Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1869249_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 16.
februar 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af svar på FIU alm. del - spørgsmål 170, at man for 2,4 mia. kr., dvs.
for et mindre beløb end man bruger på pensionsfradraget, kan halvere aftrap-
ningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg. Ministeren bedes redegøre
for, hvor mange personer man med en sådan model ville afhjælpe i perioden
2018-2025 opgjort årligt.
Svar
En halvering af folkepensionens pensionstillæg reducerer den sammensatte mar-
ginalprocent for pensionister med delvist aftrappet pensionstillæg. Dermed vil
personer med udsigt til at være i denne situation som pensionist få øget tilskyndel-
se til pensionsopsparing. Pensionister med supplerende pensionsudbetalinger un-
der bundfradraget for aftrapning, der eventuelt modtager supplerende pensions-
ydelse (ældrecheck), personligtillæg eller lignende, vil derimod ikke opleve en lave-
re sammensat marginalprocent. Samtidigt vil en halvering af aftrapningsprocenten
fordoble pensionstillæggets aftrapningsinterval og dermed øge antallet af pensio-
nister, som har pensionstillæg under aftrapning. Folkepensionister, der med for-
slaget opnår ret til et delvist pensionstillæg, vil således få en reduceret tilskyndelse
til pensionsopsparing på marginalen. Herunder vil nogle samtidigt skulle betale
topskat og opleve aftrapning af folkepensionens pensionstillæg på udbetalings-
tidspunktet.
I beregninger som den, der spørges til, lægges det normalvis til grund, at udgifter-
ne fremskrevet til 2018-niveau vil være uændrede frem mod 2025 (opgjort i 2018-
niveau). For en opgørelse af berørte fremskrevet til 2018-niveau og en nærmere
beskrivelse af ovennævnte forhold henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 170 (alm. del) af 19. januar 2018.
I takt med at arbejdsmarkedspensionssystemet modnes, forventes der imidlertid
gradvist at ske en forøgelse af andelen af pensionisterne, som har supplerende
pensionsopsparing på et niveau, som leder til indkomstaftrapning af folkepensio-
nens pensionstillæg. Dette betyder, at en gradvist større andel af pensionisterne vil
få afhjulpet deres samspilsproblem ved en reduceret aftrapning, og vil samtidig
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at halvere aftrapningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg, jf. svar på alm. del - spørgsmål 170, til finansministeren
1869249_0002.png
Side 2 af 3
isoleret set trække i retning af at øge udgifterne til en halvering af aftrapningspro-
centen på længere sigt.
Til brug for rapporten
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, juni 2017
er lavet en
langsigtet fremskrivning af pensionisternes indkomstforhold, som med væsentlig
usikkerhed peger på, at andelen med det fulde pensionstillæg gradvist vil falde til
knap 20 procent frem mod 2080 i takt med modningen af arbejdsmarkedspensio-
nerne,
jf. tabel 1.
Det bemærkes dog, at den forventede fremadrettede omlægning
fra fradragsberettigede ordninger til aldersopsparing ikke er indarbejdet i frem-
skrivningen, og at denne omlægning isoleret set vil begrænse stigningen i de sup-
plerende indkomster, som giver anledning til aftrapning for fremtidens pensioni-
ster (idet udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for aftrapning)..
Fremskrivningen er endvidere i sin nuværende form ikke egnet til at foretage del-
taljerede skøn for udviklingen i indkomstfordelingen blandt pensionister år for år
frem til 2025. Derudover kan de beregningstekniske forudsætninger for frem-
skrivningen give anledning til forbehold ved sammenligning af seneste år med
historiske data og de første fremskrivningsår. Den langsigtede fremskrivning er
således alene egnet til at belyse overordnede, langsigtede tendenser
–
fx fra 2025
og frem mod det tidspunkt, hvor pensionssystemet er fuldt modnet.
I perioden frem til 2025 kan den overordnede tendens til en større andel med
(helt eller delvist) aftrappet pensionstillæg blandt andet blive dæmpet af stigningen
i folkepensionsalderen fra 2019 til 2022.
Tabel 1
Antal folkepensionister fordelt af størrelse af pensionstillæg.
Intet
Delvist
Fuldt
I alt
Intet
Delvist
Fuldt
I alt
--------------- 1.000 folkepensionister ---------------
Historiske grundlag
2010
2011
2012
2013
2014
2015
125.400
129.400
136.300
146.500
148.600
163.300
243.800
254.400
270.700
281.500
291.300
296.900
532.800
548.200
560.000
565.000
578.100
580.800
902.000
932.000
967.000
993.000
1.018.000
1.041.000
------------------------ Andele ------------------------
13,9
13,9
14,1
14,8
14,6
15,7
27,0
27,3
28,0
28,4
28,6
28,5
59,1
58,8
57,9
56,9
56,8
55,8
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
Fremskrivning med befolkningsudvikling og indkomstgrundlag til 2018
2018
173.900
337.200
593.900
1.105.000
15,7
30,5
53,7
100,0
Langsigtet fremskrivning (fra
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, 2017)
2025
130.000
400.000
600.000
1.140.000
11,3
35,5
53,2
100,0
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om at halvere aftrapningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg, jf. svar på alm. del - spørgsmål 170, til finansministeren
1869249_0003.png
Side 3 af 3
2050
2080
160.000
280.000
600.000
590.000
380.000
170.000
1.140.000
1.040.000
13,9
27,2
52,7
56,2
33,4
16,6
100,0
100,0
Anm.: Årene 2010 til 2015 er baseret på stikprøve af befolkningen, år 2018 er baseret på fremskrivning af data. Data
for årene 2025 til 2080 er baseret på langsigtet fremskrivning til rapporten
Det danske pensionssystem nu og i frem-
tiden, juni 2017.
Den fremtidige omlægning mod aldersopsparing, som forventes i forlængelse af
Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet
fra juni 2017 er ikke indarbejdet i den langsigtede fremskrivning,
jf. også hovedteksten.
Kilde: Egne beregninger, samt stikprøve af befolkningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister