Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 197 (Alm. del) af 7.
februar 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 165 oplyse, om den næstkom-
mende mellemfristede fremskrivning ligeledes vil indeholde de planlagte udgifter
til trafikinvesteringer som følger af den brede politiske aftale om udvidelse af Tog-
fonden fra 7. september 2017? Det bedes herunder oplyst om den nye linjeføring
over Vestfyn (nord), hastighedsopgraderingerne Fredericia-Holstebro og Hobro-
Aalborg, elektrificering af banenettet og en række øvrige projekter vil fremgå af
den mellemfristede fremskrivning, selvom disse ikke fremgår af finansloven for
2018.
Svar
Niveaet for de offentlige investeringer i de mellemfristede fremskrivninger ud-
trykker det finansierede udgiftsniveau, som de offentlige investeringer i stat,
kommuner og regioner skal holde sig inden for.
Et flertal i Folketinget besluttede med
Aftalen om Togfonden DK
(september 2013) at
finansiere Togfonden ved at harmonisere beskatningen på at udvinde råolie i
Nordsøen. I forlængelse af
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden
DK,
januar 2014 blev de økonomiske konsekvenser
–
herunder højere udgifts-
rammer
–
indregnet i de mellemfristede fremskrivninger.
Udmøntning af rammen til offentlige investeringer sker med udgangspunkt i de
årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner. I udmøntningen
vil udgifterne til de konkrete togfondsprojekter løbende skulle prioriteres på linje
med andre offentlige investeringer.
Regeringen og Dansk Folkeparti blev således ifm. finansloven for 2017 enige om
at indbudgettere en række togfondsprojekter, herunder elektrificering af en række
hovedstrækninger. Regeringen og Dansk Folkeparti blev ifm. finansloven for 2018
enige om yderligere at indbudgettere delstrækningen Aarhus-Langå af hastigheds-
opgraderingen Fredericia-Hobro samt anden etape af hastighedsopgradering Ho-
bro-Aalborg.
Som bekendt er regeringen ikke en del af forligskredsen bag Togfonden. Regerin-
gen støtter bl.a. Togfondens mål om elektrificering af hovedstrækningerne på det
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk