FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om udviklingen i det offentlige forbrug, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 13.

oktober 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om udviklingen i det offentlige forbrug opgjort fra

2011 til i dag har fulgt det demografiske træk (målt ved output-metoden)?

Svar

Væksten i det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det samlede offentli-

ge forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale

forbrugsudgift pr. bruger beregningsteknisk fastholdes uændret.

Det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarheds-

beregning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af fx det præcise ud-

giftstræk i enkelte år,

og særligt ikke tilbage i tid. Udgifts- og finanspolitikken er

således ikke tilrettelagt ud fra en særskilt målsætning om, at udgiftsvæksten hvert

år skal være på linje med det beregnede demografiske træk.

Det demografiske træk kan i perioden 2011-17 beregnes til ca. 0,6 pct. i gennem-

snit om året. Det skal understreges, at beregningen af væksten i det demografiske

træk er af mekanisk karakter og generelt skal fortolkes varsomt. I beregningen

tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en yderligere bruger kan adskille

sig fra den gennemsnitlige omkostning pr. bruger.

Det er forudsat, at der med output-metoden henvises til opgørelsen af det offent-

lige forbrug. Siden hovedrevisionen af nationalregnskabet i 2014 er udgiftsvæksten

i det offentlige forbrug opgjort på både en input-baseret og output-baseret meto-

de.

Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved input-metoden måler, hvor man-

ge flere ressourcer der tilføres den offentlige sektor over tid ved at korrigere ud-

viklingen i de nominelle offentlige forbrugsudgifter for den offentlige pris- og

lønudvikling. Der er således tale om et mål for udviklingen i de tilførte ressourcer

til aflønning af offentligt ansatte og det offentliges køb af varer og tjenesteydelser

fra den private sektor, når der tages højde for, at lønningerne og priserne løbende

stiger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om udviklingen i det offentlige forbrug, til finansministeren

Side 2 af 2

Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved output-metoden har til hensigt at

måle udviklingen i

mængden

af de serviceydelser

, som den offentlige sektor produ-

cerer. Eksempelvis vil en output-baseret opgørelse af væksten på sundhedsområ-

det være påvirket af, hvor mange operationer der er foretaget. En positiv real-

vækst målt ved output-metoden vil således være udtryk for, at den reale mængde

af ydelser, der kan henføres til det offentlige forbrug, er stigende.

Den gennemsnitlige realvækst i det offentlige forbrug opgjort ved input-metoden

udgør ca. 0,3 pct. fra 2011 til 2017, mens realvæksten opgjort ved output-metoden

udgør ca. 0,4 pct. i samme periode.

En højere realvækst i det offentlige forbrug ved output-metoden end ved input-

metoden vil som udgangspunkt være udtryk for, at produktionen af offentlige

serviceydelser vokser hurtigere end mængden af ressourcer, der indgår i produkti-

onen af ydelserne. Det svarer teoretisk set til en produktivitetsforbedring i den

offentlige sektor.

I praksis skal man være varsom med at tolke på den output-baserede metode.

Output-metoden er således stadig under udvikling, idet mængdeindikatorerne som

ligger til grund for opgørelsen endnu ikke er fuldt dækkende, og kvalitetsændrin-

ger i det producerede output endnu ikke er afspejlet i mængdeindikatorerne. På

samme måde skal man være varsom med at drage konklusioner på baggrund af en

sammenligning af udgiftsvæksten i de to opgørelser, idet især kortsigtede udsving

kan være resultatet af mere eller mindre tilfældige udsving i fx kapacitetsudnyttelse

eller løbende justeringer sfa. tekniske forhold og ændringer i lovgivningen.

Blandt andet på baggrund heraf fremskrives det reale offentlige forbrug i Finans-

ministeriets vurderinger med afsæt i den input-baserede metode. Dertil kommer,

at input-metoden er den relevante opgørelse ifm. planlægningen af udgiftspolitik-

ken.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Fx operationer på hospitalerne, antal undervisningstimer og daginstitutionspladser.

For 2017 er der taget udgangspunkt i skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug i

Økonomisk Redegørelse,

august 2017.