Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1872665_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 225 (Alm. del) af 27.
februar 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Hvad vil effekten på beskæftigelse og offentlige finanser være af en forlængelse af
dagpengeperioden til hhv. 4,5,7 og 9 år?
Svar
I december 2017 var der i alt ca. 80.000 dagpengemodtagere (sæsonkorrigeret),
jf.
Danmarks statistik.
En ændring af dagpengeperioden vil påvirke lediges afgangsadfærd fra ledighed.
Det vurderes, at en forlængelse af perioden vil reducere den strukturelle beskæfti-
gelse, da forlængelsen isoleret set reducere tilskyndelsen til at finde beskæftigelse.
Skøn for virkning af en forlængelse af dagpengeperioden der præsenteres i det
følgende tager udgangspunkt i, at der spørges til strukturelle virkninger. På den
baggrund vurderes det, at en forlængelse af dagpengeperioden fra to år til fire år
vil reducere den strukturelle beskæftigelse med omkring 11.000 personer og øge
de offentlige udgifter med ca. 3.700 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på beskæftigelsen og offentlige finanser efter skat og tilbageløb af længere dagpengeperiode
Mindre beskæftigelse
Fuldtidspersoner
Ændring af dagpengeperiode fra 2 til 4 år
11.000
Højere offentlige udgifter
Mio.kr. (2018-pl)
3.700
Kilde: Egne beregninger på dagpengemodellen.
Vurderingen af beskæftigelsesvirkninger er foretaget på bagrund af de bereg-
ningsmetoder og -grundlag, som blev anvendt ifm. Dagpengekommissionens ar-
bejde. Beregningsmetoderne er præsenteret i kommissionens rapport
1
.
Adfærdseffekterne er i kommissionens rapport estimeret på baggrund af ydelses-
ændringer for dagpengemodtagere med en ledighedsanciennitet mellem 2 og 4 år.
1
Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport (2015)
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om effekten på beskæftigelse og offentlige finanser ift. dagpengeperioden, til finansministeren
Side 2 af 2
Det vurderes, at et mere nuanceret skøn for beskæftigelseseffekter som følge af en
forlængelse af dagpengeperioden ud over de 4 år kræver tilpasninger af datagrund-
laget for beregningerne. På denne baggrund er vurderingen af beskæftigelseseffek-
ter og virkning på offentlige finanser som følge af en forlængelse af dagpengeperi-
oden på mere 2 år ikke angivet i tabellen foroven.
Endelig bemærkes det, at der i beregningerne foroven ikke er taget højde for, at
betydelige ændringer i dagpengeperioden kan have afledte virkninger. Fx kan en
væsentlig forlængelse af dagpengeperioden på sigt føre til mere fleksible regler for
ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister