FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor stor den økonomiske gevinst for staten ville være, hvis både kvinder og mænd arbejdede 2,5 år længere, end de gør i dag, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 4. oktober

2017 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor stor den økonomiske gevinst for staten alt andet lige

ville være, hvis både kvinder og mænd arbejdede 2,5 år længere, end de gør i dag?

Svaret bedes dels angivet, hvis det skete via lovgivning, dels hvis det skete ved

øgede økonomiske incitamenter, så det derved fremkomne ekstra skatteprovenu

og den sparede folkepension blev givet kontant til de ældre som belønning under

den ene eller den anden form, og disse indtægter så ikke medregnes i gevinsten.

Svar

Hvis man gennem lovgivning ønsker at få personer i arbejdsstyrken til at blive

flere år på arbejdsmarkedet, kunne det fx ske gennem en ekstra forhøjelse af de

lovbestemte aldersgrænser for folkepension og efterløn. Med gældende regler øges

folkepensionsalderen fra 65 år i 2018 til 67 år i 2022 med forhøjelser på �½ år om

året. Fremadrettet reguleres folkepensionsalderen i forhold til udviklingen i leveti-

den med det sigtepunkt, at en 60-årig skal kunne se frem til 14�½ år med folkepen-

sion. Dette princip om såkaldt

levetidsindeksering

følger af

Velfærdsaftalen

fra 2006.

For at beregne den økonomiske gevinst for staten af, at både mænd og kvinder

arbejder 2,5 år længere i kraft af ændret lovgivning, er der taget udgangspunkt i en

situation, hvor folkepensionsalderen forhøjes med 2,5 år i 2025 til 69,5 år. I be-

regningen er det antaget, at folkepensionsalderen også efterfølgende løbende regu-

leres, så alle årgange får en folkepensionsalder, der er præcis 2,5 år højere, end den

havde været ved gældende regler.

Det er desuden forudsat, at efterlønsalderen

forhøjes tilsvarende, så årgangene har uændrede efterlønsperioder. Det bemærkes,

at hvis forhøjelse af folkepensionsalderen med 2,5 års skal fastholdes permanent

fremadrettet i forhold til gældende regler, kræver det, at sigtepunktet for den for-

Forliget bag Velfærdsaftalen er opsagt, men princippet om levetidsindeksering er videreført i

Tilbagetrækningsreformen

2011. I 2015 vedtog Folketinget den første regulering af folkepensionsalderen i henhold til princippet om levetidsindekse-

ring, således at folkepensionsalderen øges til 68 år med virkning fra 2030.

Konkret er det antaget, at folkepensionsalderen forhøjes med 0,5 år i 2023, 1 år mere i 2024 og yderligere 1 år i 2025

(samlet 2,5 år). Dette svarer til eksempel 5 i tabel 1 i

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 281 af 21. marts 2017 (FIU 281 i det

følgende).

Til forskel fra FIU 281 er her det forudsat, at folkepensionsalderen efterfølgende fastholdes permanent 2,5 år

højere for alle årgange, end den ville have været med de gældende regler. Samlet set betyder forudsætningerne, at folkepen-

sionsalderen forhøjes med 0,5 år for personer født i 1. halvår af 1956, mens alle yngre årgange får forhøjet pensionsalderen

med 2,5 år i forhold til den gældende levetidsindeksering.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor stor den økonomiske gevinst for staten ville være, hvis både kvinder og mænd arbejdede 2,5 år længere, end de gør i dag, til finansministeren

Side 2 af 3

ventede pensionsperiode afkortes fra 14,5 år til 12 år. Beregningsforudsætningerne

bryder således med sigtepunktet for levetidsindekseringen.

Den skitserede forhøjelse af folkepensionsalderen med 2,5 år i 2025 vil gradvist

øge den strukturelle beskæftigelse fra 2019 frem mod 2025. I 2025 ventes den

strukturelle beskæftigelse med de anvendte regneprincipper øget med ca. 63.000

fuldtidspersoner. I årene fra 2026 til 2050 ventes beskæftigelse i gennemsnit øget

med ca. 73.000 fuldtidspersoner. På endnu længere sigt ventes en beskæftigelsesef-

fekt af omtrent størrelsesorden på ca. 70.000 fuldtidspersoner. Den øgede beskæf-

tigelse og de færre pensionsister fører til flere skatteindtægter og færre udgifter til

folkepension, hvilket giver betydelig forbedring af de offentlige finanser. Således

ventes den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) forbedret med knap 1 pct.

af BNP. Det svarer til en forbedring på knap 21 mia. kr. i strukturelt 2018-niveau.

Det bemærkes, at en forhøjelse af den lovbestemte folkepensionsalder med 2,5 år

ikke i praksis er ensbetydende med, at tilbagetrækningsalderen også stiger med 2,5

år i gennemsnit. Personer, der arbejder frem til folkepensionsalderen, vil med til-

taget blive 2,5 år længere på arbejdsmarkedet. Effekten på den gennemsnitlige

tilbagetrækningsalder er dog mindre, da en del af personerne i arbejdsstyrkens fx

skønnes at overgå til førtidspension eller trække sig tilbage frivilligt for egne mid-

ler før folkepensionsalderen. Med det skitserede tiltag ventes den forventede tilba-

getrækningsalder for årgange født 1957-2005 således at stige med 1,5 år i gennem-

snit.

Hvis årgangenes forventede tilbagetrækningsalder i stedet skulle øges tilsvarende

gennem andre økonomiske incitamenter end en forhøjelse af den lovbestemte

efterløns- og folkepensionsalder, vil effekten på de offentlige finanser afhænge af

det konkrete tiltag. Størrelsen (og fortegnet) på det umiddelbare nettoprovenu for

staten vil således afhænge af, hvordan de økonomiske incitamenter udformes,

hvilke grupper der påvirkes, og hvor meget disse grupper reagerer, hvilket er

medbestemmende for tiltagets selvfinansieringsgrad. Givet et konkret tiltag, som

forøger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med 1,5 år, og såfremt netto-

provenuet ved tiltaget tilbageføres til pensionisterne, vil der ikke være nogen ef-

fekt på de offentlige finanser.

Til trods for, at der ikke er nogen gevinst for staten

(givet at nettoprovenuet tilbageføres), vil den samlede velstand i økonomien dog

forøges betydeligt som følge af den større beskæftigelse og deraf større produkti-

on.

Årgangenes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som i

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 345 af 9. juni 2016

samt

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 af 16. januar 2017.

Det bemærkes, at de umiddelbart sparede udgifter til folkepension, giver anledning til øgede udgifter på længere sigt, hvis

folk benytter sig af muligheden for opsat pension. Selv hvis alle de sparede udgifter til folkepension (efter korrektion for

øgede udgifter til opsat pension) og de ekstra skatteindtægter bliver tilbageført til de ældre, kan der fortsat være et provenu

tilovers til staten som følge af afledte effekter. Et eksempel på en afledt provenueffekt kunne være sparede udgifter til

boligydelse til pensionister. Størrelsen af et sådant afledt provenu vil som udgangspunkt være af mindre størrelsesorden end

de ekstra skatteindtægter, og det vil desuden afhænge af, hvordan et eventuelt konkret tiltag udformes og virker.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister