Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1856495_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 759
Doknr.
515432
Dato
13-02-2018
Folketingets Finansudvalg har d. 7. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 198
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 198:
”Vil ministeren oplyse, hvad der er bevæggrundene for at flytte De Økonomiske
Råds Sekretariat til Horsens i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser,
og om der er særlige argumenter for valget af Horsens?”
Svar:
Beslutningen om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens er i tråd med
regeringens ønske om at skabe balance på tværs af Danmark ved hjælp af flytning af
statslige arbejdspladser.
Placeringen i netop Horsens er valgt under hensyn til, at den geografiske nærhed til
universitetsbyerne Aarhus og Odense understøtter et fagligt rekrutteringsgrundlag til
sekretariatet. I forhold til mødeaktiviteter er en placering i Horsens også fornuftig, da
der fra Horsens er relativt kort transporttid til Aarhus og gode togforbindelser til både
Aarhus og resten af landet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille