FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

20. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 227 (Alm. del) af 1. marts

2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 110 (folketingsåret

2016-17), så der er tabelform oplistes samtlige skatter og afgifter, som den nuvæ-

rende og forrige regering har hævet hhv. sænket siden regeringsskiftet den 28. juni

2015? Tabellen bedes vise provenuvirkningen af hver hævet/sænket skat og afgift

samt den samlede provenuvirkning for alle tiltag.

Svar

Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der indgået en række politiske aftaler på skat-

te- og afgiftsområdet. Med udgangspunkt i de fremsatte lovforslag har Skattemini-

steriet opgjort den samlede provenuvirkning af disse aftaler. Endvidere er der

inkluderet indgåede aftaler, selvom (alle) lovforslag endnu ikke er fremsat og ved-

taget af Folketinget. Det er tilfældet for blandt andet

Tryghed om boligbeskatningen,

Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger.

Den førte skattepolitik fra juni 2015 og frem skønnes samlet set at medføre skat-

te- og afgiftslempelser for godt 1,2 mia. kr. i 2015 stigende til godt 15,7 mia. kr. i

2025 (efter tilbageløb og adfærd),

jf. tabel 1.

Den varige virkning udgør ca. 12,7

mia. kr. Den varige virkning er navnlig mindre som følge af, at boligforliget fuldt

indfaset har en omtrent neutral virkning på de offentlige finanser, mens forliget i

2025 fortsat indebærer en markant lempelse.

Opgørelsen i

tabel 1

er en simpel opregning af tidligere skønnede provenuprofiler i

forbindelse med indgåede aftaler eller fremsatte lovforslag til 2018-niveau. Der er

kun foretaget egentlige justeringer i de tilfælde, hvor skattelempelsen ikke er blevet

gennemført. I

bilag 1-4

er der redegjort nærmere for de beregningstekniske forud-

sætninger, herunder provenuvirkningen af hvert enkelt initiativ.

De aftalte lempelser og stramninger af skatter og afgifter blev i årene 2015 og

2016 primært gennemført som led i finanslovsaftalerne for 2016 og 2017,

jf. bilag 1

og 2.

I 2017 blev der udover finansloven for 2018 også indgået en række særskilte

aftaler, der medfører markante skatte- og afgiftslempelser frem mod 2025,

jf. bilag

I 2018 er der blandt andet indgået

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medie-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 2 af 9

licensen

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalin-

ger,

som medfører skattelempelser for samlet set ca. 5,3 mia. kr. i 2025,

jf. bilag 4.

Det er især afskaffelsen af PSO-afgiften,

Aftale om Tryghed om boligbeskatningen, Afta-

le om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Aftale om

Erhvervs- og iværksætterinitiativer,

der bidrager til markante lempelser af skatter og

afgifter.

Tabel 1

Samlet skatte- og afgitslempelse siden juni 2015, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Gennemført i 2015, herunder

FL16-aftale,

jf. bilag 1 (A)

- heraf BoligJobordning

- heraf nedsættelse af bo- og

gaveafgiften

- heraf nominel fastfrysning af

grundskylden for ejerboliger i

2016

Gennemført i 2016, herunder

FL17-aftale,

jf. bilag 2 (B)

- heraf afskaffelse af PSO-afgiften

- heraf nominel fastfrysning af

grundskylden for alle ejendom-

me i 2017

Gennemført i 2017, herunder

FL18-aftale,

jf. bilag 3 (C)

- heraf ændring af kulbrinteskat-

ten ifm. Nordsøaftalen

- heraf Aftale om Tryghed om

boligbeskatningen

- heraf omlægning af bilafgifterne

ekskl. indførsel af vejafgift (Aftale

om Omlægning af bilafgifterne)

- heraf skatte- og afgiftslempelser

i aftale om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer

- heraf skatte- og afgiftslempelser

i aftale om Finansloven for 2018,

bl.a. BoligJobordning og fri tele-

fon

Gennemført i 2018 (D),

jf. bilag

- heraf Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fra-

drag for pensionsindbetalinger

I alt A+B+C+D

2015

1.240

1.195

2016

2.045

440

215

615

2017

2.115

425

215

550

1.080

415

610

605

255

300

2018

2.180

860

455

730

830

535

2.280

530

100

600

2019

2.215

970

395

665

1.140

490

4.035

835

700

600

2020

2.010

1.075

365

1.275

1.760

490

5.535

1.255

1.200

600

2022

1.965

1.075

355

2.210

2.800

500

7.765

785

4.000

500

2023

1.975

1.075

355

2.210

2.800

500

6.895

220

3.500

400

2025

1.940

1.075

355

2.210

2.800

500

6.205

195

2.900

300

1.890

1.045

365

2.335

2.695

505

3.230

300

475

1.310

1.730

1.700

1.955

1.975

560

505

985

1.050

1.080

1.150

1.190

3.560

1.240

2.095

3.800

3.670

3.970

3.915

5.165

5.050

5.365

4.920

5.305

4.905

5.305

4.980

5.260

4.945

8.750 10.880 13.990 17.305 16.385 15.660 12.710

Anm.:

Der er alene vist de provenumæssigt væsentligste elementer, hvilket betyder, at summen ikke svarer til delelementerne. Pro-

venuvirkningerne er opregnet fra hhv. 2015-, 2016- og 2017-niveau til 2018-niveau med udgangspunkt i nominelt BNP,

jf. Øko-

nomisk Redegørelse, december 2017.

Siden juni 2015 er der blevet fremsat ca. 60 lovforslag på Skatteministeriets område. Af

dem kan en række karakteriseres som hhv. skatte- og afgiftslempelser eller tilsvarende stramninger. Forslag uden prove-

numæssige konsekvenser fremgår ikke i opgørelsen. En række af de vedtagne lovforslag har delelementer i form af både

stramninger og lempelser på skatte- og afgiftsområdet. I de tilfælde fremgår elementerne adskilt, med mindre andet er angivet.

Endvidere er indgåede aftaler inkluderet i opgørelsen, selvom lovforslag endnu ikke er fremsat og vedtaget af Folketinget. Det

bemærkes, at rammeløft og merbevillinger til § 9 i forbindelse med et fx 'Nyt skattevæsen' ikke er indregnet i opgørelsen. Til-

svarende indgår lovinitiativer, der indebærer et merprovenu som følge af administrative ændringer, ikke i opgørelsen. Udenfor

Skatteministeriets område er afskaffelsen af PSO-afgiften indregnet som en skattelempelse, bl.a. fordi PSO-afgiften i national-

regnskabet er en skat. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne ifm. bilag 1-4 nedenfor.

Kilde: Skatteministeriet

Det bemærkes endvidere, at

Aftalen om Flere år på arbejdsmarkedet

bl.a. indeholder en

målretning af aldersopsparingsordningen. Målretningen indebærer en fremrykning

af skatteindtægter, hvilket medfører et merprovenu på i størrelsesordenen 2-2�½

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 3 af 9

mia. kr. årligt frem mod 2025. På langt sigt indebærer omlægningen imidlertid en

svækkelse af de offentlige finanser da der sker mindre modregning i sociale ydel-

ser. Merprovenuet frem mod 2025 er ikke indregnet som en skattestramning, da

provenuvirkningen stammer fra en forudsat,

frivillig

omlægning fra pensionsord-

ninger med skattefradrag for indbetalingerne til aldersopsparingsordningen, hvor

der ikke er skattefradrag for indbetalingerne. Da der er tale om omlægning mellem

pensionsordninger, påvirkes den enkeltes disponible indkomst ikke før pensions-

alderen, hvorefter effekten på den disponible indkomst er positiv.

Aftalen indeholder endvidere adgang til skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i

første halvår 2018. Det medfører et midlertidigt mindreprovenu, der ikke er med-

regnet i tabel 1.

De gennemførte lempelser i 2018 er navnlig sket i form af

Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, jf. bilag 4.

Finansiering i form af skatteforhøjelser er fratrukket i opgørelsen, herunder forhø-

jelse af bundskatten i forbindelse med afskaffelse af PSO-afgiften og mindregule-

ring af personfradraget som led i afskaffelsen af medielicensen. Øvrig finansiering,

der er tilvejebragt uden for skattesystemet, indgår

ikke

i opgørelsen, herunder re-

duktionen af den grønne check, der i nationalregnskabet er kategoriseret som en

indkomstoverførsel. Ligeledes indgår forhøjelsen af inddrivelsesrenten og udfas-

ningen af forskudsmomsordningen

ikke

i opgørelsen. Det skyldes, at der er tale

om ændringer, der påvirker statens renteindtægter/renteudgifter, og dermed på-

virker merindtægterne

ikke

skatteindtægterne i nationalregnskabet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 4 af 9

Bilag 1: Lempelser og stramninger af skatter og afgifter aftalt i 2015, herunder

aftale om finansloven for 2016

I 2015 blev der indgået aftaler på skatte- og afgiftsområdet, der samlet set medfø-

rer en lempelse på ca. 2,2 mia. kr. i 2018-2019 faldende til godt 1,9 mia. i 2025

(efter tilbageløb og adfærd). Den varige virkning er ca. 1,9 mia. kr.

jf. tabel A.

Tabel A

Samlet skatte- og afgitslempelse af aftaler på skatte- og afgiftsområdet i 2015, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

BoligJobordning

Nedsættelse af NOx-afgift til 5 kr. pr. kg,

pr. 1. juli 2016.

Annullering af reklameafgift

Afsat ramme til erhvervsbeskatningsre-

form

-heraf afsat i Vækstpakke 2014

Afsat ramme til skattemæssig successi-

on til erhvervsdrivende fonde

-heraf afsat i Vækstplan DK

Forøgelse af rammen til skattemæssig

succession til erhvervsdrivende fonde

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften

Reduktion af registreringsafgiftssatsen

fra 180 til 150 pct.

Nominel fastfrysning af grundskylden for

ejerboliger i 2016

Skattefrihed for individuelle medarbej-

deraktier

Øget pendlerfradrag over Storebælt

Udvidelse af tonnageordning for mobile

borerigge

Genbeskatning af underskud

Ændret definition af datterselskaber

Nedsættelse af udbytteskatten

Skattestramninger:

Beskatning af afståelsessummer ved

tilbagesalg til det udstedende investe-

ringsinstitut

Nettoeffekt af elbiler mv. indfasning i

grøn ejerafgift og registreringsafgift inkl.

stramninger for konventionelle køretøjer

Sanering af erhvervsstøtte (afskaffelse af

to særregler for fonde)

I alt

-15

2015

1.195

2016

440

215

200

215

-215

325

-325

215

375

615

2017

425

410

265

215

-215

325

-325

215

290

550

2018

390

240

215

-215

325

-325

860

280

455

2019

390

230

215

-215

325

-325

2020

390

220

215

-215

325

-325

2022

365

205

215

-215

325

-325

2023

355

200

215

-215

325

-325

2025

330

190

215

-215

325

-325

240

190

215

-215

325

-325

970 1.075 1.075 1.075 1.075 1.045

280

395

280

365

280

355

280

355

280

355

215

365

-215

-270

-215

-270

-215

-240

-215

-240

-215

-135

-215

1.240 2.045 2.115 2.180 2.215 2.010 1.965 1.975 1.940 1.890

Anm.:Der er i afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne er

opregnet fra hhv. 2015-niveau og 2016-niveau til 2018-niveau med afsæt i nominel BNP,

jf. Økonomisk Redegørelse, december

2017.

1) Den frem til 2014 gældende BoligJobordning blev genindført alene for 2015. Derudover blev der fra 2016 til 2017

etableret en Ny Grøn BoligJobordning. Endelig blev det som led i FL18-aftalen besluttet at gøre BoligJobordningen

permanent,

jf. bilag 3.

2) Afsat finansieringsramme. 3) Provenuvirkningen ved fastfrysning af grundskylden på FL16- og

FL17-aftalerne er fastholdt efter 2021. Det skyldes, at lempelsen bliver permanentgjort med boligforliget, hvor der

gennemføres en omlægning med afsæt i provenuet fra boligbeskatningen i 2021.4) Provenuprofilen er faldende, da

satserne for fradraget ikke reguleres. 5) Den daværende V-regering indgik i oktober 2015 en aftale om de fremtidige

afgiftsvilkår for elbiler. Lovforslaget der udmøntede aftalen var provenuneutralt efter tilbageløb og adfærd frem til og med

2019, men efter 2019 og opgjort i varig virkning medførte lovforslaget et merprovenu. I april 2017 blev aftalen justeret,

hvilket på kort sigt medfører skattelempelser, mens den varige virkning skønnes omtrent uændret efter tilbageløb og

adfærd.

Kilde:Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 5 af 9

Det bemærkes, at forslaget om

udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge

bortfaldt, da forslaget ikke kunne godkendes af EU-Kommissionen. Som led i

aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer,

jf. bilag 3,

er det i stedet aftalt, at den

udmøntede ramme til udvidelse af tonnageskatteordningen skal medfinansiere en

udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore specialskibe.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 6 af 9

Bilag 2: Lempelser og stramninger af skatter og afgifter aftalt i 2016, herunder

aftale om finansloven for 2017

I 2016 blev der indgået aftaler på skatte- og afgiftsområdet, der samlet set medfør-

te en lempelse på knap 1,1 mia. kr. i 2017 stigende til ca. 2,2 mia. kr. i 2022 og

frem mod 2025 (efter tilbageløb og adfærd). Den varige virkning er godt 2,3 mia.

kr. De aftalte skattelempelser i 2016 drejer sig primært om en afskaffelse af PSO-

afgiften, der umiddelbart skønnes at lempe erhvervenes og husholdningernes

energiudgifter med ca. 2,7 mia. kr. i varig virkning,

jf. tabel B.

Tabel B

Samlet skatte- og afgitslempelse af aftaler på skatte- og afgiftsområdet i 2016, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Afskaffelse af PSO-afgiften

Fastfrysning af grundskyld for alle

ejendomme i 2017

Reduktion af registreringsafgiften

Lempelse af elafgift på forlystelser

Ændring af afgiftsgrundlaget for

tinglysningsafgiften for erhvervsejen-

domme mv.

Videreførelse af ejendomsvurderinger-

ne med ét år og fremrykning af be-

skatningsgrundlaget.

Ikke-almennyttige uddelinger medreg-

nes med 80 pct. i den skattepligtige

indkomst.

Skattestramninger/skattefinansiering

Ophævelse af fondes adgang til

fradrag for ikke-almennyttige uddelin-

ger.

Liberalisering af onlinebingo, heste- og

hundevæddemål og væddemål

Øget sammenhæng i beskatningen af

visse investeringer (finansiering ifm.

afskaffelse af PSO)

Afsat ramme til lempelser til erhvervs-

livet (finansiering ifm. afskaffelse af

PSO)

Bundskatten forhøjes og det skrå

skatteloft (finansiering ifm. afskaffelse

af PSO)

I alt

2016

2017

415

610

365

2018

830

535

235

2019

1.140

490

235

2020

1.760

490

235

2022

2.800

500

235

2023

2.800

500

235

2025

2.800

500

235

2.695

505

205

-20

-80

-145

-80

-260

-80

-330

-80

-375

-80

-405

-80

-405

-80

-405

-80

-155

-225

1.080

-415

730

-675

665

-650

1.275

-725

2.210

-725

2.210

-725

2.210

-715

2.335

Anm.: Der er i afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne er opregnet fra 2017-niveau

til 2018-niveau med udgangspunkt i nominel BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2017. 1) Aftalen om en afskaffelse af PSO-afgiften er

omtrent provenuneutral i årerne 2017-2025 efter tilbageløb og adfærd. Reduktionen af grøn check indgår ikke i opgørelsen, da grøn check er

en indkomstoverførsel. Ligeledes indgår forhøjelsen af inddrivelsesrenten ikke i opgørelsen, da der er tale om en ændring, der påvirker statens

renteindtægter, og dermed påvirker merindtægterne ikke skatteindtægterne i nationalregnskabet. 2) Provenuvirkningen ved fastfrysning af

grundskylden på FL16- og FL17-aftalerne er fastholdt efter 2021. Det skyldes, at lempelsen bliver permanentgjort med boligforliget, hvor der

gennemføres en omlægning med afsæt i provenuet fra boligbeskatningen i 2021. 3) Den budgetterede provenuvirkning i 2017 er indregnet, da

den kommer tættest på den faktiske lempelse i 2017. Det skyldes, at den er beregnet på baggrund af det skønnede antal solgte biler i 2017. 4)

De provenumæssige konsekvenser fra 2018 og frem er indregnet i de provenumæssige konsekvenser af

Forlig om Tryghed om boligbeskat-

ningen, jf. bilag 3.

Det gælder også de provenumæssige virkninger af det politiske forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. 5) I forbindelse

med ophævelse af fondes fradragsret tilbageføres merprovenuet fuldt ud opgjort efter tilbageløb og adfærd. Adfærdsvirkningerne ved stram-

ningen skønnes større end ved skattelempelsen. Derfor er nettovirkningen negativ opgjort i umiddelbar virkning. 6) Liberalisering af visse spil

medfører øgede afgiftsindtægter, som følge af forventet flere spiludbydere på markedet, dvs. ikke afledt af en satsændring. 7) Reserven blev

anvendt til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften. Derfor indgår de 225 mio. kr. som finansiering på skatteområdet.

Kilde: Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 7 af 9

Bilag 3: Lempelser og stramninger af skatter og afgifter aftalt i 2017, herunder

aftale om finansloven for 2018

I 2017 blev der aftalt skatte- og afgiftslempelser for ca. 2,3 mia. kr. i 2018 stigende

til ca. 6,2 mia. kr. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd),

jf. tabel C.

De aftalte lempel-

ser drejer sig blandt andet om

Nordsøaftalen

Tryghed om boligbeskatningen.

Den

varige virkning er godt 3,2 mia. kr. Forskellen skyldes navnlig, at

Tryghed om boligbe-

skatningen

er omtrent neutral i varig virkning.

Derudover blev der indgået en aftale om

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

med en

række lempelser på skatteområdet. Ligeledes blev bilbeskatningen netto lempet

som led aftalen om

Omlægning af bilafgifterne.

Tabel C

Samlet skatte- og afgitslempelse af aftaler på skatte- og afgiftsområdet i 2017, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Ændring af kulbrinteskatten ifm.

Nordsøaftalen

Aftale om Tryghed om boligbeskat-

ningen

Fritagelse af teatre og daginstitutioner

for selskabsskat

Justering af aftale om afgiftsvilkår for

elbiler, herunder lempeligere indfas-

ningsprofil og forlængelse af særreg-

len om lov elafgift til elbusser

Omlægning af bilafgifter inkl. leasing-

stramninger mv. (Aftale om Omlæg-

ning af bilafgifterne)

Skatte- og afgiftslempelser i aftale om

erhvervs- og iværksætterinitiativer

Skatte- og afgiftslempelser i aftale om

Finansloven for 2018, herunder

BoligJobordning og fri telefon

Aftale om Flere år på arbejdsmarke-

det

Udvidelse af fradragsretten for er-

hvervsmæssige lønudgifter mv.

Skattestramninger

Indførelse af vejafgift (delvis finansie-

ring til aftale om Omlægning af

bilafgifterne)

Delvis udmøntning af ramme til

succession til erhvervsdrivende fonde

(finansiering af E&I-aftale)

I alt

2017

255

2018

530

100

2019

835

700

2020

1.255

1.200

2022

785

4.000

2023

220

3.500

2025

195

2.900

300

600

475

560

600

1.310

505

600

1.730

985

500

1.700

1.050

400

1.955

1.080

300

1.955

1.150

1.975

1.190

-300

605

-65

2.280

4.035

5.535

7.765

6.895

6.205

3.230

Anm.: Der er i afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuprofiler er fremskrevet fra 2017-niveau til

2018-niveau med udgangspunkt i nominel BNP,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2017.

1) Kulbrinteskatten kategoriseres i nationalregn-

skabet ikke som skat, men er i stedet kategoriseres som en såkaldt jordrente dvs. afkast af en naturressource. Finansiering fra udfasning af

forskudsmomsordningen i forbindelse med Nordsøaftalen er ikke fratrukket i opgørelsen. Det skyldes, at en afskaffelse af ordningen vil

reducere statens renteudgifter, og dermed vil merindtægterne

ikke

påvirke skatteindtægterne i nationalregnskabet. 2) I november 2016 blev

der indgået politisk forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. De provenumæssige konsekvenser af aftalen er indregnet i provenuvirkningen

Forlig om Tryghed om boligbeskatningen.

3) Det er udelukkende lempelsen for teatre, der er medregnet, da tiltagene for daginstitutioner

indebærer en stadfæstelse af tidligere praksis, dvs. en administrativ ændring. 4) Den daværende V-regering indgik i oktober 2015 en aftale om

de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler. I april 2017 blev aftalen justeret, hvilket på kort sigt medfører skattelempelser, mens den varige virkning

skønnes omtrent uændret efter tilbageløb og adfærd. 5) Inkl. provenuvirkningen af forhøjelsen af reparationsgrænsen. 6) Der er i opgørelsen

medregnet alle initiativer i aftalen, der kan klassificeres som enten skatte- eller afgiftslempelser, herunder allerede fremsatte lovforslag.

Provenuet fra fraregnede initiativer udgør ca. 0,2 mia. kr. i 2025 og ca. 0,16 mia. kr. i varig virkning. Forslaget om udvidelse af tonnageskatte-

ordningen med mobile borerigge bortfaldt, da forslaget ikke kunne godkendes af EU-Kommissionen. Som led i aftale om Erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer blev det i stedet aftalt, at den uudmøntede ramme til udvidelse af tonnageskatteordningen medfinansiere en udvidelse af DIS-

ordningen til søfolk på offshore specialskibe. 7) Indeholder en permanent BoligJobordning, afskaffelse af beskatningen af fri telefon, afskaffelse

af udligningsskat på større pensionsudbetalinger og forhøjelse af loft over børneopsparing. 8)

Aftalen om Flere år på arbejdsmarkedet

indehol-

der blandt andet en målretning af aldersopsparingsordningen. Målretningen indebærer en fremrykning af skatteindtægter, hvilket medfører et

merprovenu på i størrelsesordenen på 2-2�½ mia. kr. årligt frem mod 2025. (På langt sigt indebærer omlægningen imidlertid en svækkelse af de

offentlige finanser pga. der sker mindre modregning i sociale ydelser). Merprovenuet frem mod 2025 er ikke indregnet som en skattestramning,

da provenuvirkningen stammer fra en forudsat,

frivillig

omlægning fra pensionsordninger med skattefradrag for indbetalingerne til aldersopspa-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 8 af 9

ringsordningen, hvor der ikke er skattefradrag for indbetalingerne. Da der er tale om omlægning mellem pensionsordninger, påvirkes den

enkeltes disponible indkomst ikke før pensionsalderen, hvorefter effekten på den disponible indkomst er positiv. Aftalen indeholder endvidere

adgang til skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i første halvår 2018. Det medfører et midlertidigt mindreprovenu, der ikke er medregnet i tabel

C. 9) Tiltagene indebærer stadfæstelse af tidligere praksis og øger derfor ikke i praksis belastningen af de offentlige finanser. 10) Det fremgår

af aftalen om Omlægning af bilafgifterne, at vejafgiften indrettes således, at den tilvejebringer et merprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd,

samt administrative omkostninger og efter tilbageførsel til danske bilister på 0,3 mia. kr. fra 2020 og frem. Det bemærkes, at det er lagt til

grund, at danske bilister kompenseres for vejafgiften, og at provenuet således tilvejebringes gennem udenlandske bilister. Da den konkrete

udformning ikke er aftalt, er det ikke muligt at opgøre den eksakte umiddelbare skatteforhøjelse som følge heraf, og der er derfor foretaget en

grov approksimation.

Kilde:

Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spm. 110, til finansministeren

Side 9 af 9

Bilag 4. Skatte- og afgiftslettelser aftalt i 2018

I 2018 er der indtil videre aftalt skatte- og afgiftslempelser for knap 3,6 mia. kr. i

2018 stigende til ca. 5,3 mia. kr. i 2025,

jf. tabel D.

Størstedelen kan henføres til

indgåelsen af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-

linger

(Jobreform fase II).

Der er endvidere aftalt at fremrykke enkelte skatteinitiativer fra

Aftale om Erhvervs-

og iværksætterinitiativer

finansieret ved uudmøntede succesionsmidler i 2018, hvilket

indebærer en mindre nettolempelse.

Der er desuden indgået

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen,

der

indebærer, at medielicensen gradvist erstattes af finansiering gennem en mindrere-

gulering af personfradraget. Endvidere betyder aftalen, at den offentlige finansie-

ring af DR generelt reduceres, og dermed medfører aftalen samlet set en skatte-

lempelse, idet medielicensen i dag defineres som en skat og derfor også indgår i

det opgjorte skattetryk. Nettoskattelempelsen skønnes til ca. 0,3 mia. kr. i 2025.

Tabel D

Skatte- og afgiftslettelser gennemført i 2018, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

og større fradrag for pensionsindbetalin-

ger

Fremrykning af skatteinitiativer fra E&I

(aftale om udmøntning af succesionsmid-

ler)

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse

af medielicensen - gradvis afskaffelse af

medielicensen

Skattefinansiering

Kan henføres til tidligere afsat ramme til

succession

til fonde

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse

af medielicensen - mindreregulering af

personfradraget

I alt

2016 2017

2018

3.670

2019

3.915

2020

5.050

2022

4.920

2023

4.905

2025

4.980

4.945

215

1.135

2.150

4.370

4.330

4.250

4.125

-325

-1.085 -2.030 -3.930 -3.930 -3.930 -3.810

3.560

3.970

5.165

5.365

5.305

5.260

Anm.: Der er i afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. 1)

Aftalen om Flere år på arbejdsmarkedet

indeholder blandt andet en målretning af aldersopsparingsordningen. Målretningen indebærer en fremrykning af skatteindtægter, hvilket

medfører et merprovenu på i størrelsesordenen på 2-2�½ mia. kr. årligt frem mod 2025. (På langt sigt indebærer omlægningen imidlertid en

svækkelse af de offentlige finanser pga. der sker mindre modregning i sociale ydelser). Merprovenuet frem mod 2025 er ikke indregnet som en

skattestramning, da provenuvirkningen stammer fra en forudsat,

frivillig

omlægning fra pensionsordninger med skattefradrag for indbetalingerne

til aldersopsparingsordningen, hvor der ikke er skattefradrag for indbetalingerne. Da der er tale om omlægning mellem pensionsordninger,

påvirkes den enkeltes disponible indkomst ikke før pensionsalderen, hvorefter effekten på den disponible indkomst er positiv. Aftalen indeholder

endvidere adgang til skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i første halvår 2018. Det medfører et midlertidigt mindreprovenu, der ikke er medreg-

net i tabellen.

2) Med Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen erstattes medielicensen gradvist af finansiering gennem en mindreregulering

af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år. Det er i beregningen af varig virkning lagt til grund, at medielicensen

–

hvis den ikke var blevet

afskaffet

–

ville blive reguleret i takt med den almindelige lønudvikling efter 2025 (svarende til almindelige principper for fremskrivning efter den

mellemfristede planlægningshorisont, hvilket aktuelt er 2025). Det indebærer, at provenuet fra medielicensen forudsættes at udgøre en omtrent

fast andel af BNP efter 2025. Endvidere indebærer det, at skattevirkningen af omlægningen er den samme efter 2025 som i 2025. I

provenuberegningerne frem til 2025 er det forudsat, at medielicensen forbrugerprisreguleres svarende til

det aftalte ved de seneste medieforlig.

Kilde: Skatteministeriet.