Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1872648_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 214 (Alm. del) af 20.
februar 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Når regeringen undlader at budgettere med opgraderingen af jernbanen mellem
Ringsted og Odense på finansloven, betyder dette så, at projektet er udskudt eller
helt aflyst?
Svar
Projektet vedr. opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense indgår i
aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” fra 2009 mellem regeringen,
DF, S, SF og
RV. Der er i forbindelse med den politiske aftale fra 2009 reserveret 0,6 mia. kr. til
projektet. Hertil bemærkes, at udgifter til alle offentlige investeringer, herunder
udgifter til opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense, skal afholdes
inden for den samlede ramme til offentlige investeringer.
Et konkret beslutningsgrundlag for en hastighedsopgradering mellem Ringsted og
Odense blev fremsendt til forligskredsen i efteråret 2016. Der er tale om et pro-
jekt, som giver en rejsetidsgevinst på 5 minutter for de 12 mio. passagerer i Øst-
Vest trafikken over Storebælt. Projektet har dermed en høj samfundsøkonomisk
forrentning på 16 pct. (intern rente), og en positiv driftsøkonomisk effekt i form
af kontraktreduktion fra staten til DSB fra 2028.
Forligskredsen er gentagne gange i 2016-2017 blevet varslet om, at der senest ul-
timo april 2017 skulle træffes politisk beslutning om projektets realisering, hvis
projektet skulle udføres i 2019 (senest ved en præsentation af projektet i Trans-
port- Bygnings- og Boligministeriet i januar 2017). Alternativt ville projektet først
kunne udføres efter 2023.
Med den nye strategi for udrulningen af Signalprogrammet er det formentligt mu-
ligt at gennemføre projektet Ringsted-Odense i årene 2022-23, hvis der træffes
politisk beslutning herom, idet den nærmere planlægning dog afhænger af den
anlægsplan, som Banedanmark i øjeblikket forbereder.
Projektet vil skulle indbudgetteres konkret på en kommende finanslov, fx for fi-
nansloven 2022, afhængigt af Banedanmarks endelige anlægsplan.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om projektet er udskudt eller aflyst vedr. jernbanen mellem Ringsted og Odense, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister