FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om, hvor mange 59-årige der har været 40 år eller længere på arbejdsmarkedet enten som ledig og/eller beskæftiget, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. maj 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 211 (Alm. del) af 19.

marts 2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor mange 59-årige der har været 40 år eller længere

på arbejdsmarkedet enten som ledig og/eller beskæftiget? I forlængelse heraf

bedes ministeren opdele denne gruppe på uddannelsesniveau.

Svar

Der foreligger ikke fuldt dækkende registreringer af den enkeltes beskæftigelses-

og ledighedsomfang for de seneste 40 år. Det er således forbundet med usikker-

hed at lave opgørelser over, hvor mange 59-årige der har været på arbejdsmarke-

det i mindst 40 år

–

enten som beskæftiget eller ledig. Det skyldes blandt andet, at

der før 2007 er upræcise oplysninger om årligt arbejdsomfang for lønmodtagere,

at der ikke foreligger individoplysninger om bruttoledighed, og at der ikke forelig-

ger oplysninger om selvstændiges arbejdsomfang.

Selv om der knytter sig en vis usikkerhed og målefejl ved opgørelse af antal år på

arbejdsmarkedet for de nuværende 59-årige, kan der med det foreliggende regi-

stergrundlag udarbejdes statistiske opgørelse, som illustrerer forskelle i længden af

arbejdsliv mellem fx uddannelsesgrupper og mellem mænd og kvinder.

Med de foreliggende registeroplysninger og de anvendte opgørelsesprincipper,

vurderes godt 12 pct. af de 59-årige i 2016, svarende til omkring 8.000 personer, at

have mindst 40 års beskæftigelse og/eller ledighed igennem arbejdslivet,

jf. tabel 1.

Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i boks 1.

Der er forskel i denne andel mellem mænd og kvinder. Blandt 59-årige mænd er

det således næsten 18 pct., der har været på arbejdsmarkedet i mindst 40 år, mens

den tilsvarende andel for kvinder er 7�½ pct. Det kan blandt andet afspejle virk-

ningen af barselsperioder, og at kvinder i højere grad end mænd vælger deltidsbe-

skæftigelse.

På tværs af uddannelsesgrupper er der også forskelle i andelen med mindst 40 års

beskæftigelse og/eller ledighed igennem arbejdslivet. For personer med grundsko-

le som højeste fuldførte uddannelse er det fx 16 pct. af de 59-årige, der har været

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om, hvor mange 59-årige der har været 40 år eller længere på arbejdsmarkedet enten som ledig og/eller beskæftiget, til finansministeren

Side 2 af 3

på arbejdsmarkedet i mere end 40 år, mens den tilsvarende andel er 1 pct. for per-

soner med lange videregående uddannelser. Disse forskelle afspejler blandt andet

et forholdsvist begrænset beskæftigelsesomfang i studietiden. De uddannelses-

mæssige forskelle skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilbagetrækningsalde-

ren typisk stiger med uddannelsesniveauet. Beskæftigelsesomfanget i perioden

efter 60-års alderen er således højest for personer med lange videregående uddan-

nelser.

Tabel 1

Andel 59-årige med mindst 40 års beskæftigelse eller ledighed opdelt på højeste fuldførte uddannelse, 2016

Mænd

Kvinder

Pct.

Grundskole mv.

Gymnasium

Faglært

KVU, MVU

LVU, Ph.D.

I alt

24,3

7,6

20,3

10,6

1,8

17,6

8,7

2,5

11,2

4,0

0,8

7,5

16,4

5,4

16,3

6,5

1,4

12,5

I alt

Anm.: Personer, der er 59 år den 1. januar 2017, indgår. Kun personer født i Danmark er medtaget. Personer med

uoplyst uddannelse optræder under

grundskole mv.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I Beskæftigelsesministeriets besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 51

af 1. november 2017 er udarbejdet en opgørelse over antal år på arbejdsmarkedet

for 64-årige lønmodtagere i 2016. Denne opgørelse er som udgangspunkt baseret

på samme registeroplysninger som i indeværende besvarelse, og der redegøres

ligeledes for de datamæssige begrænsninger ved en opgørelse af antal år på ar-

bejdsmarkedet for personer, der i dag er omkring efterlønsalderen

I forbindelse med tidligere politiske drøftelser, om ændringer i efterløns- og fol-

kepensionsalder, er det blevet foreslået at undersøge muligheden for at differentie-

re pensionsalderen efter fx længden af arbejdslivet. Som nævnt ovenfor foreligger

der ikke et fuldt dækkende datagrundlag til at lave en præcis opgørelse af den en-

keltes samlede beskæftigelses- og ledighedsomfang igennem hele arbejdslivet.

Selvom der ovenfor er lavet en optælling af andelen af 59-årige med mindst 40 års

beskæftigelse og/eller ledighed er det således ikke ensbetydende med, at der fore-

ligger et tilstrækkeligt grundlag til fastsættelse af individuelle efterløns- og folke-

pensionsalder på baggrund af antal år på arbejdsmarkedet. Med det foreliggende

datagrundlag er det som udgangspunkt ikke muligt i dag, hvis længden af arbejds-

Det bemærkes, at der i denne besvarelse ikke er anvendt helt samme opgørelse af antal år på arbejdsmarkedet som i

besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 51. Fx er der i indeværende besvarelse skønsmæssigt medregnet

perioder som selvstændig erhvervsdrivende, mens disse perioder ikke er medtaget i besvarelsen fra Beskæftigelsesministeri-

et.

Side 3 af 3

livet opgøres som den enkeltes samlede beskæftigelses- og ledighedsomfang (målt

til fuldtidsår).

Det bemærkes, at en eventuel differentiering af efterløns- eller folkepensionsalde-

ren med længden af arbejdslivet vil medføre et brud med det grundlæggende så-

kaldte universelle princip i Danmark, at alle (i samme årgang) har samme efter-

løns- og folkepensionsalder uanset uddannelse, forudgående arbejdsmarkedstil-

knytning mv.

Boks 1

Datamæssige begrænsninger ved opgørelse af antal års beskæftigelse ledighed

Til beregning af antal års beskæftigelse/ledighed i de seneste 40 år er anvendt oplysninger om lønmodtageres

beskæftigelsesomfang (fortrinsvis vurderet ud fra ATP-indbetalinger), nettoledighedsgrad siden 1980 samt

oplysninger om beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende. Hver af disse er behæftet med

registreringsmæssige usikkerheder.

Lønmodtageres beskæftigelsesomfang

Lønmodtageres beskæftigelsesomfang er i perioden frem til 2007 beregnet på baggrund af indbetalinger til ATP.

Det indebærer en vis usikkerhed bl.a. fordi personer, der arbejder under 9 timer om ugen som udgangspunkt ikke

indbetaler ATP, og at alle personer med en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betaler fuld ATP og dermed

medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Fra og med 2008 er lønmodtageres beskæftigelsesomfang baseret på

timeregistreringer i Danmarks Statistiks register over beskæftigede lønmodtagere.

Selvstændige

Personer, der står registreret som selvstændig i henhold til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra

Danmarks Statistik, indgår som fuldtidsbeskæftiget i hele året. Det bidrager til at overvurdere

beskæftigelsesomfanget, fordi det reele arbejdsomfang kan være lavere. Denne registrering er ikke tilgængelig før

1980, hvorfor beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende i disse år ikke indgår i opgørelsen.

Ledighed

Ved optællingen af antal års beskæftigelse og ledighed er medregnet den årlige nettolidghedsgrad siden 1980.

Ledighedsperioder med aktivering indgår dermed ikke i opgørelse, medmindre at der er tale om fx løntilskud, hvor

der samtidig indbetales ATP ved beskæftigelse.

Baseret på disse oplysinger er hvert år beregnet en ”fuldtidsgrad” på arbjdsmarkedet,

som maksimalt kan antage

værdien én. Personer, der fx arbejder mere end fuldtid i et givet år

–

fx ved bijob

– indgår således ”kun” som

fuldtidsbeskæftiget. I opgørelsen er kun medtaget beskæftigelses- og ledighedsomfang i Danmark. Eventuel

erhvervserfaring fra udlandet indgår således ikke.

I opgørelsen er kun medtaget personer født i Danmark. Det skyldes, at de fleste indvandrere ikke har opholdt sig i

Danmark i 40 år, og at der er usikkerhed knyttet til oplysninger om indvandreres uddannelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister