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister