FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om væksten i det demografiske træk frem mod 2025 for hhv. individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentlig forbrug, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. marts 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 220 (Alm. del) af 21.

februar 2018 stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse væksten i det demografiske træk frem mod 2025 for hhv.

individuelt offentligt forbrug på væsentlige udgiftsområder og kollektivt offentlig

forbrug på væsentlige udgiftsområder? Væksten bedes opgjort årligt og afrundet til

mia. kr. med én decimal og i en gennemsnitlig vækstrate for perioden opgjort med

to decimaler.

Svar

Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som

befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger

fastholdes uændret.

Det demografiske træk er overordnet opdelt på individuelt og kollektivt offentligt

forbrug. Individuelt offentligt forbrug indbefatter blandt andet sundhed, under-

visning og social beskyttelse mens kollektivt offentligt forbrug blandt andet indbe-

fatter politi, retsvæsen og forsvar.

I beregningen af det demografiske træk anvendes der for det individuelle offentli-

ge forbrug registerdata fra lovmodellen til at beregne udgifter pr. bruger af offent-

lig service fordelt på køn, alder og herkomst.

Det kollektive offentlige forbrug er karakteriseret ved, at det ikke umiddelbart kan

kobles til den enkelte bruger. Derfor er den del af det demografiske træk, der ved-

rører det kollektive offentlige forbrug fordelt ligeligt mellem alle personer i bereg-

ningen. Der skelnes derfor ikke mellem udgiftsområder under det kollektive of-

fentlige forbrug i beregningen af det demografiske træk. Den del af det demografi-

ske træk, der vedrører det kollektive offentlige forbrug, er derfor heller ikke opdelt

på udgiftsområder i nærværende besvarelse,

jf. tabel 1.

Det kollektive forbrugs for-

deling på udgiftsområder i 2016 er vist i

tabel 2,

jf. senere.

Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk

karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes pri-

mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er ikke møntet på at

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om væksten i det demografiske træk frem mod 2025 for hhv. individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentlig forbrug, til finansministeren

Side 2 af 3

foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år, navnlig ikke på sær-

skilte udgiftsområder.

I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger

kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad an-

går det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk

afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administrati-

on mv.

Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelig-

hed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller

bedre helbred) samt eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af

ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv.

Derfor går det også udover beregningernes præcision at opgøre det demografiske

træk i mia. kr. med én decimal, hvorfor nedenstående, på linje med tidligere besva-

relser, er afrundet til nærmeste halve milliard.

Tabel 1

Beregnet vækst i det demografiske træk fordelt på underområder

Gns. vækst

2018-2025

(pct.)

2018

Mia. kr. (2018-priser)

Undervisning

Sundhedsvæsen

Social beskyttelse

Fritid, kultur mv.

Individuelt i alt

Kollektivt i alt

Demografisk træk i alt

1�½

2�½

�½

3�½

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-�½

1�½

2�½

�½

-�½

1�½

2�½

�½

-�½

1�½

2�½

�½

-�½

1�½

2�½

�½

-�½

1�½

�½

3�½

-�½

1�½

�½

3�½

1�½

�½

3�½

-0,35

1,10

1,00

0,45

0,70

0,45

0,65

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det kollektive offentlige forbrug udgjorde 154�½ mia. kr. i 2016. De væsentligste

udgiftsområder er generelle offentlige tjenester, økonomiske anliggender og for-

svar, som udgjorde henholdsvis 43¼ mia.kr., 29 mia.kr. og 22¾ mia.kr,

jf. tabel 2.

Side 3 af 3

Tabel 2

Kollektivt offentligt forbrug fordelt på udgiftsområder

2016

Mia. kr. (2018-priser)

Kollektivt offentligt forbrug i alt, heraf

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

154�½

43¼

22¾

19¾

6¾

8¾

10�½

2�½

9¼

Anm.: Fordelingen på udgiftsområder følger nationalregnskabets funktionelle fordeling af de offentlige udgifter

(COFOG). I nationalregnskabet findes der kun en deflator knyttet til det samlede offentlige forbrug, og det

er således forudsat i fastprisberegningen, at prisudviklingen i det kollektive offentlige forbrug er lig

prisudviklingen i det samlede offentlige forbrug.

1) Indeholder blandt andet offentlige institutioner som fx finansministeriet, statsministeriet, skatteministeriet

og udenrigsministeriet samt styrelser, sekretariater mv. knyttet hertil, dvs. store dele af

centraladministrationen.

2) Indeholder blandt andet offentlige institutioner indenfor handel og arbejdsmarkedsanliggender, transport,

energi og kommunikation mv.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

december 2017 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister