Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1859808_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 196 (Alm. del) af 6.
februar 2018
Spørgsmål
Hvad vil det økonomiske råderum (2018-pl) være år for år frem mod 2025,
hvis der tages udgangspunkt i råderummet, som det blev opgjort i publikationen
"2025-forløb og reformudspil" fra august 2017, men med følgende ændringer:
- Træk på råderummet fra aftale om bilafgifter fra september 2017
- Træk på råderummet fra aftale om Finanslov for 2018
- Træk på råderummet fra erhvervs- og iværksætterpakken
- Træk på råderummet fra forsvarsforliget
- Uden fortsat skattestop for punktafgifter
- Uden prioritering af de offentlige investeringer?
Svar
Det finanspolitiske råderum er senest opgjort i den mellemfristede fremskrivning
af dansk økonomi fra august 2017, som er beskrevet i publikationen
Opdateret
2025-forløb.
Det finanspolitiske råderum er opgjort som den beregningsteknisk
mulige vækst i udgifterne til det offentlige forbrug, og er opgjort til ca. 32 mia. kr.
i 2025. Der er ikke taget højde for aftaler indgået efter august i ovenstående opgø-
relse.
Beregningen af det finanspolitiske råderum vil blive opdateret i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram 2018,
som bliver offentliggjort i foråret 2018. I den
opdaterede opgørelse vil der blandt andet indgå virkninger af finansloven for
2018, aftalen om omlægning af bilafgifter, aftalen om erhvervs- og iværksætterini-
tiativer, ligesom der vil blive indregnet nye oplysninger, skøn og øvrige politiske
aftaler mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk