Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1821870_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af 13.
oktober 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den forventede udvikling i det demografiske træk og
den forventede udvikling i det offentlige forbrug frem mod 2025 opgjort ved out-
put-metoden givet, at produktiviteten måtte stige henholdsvis 1 pct. eller 2 pct.
om året?
Svar
Væksten i det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det samlede offentli-
ge forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale
forbrugsudgift pr. bruger beregningsteknisk fastholdes uændret.
Det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarheds-
beregning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af fx det præcise ud-
giftstræk i enkelte år,
og særligt ikke tilbage i tid. Udgifts- og finanspolitikken er
således ikke tilrettelagt ud fra en særskilt målsætning om, at udgiftsvæksten hvert
år skal være på linje med det beregnede demografiske træk.
I
Opdateret 2025-forløb, august 2017
er det beregnede demografiske træk opgjort til i
gennemsnit knap 0,7 pct. om året i 2018-2025.
I Finansministeriets vurderinger fremskrives det reale offentlige forbrug med af-
sæt i den input-baserede metode. Det skal blandt andet ses i lyset af, at input-
metoden er den relevante opgørelse i forbindelse med planlægningen af udgiftspo-
litikken.
Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved input-metoden måler, hvor man-
ge flere ressourcer der tilføres den offentlige sektor over tid. Der er således tale
om et mål for udviklingen i de tilførte ressourcer til aflønning af offentligt ansatte
og det offentliges køb af varer og tjenesteydelser fra den private sektor, når der
tages højde for, at lønningerne og priserne løbende stiger.
Regeringen har en målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug (målt
ved input-metoden) på 0,3 pct. om året. Hertil kan komme udgifter muliggjort af
reformer og øgede udgifter til danskernes sikkerhed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at redegøre for den forventede udvikling i det demografiske træk og den forventede udvikling i det offentlige forbrug, til finansministeren
1821870_0002.png
Side 2 af 2
Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved output-metoden har til hensigt at
måle udviklingen i
mængden
af de serviceydelser
1
, som den offentlige sektor produ-
cerer. Eksempelvis vil en output-baseret opgørelse af væksten på sundhedsområ-
det være påvirket af, hvor mange operationer der er foretaget. En positiv real-
vækst målt ved output-metoden vil således være udtryk for, at den reale mængde
af ydelser, der kan henføres til det offentlige forbrug, er stigende.
En højere realvækst i det offentlige forbrug ved output-metoden end ved input-
metoden kan være udtryk for, at produktionen af offentlige serviceydelser vokser
hurtigere end mængden af ressourcer, der indgår i produktionen af ydelserne. Det
svarer teoretisk set til en produktivitetsforbedring i den offentlige sektor.
Såfremt det forudsættes, at produktiviteten i
offentlig virksomhed
stiger med fx 1 pct.
hhv. 2 pct. om året, vil det umiddelbart indebære, at produktionen af
serviceydelser i den offentlige sektor kan øges mere end det reale
ressourceforbrug. I dette hypotetiske eksempel vil en årlig basisrealvækst på 0,3
pct. målt ved input-metoden groft skønnet svare til en realvækst på ca. 1¼ pct.
hhv. 2¼ pct. målt ved output-metoden. Med en produktivitetsvækst i den
offentlige sektor vil det således være muligt at øge serviceproduktionen i den
offentlige sektor uden at øge tilførslen af ressourcer. Teoretisk set kan man
således forestille sig, at de offentlige udgifter holdes uændret (svarende til
nulvækst ved input-metoden) samtidig med, at man ser en stigningen i
produktionen af serviceydelser i den offentlige sektor (svarende til positiv vækst
ved output-metoden).
I praksis skal man være varsom med at tolke på opgørelsen af det offentlige for-
brug baseret på den output-baserede metode. Output-metoden er således stadig
under udvikling, idet mængdeindikatorerne som ligger til grund for opgørelsen
endnu ikke er fuldt dækkende, og at kvalitetsændringer i det producerede output
endnu ikke er afspejlet i mængdeindikatorerne.
Tilsvarende skal man være varsom med at drage konklusioner omkring produkti-
vitetsudvikling mv. i den offentlige sektor på baggrund af en sammenligning af
udgiftsvæksten i de to opgørelser, idet især kortsigtede udsving kan afspejle tilfæl-
dige ændringer i fx kapacitetsudnyttelse, tekniske forhold mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Fx operationer på hospitalerne, antal undervisningstimer og daginstitutionspladser.