Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 224 (Alm. del) af 27.
februar 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Hvad vil effekten på beskæftigelse og offentlige finanser være af en forhøjelse af
dagpengesatsen med hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 pct.?
Svar
I december 2017 var der i alt ca. 80.000 dagpengemodtagere (sæsonkorrigeret),
jf.
Danmarks statistik.
Den gennemsnitlige dagpengesats udgør ca. 92 pct. af den mak-
simale dagpengesats, som i 2018 er 18.633 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede.
En stigning i dagpengesatsen vil reducere tilskyndelsen til at afgå fra ledighed til
beskæftigelse og forøge afgangen fra beskæftigelse til ledighed.
Skøn for virkning af stigning i (den maksimale) dagpengesats der præsenteres i det
følgende tager udgangspunkt i, at der spørges til strukturelle virkninger af satsstig-
ninger. På den baggrund vurderes det fx, at en stigning af satsen på 10 pct. vil
reducere den strukturelle beskæftigelse med omkring 12.500 personer og øge de
offentlige udgifter med ca. 4.200 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på beskæftigelsen og offentlige finanser efter skat og tilbageløb af højere dagpengesats
Maks. Dagpengesats
Stigning, pct.
10
20
30
Mindre beskæftigelse
Fuldtidspersoner
12.500
25.000
37.500
Højere offentlige udgifter
Mio.kr. (2018-pl)
4.200
8.400
12.500
Kilde: Egne beregninger på dagpengemodellen.
Vurderingen af mindre strukturel beskæftigelse som følge af en stigning i dagpen-
gesatsen er foretaget på bagrund af beregningsmetoder og -grundlag, som blev
anvendt ifm. Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er præsen-
teret i kommissionens rapport
1
.
1
Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport (2015).