Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 208 (Alm. del) af 16.
februar 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Ministeren bedes i forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 24
(folketingsåret 2016-17) oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for
de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af
disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover
bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.
I forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 24 (folketingsåret 2016-17)
belyser indeværende besvarelse fordelingsvirkningen af stigninger i PAL-skatten
for visse formueniveauer. Der findes imidlertid ikke information om afkastet af de
individuelle pensionsformuer eller den årlige betalte PAL-skat på individniveau.
På den baggrund er det ikke muligt at give et præcist billede af PAL-skatten
fordelt på den enkeltes pensionsformue, og en opgørelse af virkningen af at ændre
på PAL-skatten for visse formueniveauer vil derfor skulle baseres på
beregningstekniske antagelser.
Ifølge seneste Nationalregnskabstal kan den samlede pensionsformue opgøres til
3.420 mia. kr.
1
Den samlede pensionsformue består både af formuer, der endnu
ikke er indkomstbeskattet (men som kommer til beskatning på
udbetalingstidspunktet), og formuer, der er blevet beskattet på
indbetalingstidspunktet (aldersopsparingsordninger). Det er afkastet af disse
pensionsformuer, der ligger til grund for PAL-skatten, og der er derfor ikke
foretaget omregning af fx de beskattede pensionsformuer til en før-skat værdi.
Med en pensionsformue på 3.420 mia. kr., et samlet provenu fra PAL-skatten på
ca. 23 mia. kr.
2
og en PAL-skattesats på 15,3 pct. fås et afkast på ca. 4,4 pct.
1
Spørgsmål
Svar
Dette afviger fra pensionsformuen opgjort på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik,
som udgør 3.307 mia. kr. (2015-niveau). Forskellen skyldes til dels, at pensionsformuen opgjort på
baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik er for familier, hvor mindst én voksen i familien
har boet i Danmark hele året og har været fuldt skattepligtig. Denne betingelse er foretaget for at
skabe sammenfald med Danmarks Statistiks indkomststatistik. Herudover skyldes noget af
forskellen, at der er depoter i pengeinstitutter, der er for små til at indgå i de kilder, som
Nationalregnskabet benytter.
2
Seneste Nationalregnskabstal.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk