Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1869427_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 221 (Alm. del) af 22.
februar 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren sende et notat der gennemgår reglerne for anvendelse af opsparede
midler på de enkelte ministerområder, herunder hvorvidt disse regler nødvendig-
vis bør have denne udformning for at opfylde Budgetlovens bestemmelser? I no-
tatet ønskes oplyst:
1. Om det er korrekt at et ministerium ikke kan have et nettoforbrug af opsparede
midler medmindre dette fremgår af en bevillingslov og om dette betyder, at et
ministerium aldrig kan være sikker på at få lov til at nedbringe sin beholdning af
opsparede midler gennem forbrug i et senere finansår.
2. Om det er muligt for et ministerium at søge Finansministeriet eller finansudval-
gets
tilladelse til at bruge opsparede midler i løbet af et finansår og i hvilke tilfælde en
sådan tilladelse kan gives - og om der er eksempler på, at en sådan tilladelse er
givet.
3. Om et ministerium kan opnå tilsagn fra Finansministeriet om at regeringen vil
foreslå at bruge opsparede midler på sit finanslovsforslag eller i finanslovsaftalen,
og dermed opnå en vis sikkerhed for at kunne have et nettoforbrug af opsparing i
det pågældende finansår.
4. Hvad Finansministeriets vurdering er af betydningen af de gældende regler for
opsparing for det enkelte ministeriums brug af opsparingsordningen, herunder af
om de ret restriktive regler kan medføre ”benzinafbrænding”.
5. Om reglerne kunne udformes mere lempeligt uden at komme i konflikt med
Budgetloven i betragtning af, der er normalt er betydelige og forudsigelige ubrugte
midler under de statslige udgiftslofter, og at der ikke nødvendigvis er problemer
med underskudskravene hvert år.
Svar
I 2012 vedtog den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Konservative Fol-
keparti budgetloven, der blandt andet indførte årlige udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner. Budgetloven og udgiftslofterne trådte i kraft i finansåret 2014
med det formål at sikre, at den offentlige udgiftsudvikling følger den planlagte
udvikling i de mellemfristede planer, både når finansloven og kommunernes og
regionernes budgetter bliver lagt, og når de udmøntes. I staten må de udgifter, der
er omfattet af delloftet for driftsudgifter, derfor samlet set ikke overstige delloftet,
hverken ved udarbejdelsen af finansloven eller i finansåret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om reglerne for anvendelse af opsparede midler på de enkelte ministerområder, til finansministeren
Side 2 af 2
Forbrug af opsparing øger disponeringsmulighederne på samme måde som en
merbevilling. I budgetlovens optik er en udgift en udgift, uanset om den vedrører
ny bevilling eller videreførsel af uforbrugt bevilling fra tidligere år. Med budgetlo-
ven er der således rettet op på den tidligere styringsmæssige skævhed, som lå i, at
ministerierne kunne øge deres samlede dispositionsmuligheder i et år, uden at det
var udtryk for en aktiv politisk prioritering.
Nettoforbruget af opsparing skal for hvert ministerområde samlet set være neu-
tralt eller negativt. Ministerierne kan inden for den ramme få mulighed for at net-
toforbruge opsparing for ministerområdet som helhed på to måder. For det første
kan der indbudgetteres forbrug af opsparing på finansloven, hvorved det er en
politisk prioritering på linje med øvrige prioriteringer på finansloven. Indbudgette-
ring af forbrug af opsparing er sket på alle finanslove siden budgetlovens indfør-
sel.
For det andet kan der gives mulighed for at nettoforbruge opsparing i løbet af
finansåret, såfremt der er tilstrækkelig luft mellem den seneste prognose for mini-
steriernes samlede driftsudgifter og delloftet for driftsudgifter. Der er i årene
2014-2017 givet mulighed for nettoforbrug af opsparing i løbet af finansåret for
mellem 0,3 og 0,8 mia. kr. årligt på baggrund af anmodninger fra ministerierne.
Ovenstående vedrører ministerområdernes driftsudgifter som helhed. Principper-
ne for forbrug af opsparing følger et rammeprincip ligesom de øvrige bevillinger
på finansloven. Ministerierne har på den baggrund en betydelig fleksibilitet i fi-
nansåret, herunder til at udligne forventede mindreforbrug for nogle institutioner
via forbrug af opsparing for andre.
Den konkrete administration af opsparingsreglerne viser, at ministerierne i vid
udstrækning anvender den fleksibilitet, de har til rådighed. Finansministeriet har i
den forbindelse ikke kunnet konstatere et ændret adfærdsmønster, som indikerer
’benzinafbrændning’.
Reglerne for forbrug af opsparing er ikke ændret siden budgetlovens ikrafttrædel-
se.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister