FIU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 219: Spm. om ministeren i skematisk form vil opgøre, hvilke krav, som hhv. offentlige og private leverandører skal leve op til, hvis de vil levere en offentligt betalt ydelse, til ministeren for offentlig innovation

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. maj 2018

Bilag til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af

21. februar 2018 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V):

Leverandørkrav m.m. i den offentlige sektor

Indledning

Folketingets finansudvalg har udbedt sig en skematisk oversigt over ”krav som

hhv. offentlige og private leverandører skal leve op til, hvis de vil levere en offent-

ligt betalt ydelse, herunder samtlige

leverandørkrav.”

For at kunne besvare dette spørgsmål, omfatter denne undersøgelse to grupper af

oversigter, der hver især kortfattet beskriver



Krav til leverandører af offentligt betalte ydelser, som følger direkte af mini-

steriernes sektorlovgivning (tabeller 1a-1c)



Rammerne for lokal fastsættelse af krav til leverandører af offentligt betalte

ydelser i ministeriernes sektorlovgivning (tabellerne 2a-2c)

Oversigterne er leveret af de relevante fagministerier på baggrund af en afgræns-

ning defineret af Moderniseringsstyrelsen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 219: Spm. om ministeren i skematisk form vil opgøre, hvilke krav, som hhv. offentlige og private leverandører skal leve op til, hvis de vil levere en offentligt betalt ydelse, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 11

Oversigt: Krav til leverandører af offentligt betalte ydelser, der følger direkte af relevante ministeriers sektorlovgivning

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Tabel 1a

Oversigt over krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger direkte af sektorlovgivning (Børne- og Socialministeriet)

Side 3 af 11

Velfærdsområde

Socialområdet

Retskilde, generel

Serviceloven

Retskilde, specifik

§4

Kort beskrivelse

Efter servicelovens § 4 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven. Kommu-

nalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre

kommuner, regioner eller private tilbud. Tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens § 4, skal være godkendt af

socialtilsynet for at kunne indgå i kommunernes forsyning af tilbud. Dette gælder både private og offentlige tilbud.

Tilbud som nævnt i servicelovens § 14, stk. 1, og i § 3 i bekendtgørelse om Tilbudsportalen, skal registreres i Til-

budsportalen for at kunne indgå i kommunens forsyning. Dette gælder både private og offentlige tilbud.

Uddybning af kravet i servicelovens § 14 om, at private og offentlige tilbud skal registreres på Tilbudsportalen.

Kravene følger tilbudstype frem for privat/offentlig leverandør. Kravene er således stort set ens for private og of-

fentlige tilbud.

Anbringelse af et barn eller en ung efter servicelovens § 52, stk. 3, 4 og 7, kræver, at anbringelsesstedet er god-

kendt.

Krav om, at kommunalbestyrelsen med ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor plejefamilien

bor, godkender en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie som generelt egnet.

Krav om, at den anbringende kommune godkender en plejefamilie som konkret egnet.

Private tilbud, som ikke er omfattet af socialtilsynet, er underlagt driftsorienteret tilsyn fra den stedlige kommunal-

bestyrelse og skal betale en takst herfor, jf. servicelovens § 149. Dette gælder også for kommunale tilbud, som ik-

ke er omfattet af socialtilsynet.

Leverandører af ydelser og tilbud efter servicelovens § 174 skal fastsætte en vejledende takst på baggrund af

samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbud-

det. Reglerne er stort set ens for private og offentlige tilbud.

Socialområdet

Serviceloven

Bekendtgørelse om Tilbuds-

portalen

Serviceloven

§ 14

Hele bekendtgørel-

sen

§ 66, stk. 2

§ 66 a

§ 148 a

Socialområdet

Serviceloven

Bekendtgørelse om finansie-

ring af visse ydelser og tilbud

efter lov om social service

samt betaling for unges ophold

i Kriminalforsorgens institutio-

ner

Socialtilsynsloven

§ 174

Socialområdet

§§ 2 og 8-14

Bestemmelserne i bekendtgørelsen uddyber servicelovens § 174 om fastsættelse af omkostningsbaserede tak-

ster. Gælder for både private og offentlige tilbud.

Socialområdet

§ 5, stk. 2

§ 7, stk. 1

Tilbud som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kom-

munernes forsyning. Gælder både private og offentlige tilbud.

Tilbud som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, er underlagt driftsorienteret tilsyn fra socialtilsynet. Gælder bå-

de private og offentlige tilbud.

Socialområdet

Socialtilsynsloven

§6

Socialområdet

Socialtilsynsloven

Bekendtgørelse om revision af

regnskaber for private tilbud,

foreninger og private virksom-

heder omfattet af lov om

socialtilsyn

§ 13

§ 14

§ 15

§ 16, stk. 1

§ 16, stk. 2

§ 17

§ 18

Hele bekendtgørel-

sen

Som led i godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn vurderes tilbuddets kvalitet inden for 8 temaer:

1) Uddannelse og beskæftigelse.

2) Selvstændighed og relationer.

3) Målgrupper, metoder og resultater.

4) Sundhed og trivsel.

5) Organisation og ledelse.

6) Kompetencer.

7) Økonomi.

8) Fysiske rammer.

Gælder både private og offentlige tilbud. I forbindelse med vurderingen anvendes en kvalitetsmodel med kriterier

og indikatorer, som er stort set ens for private og offentlige tilbud.

Private tilbud, som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, skal have en ved-

tægt, hvortil der er opstillet minimumskrav til indholdet.

Som betingelse for et privat tilbuds (fortsatte) godkendelse er der fastsat regler om bestyrelsens uafhængighed af

lederen, og lederen må ikke have stemmeret i bestyrelsen.

Private tilbud oprettet som fonde er underlagt særligt fondstilsyn fra socialtilsynet.

Tilbud omfattet af socialtilsynet skal have godkendt årsbudget af socialtilsynet. Gælder både private og offentlige

tilbud. Budgettet indberettes på standardskemaer, der er tilnærmelsesvist ens for private og offentlige tilbud.

For private tilbud, der drives i koncerner og koncernlignende konstruktioner, skal der ud over årsbudget for de en-

kelte tilbud udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal frem-

gå.

Private tilbud skal aflægge regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Private tilbuds årsregnskaber skal revideres af en godkendt revisor og skal sendes til socialtilsynet til orientering.

Socialområdet

Bestemmelserne i bekendtgørelsen uddyber socialtilsynslovens § 18 om revision af private tilbuds regnskaber.

Socialtilsynet opkræver takster for godkendelse og tilsyn hos de omfattede tilbud. Gælder både private og offent-

Side 4 af 11

Anm.: Børne- og Socialministeriet anfører, at det er planen, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremsat et lovforslag, der bl.a. ophæver krav i servicelovens § 66a om den anbringen-

de kommune skal godkende en plejefamilie som konkret egnet. Dette sker som opfølgning på satspuljeaftalen for 2018 (plejefamilieinitiativet).

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet bemærker, at servicelovens §§ 95 og 96 indeholder to forskellige former for hjælperordninger, der begge er karak-

teriseret ved, at borgeren (eller en nærtstående) får et tilskud udbetalt fra kommunen til ansættelse af hjælpere, hvorefter borgeren (eller den

nærtstående) kan vælge, om pågældende selv ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om tilskuddet skal overføres til en af socialtilsy-

net godkendt forening eller privat virksomhed, der herefter varetager arbejdsgiverfunktionerne i forhold til hjælperne. Disse ordninger er

ikke medtaget i ovenstående oversigt, da der ikke er nogen offentlige leverandører af de nævnte ydelser parallelt med de private. Ordningerne

er således karakteriseret ved alene at blive leveret af private leverandører og sker således ikke i konkurrence med det offentlige.

Tabel 2b

Oversigt over krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger direkte af sektorlovgivning (Sundheds- og Ældreministeriet)

Side 5 af 11

Velfærdsområde

Sundhed (sygehusområdet)

Retskilde, generel

Sundhedsloven

Retskilde, specifik

§ 87, stk. 6

Kort beskrivelse

SUM fastsætter regler om afgrænsning og vilkår for udredning og behandling, der omfattes af reglerne om udvidet

frit sygehusvalg

–

bestemmelser fastsat i bekendtgørelse 293 af 27/3/2017 om ret til sygehusbehandling m.v.

Sum fastsætter krav til dokumentation mv. fra de privatejede sygehuse m.v., jf. bekendtgørelse. nr. 1195 af

22/09/2016.

Der er fastsat bestemmeler om de private sygehuses oplysningspligt overfor regionerne om behandlingstilbud,

ventetider, iagttagelse af patientrettigheder, indberetning til LPR og indberetning af oplysninger til henvisende of-

fentlige sygehus.

Private alkoholbehandlingssteder skal have indgået en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i det

offentlige tilbud om gratis alkoholbehandling. Behandlingsstedet skal desuden være godkendt af socialtilsynet.

Private behandlingssteder med lægelig stofmisbrugsbehandling skal have indgået en aftale med minimum én

kommune for at kunne indgå i det offentlige tilbud om gratis lægelig stofmisbrugsbehandling.

Tilskud til psykologbehandling til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer er betinget af, at behand-

lingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

Sundhed (sygehusområdet)

Sundhed (andet)

Bkg. nr. 1195 af 22/09/2016

Sundhedsloven

§ 141, stk.6

§ 142, stk.4, jf.

Autorisationslovens

§ 41, stk. 1

§ 2, stk. 1

Sundhed (andet)

Bkg. nr 264 af 25/03/2018

Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge. RLTN har hidtil indgået overenskomst med Tandlægefor-

eningen, jf. bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

Der er tale om en fritvalgsordning for patienterne, og den enkelte tandlæge kan frit tilslutte sig overenskomsten.

I Overenskomst om Tandlægehjælp (tandlægeoverenskomsten) mellem RLTN og Tandlægeforeningen er der i

bilag 3 fastsat en række krav til ejerskab, vedtægter, virksomhedsformer m.v.

RLTN har dog opsagt tandlægeoverenskomsten med virkning pr. 1. juni 2018, og området forventes reguleret ved

lov fremadrettet, idet regeringen har fremsat lovforslag (L 235) herom med forventet ikrafttrædelse pr. 1. juni

2018.

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

§ 65

(§57e-k, § 64a-f)

I medfør af lovforslaget vil tilskud til behandling hos tandlæge blive reguleret af nye bestemmelser i sundhedslo-

ven (§§ 57e-k og §§ 64a-f), som erstatter § 65.

Der udstedes en bekendtgørelse (som erstatter ovenstående bekendtgørelse) i medfør af lovforslaget, som for-

ventes at videreføre de fleste af tandlægeoverenskomstens bestemmelser vedr. ejerskab, vedtægter, virksom-

hedsformer m.v. på kort sigt.

Det bemærkes, at der i forlængelse af ”Politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen” fra februar 2018 –

indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier

–

er igangsat et modelarbejde ift. voksentandplejen sidelø-

bende med ovenstående lovændring, som skal munde ud i anbefalinger til den fremadrettede organisering tidligst

primo 2019. Heri vil også indgå overvejelser og forslag om ændrede leverandørkrav m.v.

Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning. RLTN indgår overenskomst med

Danske Fodterapeuter, jf. bekendtgørelse. nr.491af 19. maj 2011 om tilskud til fodbehandling i praksissektoren.

Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning, mens kommunalbestyrelsen til-

byder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Nærmere regler er

fastsat i bekendtgørelse. nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og

vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen. Nærmere krav til praktiserende fysio-

terapeuter, der virker under de to ordninger, er fastsat i overenskomsterne mellem RLTN og Danske Fysiotera-

peuter om hhv. almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.

Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. RLTN indgår overenskomst med Dansk Kiropraktor For-

ening, jf. bekendtgørelse. nr. 1188 af 24. september 2016 om tilskud til kiropraktisk behandling i praksissektoren.

Regionsrådet yder efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og hals tilskud til høreapparatbehandling til

personer med ukompliceret høretab, som er over 18 år, der ønsker at benytte en privat, godkendt høreapparatle-

verandør efter eget valg.

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium godkender private forhandlere af høreapparater. Krav til forhandlere af

høreapparater fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 1438 af 23/12/2012 om høreapparatbehandling, DELTA Tek-

nisk-Audiologisk Laboratorium fører et årligt tilsyn med godkendte, private forhandlere af høreapparater.

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

§ 68

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

§ 67 og § 140 a

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

§66

Sundhed (andet)

Bkg nr. 1438 af 23/12/2012 om

høreapparatbelinghand

Side 6 af 11

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke anført nogen supplerende bemærkninger til denne del af oversigten.

Tabel 3c

Oversigt over krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger direkte af sektorlovgivning (Beskæftigelsesministeriet)

Velfærdsområde

Retskilde, generel

Lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v. (LOB) og lov

om en aktiv beskæftigelses-

indsats (LAB)

Retskilde, specifik

LOB § 18

LAB § 4 c, stk. 3 og

Kort beskrivelse

De to nævnte love indeholder bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler for anvendelse af andre aktører.

Derudover indeholder LAB en bestemmelse om, at andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder

for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretnin-

ger. Kravene til andre aktører fremgår af kapitel 3-5 i bekendtgørelsen. Reglerne er en uddybning af kravene i

LAB om underretninger og sagsbehandling.

Beskæftigelsesindsatsen

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i forhold til beskæftigelsesindsatsen i lovgivningen ikke er fastsat så mange særlige krav til leve-

randører. Kommunerne tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen og kan i det omfang, de finder det nødvendigt, anvende eksterne leverandører.

Side 7 af 11

Oversigt: Krav til rammerne for fastsættelse af krav til leverandører af offentligt betalte ydelser, der følger af relevante ministeriers

sektorlovgivning

Tabel 2a

Oversigt over rammerne for lokal fastsættelse af krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger af sektorlovgivning (Børne- og Socialministeriet)

Side 8 af 11

Velfærdsområde

Dagtilbudsområdet

Retskilde, generel

Dagtilbudsloven

Retskilde, specifik

§ 19, stk. 3

Kort beskrivelse

Daginstitutioner kan oprettes og drives af private leverandører som selvejende daginstitutioner. Institutionen ind-

går driftsaftale med kommunalbestyrelsen, som yder et driftstilskud pr. barn. Selvejende daginstitutioner indgår i

den kommunale forsyning, og kommunalbestyrelsen kan anvise pladser. Selvejende daginstitutioner kan kun op-

rettes efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Daginstitutioner kan oprettes og drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner. Institutionen ind-

går driftsaftale med kommunalbestyrelsen, som yder et driftstilskud pr. barn. Udliciterede daginstitutioner indgår i

den kommunale forsyning, og kommunalbestyrelsen kan anvise pladser. Udliciterede daginstitutioner kan kun op-

rettes på baggrund af et kommunalt udbud.

Daginstitutioner kan oprettes og drives af private leverandører som privatinstitutioner. Institutionen modtager et

tilskud pr. barn fra kommunalbestyrelsen. Privatinstitutioner optager selv børn. Privatinstitutioner har etablerings-

ret.

Dagpleje kan drives af private leverandører som privat dagpleje. Dagplejen indgår driftsaftale med kommunalbe-

styrelsen, som yder et tilskud pr. barn. Privat dagpleje indgår i den kommunale forsyning, og kommunalbestyrel-

sen kan anvise pladser. Privat dagpleje kan oprettes efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Forældrene kan søge om økonomisk tilskud fra kommunalbestyrelsen til privat pasning som et alternativ til en

plads i et dagtilbud. Pasningen sker på baggrund af en individuel aftale mellem den private børnepasser og for-

ældrene. Aftalen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Forældrene har krav på et tilskud til privat pasning.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til, at forældre kan passe deres eget barn. Det er en betingelse,

at forældrene ikke modtager overførselsindkomst eller har en arbejdsindtægt. Kommunalbestyrelsen fastsætter

tilskuddet.

Kommunen skal yde ledsagelse som naturalhjælp leveret af en kommunal medarbejder. Borgeren har dog ret til

selv at udpege en person til at udføre ledsageopgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede

person, dog således, at der normalt ikke kan ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borge-

ren. Kommunen kan endvidere beslutte at tilbyde borgeren i stedet for naturalhjælp at få ydelsen udbetalt som et

kontant tilskud til en ledsager, som den pågældende selv antager. Kommunen skal som led i sin almindelige vej-

ledningspligt vejlede herom.

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler som naturalhjælp i form af et produkt, som borgeren får stillet til rådig-

hed. Borgeren har dog ret til frit at vælge leverandør af alle typer af hjælpemidler, ligesom borgeren har ret til at

vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen stiller til rådighed mod selv at afholde eventuelle merud-

gifter forbundet hermed. Borgerens ret til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjæl-

pemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe fra en

anden leverandør. Kommunen skal som led i sin almindelige vejledningspligt vejlede om adgangen til frit valg.

Kommunen skal yde hjælp til boligindretning som naturalhjælp, hvor en håndværker foretager den bevilgede bo-

ligindretning i borgerens hjem. Borgeren har dog ret til frit at vælge en anden håndværker eller andre materialer til

udførelse af boligindretningen end dem, som kommunen har anvist. Borgeren afholder selv eventuelle merudgifter

forbundet hermed. Kommunen skal som led i sin almindelige vejledningspligt vejlede om adgangen til frit valg.

Borgere, som visiteres til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, stk. 1, og som ønsker at flytte til

en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Når borgeren udnytter sit frie valg, vil

borgeren således i nogle tilfælde kunne vælge et privat botilbud, som er godkendt som et § 108-tilbud. Det følger

af § 16 i bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108, at følgende oplysninger skal fremgå på en lettilgængelig måde med henblik på, at ansø-

gere, der ønsker at gøre brug af frit valg af botilbud efter servicelovens § 108, stk. 2, får bedre mulighed for at

vurdere og sammenligne kommunernes serviceydelser:

Kommunens botilbud efter servicelovens § 108, herunder botilbud egnet til 2 personer.

Botilbuddenes størrelse og indretning.

Fællesfaciliteter i tilknytning til det enkelte botilbud.

Tilknyttet hjælp og antal fasttilknyttet plejepersonale.

Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.

Antal beboere på botilbuddet.

Botilbuddets værdier og normer.

Dagligdagens rytme.

Hvordan tilsyn med botilbuddet føres.

10) Antal ansøgere på ventelisten.

11) Gennemsnitlig ventetid på ventelisten.

12) Fordelingen af borgere fra hjemkommunen hhv. andre kommuner.

13) Antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal.

14) Hvilke konsekvenser det kan få, hvis et botilbud afvises.

15) Om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at afslå udefrakommende borgere optagelse på venteli-

ste.

En person, der er visiteret til social stofmisbrugsbehandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller

privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til.

Kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant stofmis-

brugsbehandling, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til hhv. kvinder, som har været udsat for vold,

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsloven

§ 19, stk. 4

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsloven

§ 19, stk. 5

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsloven

§ 21, stk. 3

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsloven

§§ 78-80

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsloven

§ 86

Socialområdet

Serviceloven

§ 97, stk. 3-5

Socialområdet

Serviceloven

§ 112, stk. 3-4

Socialområdet

Serviceloven

§ 116, stk. 4

Socialområdet

Serviceloven

§ 108, stk. 2

Socialområdet

Serviceloven

§ 101, stk. 4

§ 101 a

Side 9 af 11

Kilde: Børne- og Socialministeriet

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet har ikke anført nogen supplerende bemærkninger til denne del af oversigten.

Side 10 af 11

Tabel 2b

Oversigt over rammerne for lokal fastsættelse af krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger af sektorlovgivning (Sundheds- og Ældreministeriet)

Velfærdsområde

Sundhed (sygehusområdet)

Retskilde, generel

Sundhedsloven

Retskilde, specifik

§ 75, stk. 3

§ 75, stk. 4

Kort beskrivelse

Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2 og 3 nævnte private specialsygehuse m.v. som er

beliggende i regionen. Det fremgår af bemærkningerne, at regionsrådet påser rationel drift og faglig udvikling.

Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selvejende hospicer i regionen, som ønsker at indgå aftale om hos-

picepladser

–

SUM fastsætter nærmere regler herom i bekendtgørelse.

Det fremgår, at rammerne fastlægges i driftsoverenskomst mhp. at sikre økonomisk forsvarlig drift, faglig udvikling

og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, at regionen aftaler vilkår vedr. budget, takst og regulering heraf, af-

regning, og regnskab, væsentlige dispositioner af betydning for drift og driftsoverenskomst varighed og opsigelig-

hed, samt om samarbejde med sundhedsvæsenet i øvrigt. Det er fastsat, at der er frit valg til hospicerne.

Regionsrådet indgår aftale med private sygehuse mv. i Danmark og udlandet, som ønsker at indgå aftale om be-

handling af patienter efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter af-

snit V

–

herunder praktiserende læger. Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktise-

rende læger til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1. Jf. § 227 indgås der overenskomst mellem RLTN og

organisationer af sundhedspersoner

–

herunder Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om vilkårene for de i

§§ 50, 58-60, 64-69, 71, 72, 159 og 175 nævnte ydelser. I overenskomsten for de praktiserende læger fastsættes

også et økonomiprotokollat som ramme for lægernes ydelser.

I medfør af lovforslag L 212 vil KL skulle indgå aftale med private leverandører af genoptræning i forhold til patien-

ter, der udskrives med en genoptræningsplan. Patientrettigheden træder i kraft, hvis kommunen ikke kan opstarte

genoptræning inden 7 dage.

Kommunalbestyrelsen skal sikre grundlaget for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører af hjælp

efter servicelovens § 83. Den ene leverandør kan være kommunal. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan sikre det

frie valg indtræder en ret for borgerne til at få et fritvalgsbevis.

Fritvalgsbeviser

–

kommunalbestyrelsen skal stille kvalitetskrav, der afspejler kvalitetsstandarden for indhold og

levering af hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp). Samme krav som til den kommunale leverandør. Afta-

legrundlaget med den leverandør, som borgerne antager, skal afspejle den afgørelse, som kommunalbestyrelsen

har truffet om hjælpen, og den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, således at den kontraktlige aftale med

leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan op-

fyldes inden for det aftalte.

Kommunalbestyrelsen skal stille kvalitetskrav, der afspejler kvalitetsstandarden for indhold og levering af hjælp ef-

ter servicelovens § 83 (hjemmehjælp). Samme krav som til den kommunale leverandør.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp og mad-

service efter servicelovens § 83 til beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfat-

tet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i fri-

plejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Sundhed (sygehusområdet)

Bkg. nr. 846 af 26/7.2006

Sundhed (sygehusområdet)

Sundhedsloven

§ 87, stk. 4

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

§57-63 samt § 227

Sundhed (andet)

Sundhedsloven

(§ 140, stk. 4-6)

Ældreområdet

Serviceloven

§ 91

Ældreområdet

Bkg. nr. 344 af 26/03/2013

§§3-8

Ældreområdet

Bkg. nr. 344 af 26/03/2013

§9

Ældreområdet

Bkg. nr. 344 af 26/03/2013

§ 10

Side 11 af 11

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Sundheds- og Ældreministeriet

Efter sundhedslovens § 75, stk. 2 kan sygehuse samarbejde med private om løsning af deres opgaver. SUM kan fastsætte nærmere bestem-

melser om regionernes benyttelse af sådanne institutioner

–

dette er ikke sket.

Efter sundhedslovens § 169 kan Sundheds- og Ældreministeriet fastsætte bestemmelser om regionernes ambulanceberedskab

–

herunder

bemanding og udstyr i ambulancer. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 om ambulancer og uddannelse af ambu-

lancepersonale m.v. I denne bekendtgørelse indgår, at regionerne kan benytte private leverandører som led i løsning af opgaven. I forbindel-

se med regionernes udbud af opgaven indgår, at leverandøren skal efterleve kravene i bekendtgørelsen.

Tabel 2c

Oversigt over rammerne for lokal fastsættelse af krav til leverandører af offentligt betalte velfærdsydelser, som følger af sektorlovgivning (Beskæftigelsesministeriet)

Velfærdsområde

Retskilde, generel

Retskilde, specifik

Kort beskrivelse

Kapitel 5 i bekendtgørelsen indeholder krav til de rammeaftaler, som kommunerne kan indgå med andre aktører

om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Kravene vedrører bl.a. regler om gyldighedsperiode for en rammeaf-

tale, opsigelse, samt betingelser i rammeaftalens gyldighedsperiode.

Derudover er der regler om indhold i rammeaftaler, når andre aktører skal betale for en indsats, som købes på

vegne af jobcenteret som led i opgavevaretagelsen.

Beskæftigelsesindsatsen

Bekendtgørelse om andre

aktører

Kapitel 5

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Eventuelle supplerende bemærkninger fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet har ikke anført nogen supplerende bemærkninger til denne del af oversigten.