Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1821872_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 13.
oktober 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om udviklingen i det offentlige forbrug opgjort fra
2011 til i dag har fulgt det demografiske træk (målt ved output-metoden)?
Svar
Væksten i det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det samlede offentli-
ge forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale
forbrugsudgift pr. bruger beregningsteknisk fastholdes uændret.
Det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarheds-
beregning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af fx det præcise ud-
giftstræk i enkelte år,
og særligt ikke tilbage i tid. Udgifts- og finanspolitikken er
således ikke tilrettelagt ud fra en særskilt målsætning om, at udgiftsvæksten hvert
år skal være på linje med det beregnede demografiske træk.
Det demografiske træk kan i perioden 2011-17 beregnes til ca. 0,6 pct. i gennem-
snit om året. Det skal understreges, at beregningen af væksten i det demografiske
træk er af mekanisk karakter og generelt skal fortolkes varsomt. I beregningen
tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en yderligere bruger kan adskille
sig fra den gennemsnitlige omkostning pr. bruger.
Det er forudsat, at der med output-metoden henvises til opgørelsen af det offent-
lige forbrug. Siden hovedrevisionen af nationalregnskabet i 2014 er udgiftsvæksten
i det offentlige forbrug opgjort på både en input-baseret og output-baseret meto-
de.
Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved input-metoden måler, hvor man-
ge flere ressourcer der tilføres den offentlige sektor over tid ved at korrigere ud-
viklingen i de nominelle offentlige forbrugsudgifter for den offentlige pris- og
lønudvikling. Der er således tale om et mål for udviklingen i de tilførte ressourcer
til aflønning af offentligt ansatte og det offentliges køb af varer og tjenesteydelser
fra den private sektor, når der tages højde for, at lønningerne og priserne løbende
stiger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om udviklingen i det offentlige forbrug, til finansministeren
1821872_0002.png
Side 2 af 2
Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved output-metoden har til hensigt at
måle udviklingen i
mængden
af de serviceydelser
1
, som den offentlige sektor produ-
cerer. Eksempelvis vil en output-baseret opgørelse af væksten på sundhedsområ-
det være påvirket af, hvor mange operationer der er foretaget. En positiv real-
vækst målt ved output-metoden vil således være udtryk for, at den reale mængde
af ydelser, der kan henføres til det offentlige forbrug, er stigende.
Den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug opgjort ved input-metoden
udgør ca. 0,3 pct. fra 2011 til 2017, mens realvæksten opgjort ved output-metoden
udgør ca. 0,4 pct. i samme periode.
2
En højere realvækst i det offentlige forbrug ved output-metoden end ved input-
metoden vil som udgangspunkt være udtryk for, at produktionen af offentlige
serviceydelser vokser hurtigere end mængden af ressourcer, der indgår i produkti-
onen af ydelserne. Det svarer teoretisk set til en produktivitetsforbedring i den
offentlige sektor.
I praksis skal man være varsom med at tolke på den output-baserede metode.
Output-metoden er således stadig under udvikling, idet mængdeindikatorerne som
ligger til grund for opgørelsen endnu ikke er fuldt dækkende, og kvalitetsændrin-
ger i det producerede output endnu ikke er afspejlet i mængdeindikatorerne. På
samme måde skal man være varsom med at drage konklusioner på baggrund af en
sammenligning af udgiftsvæksten i de to opgørelser, idet især kortsigtede udsving
kan være resultatet af mere eller mindre tilfældige udsving i fx kapacitetsudnyttelse
eller løbende justeringer sfa. tekniske forhold og ændringer i lovgivningen.
Blandt andet på baggrund heraf fremskrives det reale offentlige forbrug i Finans-
ministeriets vurderinger med afsæt i den input-baserede metode. Dertil kommer,
at input-metoden er den relevante opgørelse ifm. planlægningen af udgiftspolitik-
ken.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
2
Fx operationer på hospitalerne, antal undervisningstimer og daginstitutionspladser.
For 2017 er der taget udgangspunkt i skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug i
Økonomisk Redegørelse,
august 2017.