Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1875730_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 195 (Alm. del) af 6.
februar 2018
Spørgsmål
Hvad vil effekten på den offentlige saldo være, hvis der varigt uddannes 10.000
færre humanister og 10.000 flere erhvervsuddannede?
Svar
En ændret uddannelsesadfærd som beskrevet i spørgsmålet kan som udgangs-
punkt påvirke økonomien i form af blandt andet et ændret beskæftigelsesomfang
og ændret produktivitet (lønafkast). Det bemærkes dog, at der ikke kan svares
præcist på spørgsmålet om effekter. Det hænger sammen med, at forskellige per-
soner har forskellige evner, interesser og motivation. Det er dermed ikke givet, at
personer, der får en anden uddannelse end de umiddelbart selv ville have valgt, vil
have samme erhvervsdeltagelse og produktivitet i anden beskæftigelse som de
personer, der i forvejen selv har valgt denne beskæftigelse og uddannelse. De ne-
denstående beregninger er derfor primært af illustrativ karakter.
Personer under uddannelse har typisk et begrænset beskæftigelsesomfang
1
. Efter
endt uddannelse har erhvervsfagligt uddannede i gennemsnit højere beskæftigel-
sesfrekvens end humanistisk uddannede med lang videregående uddannelse
(LVU). Den forskel udlignes for de nuværende generationer på arbejdsmarkedet
først fra 40 års alderen, hvorefter beskæftigelsesfrekvenserne er omtrent ens, idet
personer med en erhvervsfaglig uddannelse dog i gennemsnit forlader arbejds-
markedet tidligere end humanistisk uddannede (LVU),
jf. figur 1.
1
Personer med en uddannelsesaftale på en erhvervsfaglig uddannelse vil modtage elevløn og indgå i beskæftigelsen. Stude-
rende har en gennemsnitlig arbejdsindkomst på ca.56.000 kr. foruden SU-stipendier.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad effekten på den offentlige saldo vil være, hvis der varigt uddannes 10.000 færre humanister og 10.000 flere erhvervsuddannede, til finansministeren
1875730_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Beskæftigelsesfrekvens over et livsforløb, 2015
Pct.
100
90
80
70
Figur 2
Erhvervsindkomst over et livsforløb, 2015-niveau
Pct.
100
90
80
70
1.000 kr.
700
600
500
400
300
1.000 kr.
700
600
500
400
300
60
50
40
30
20
10
0
16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72
LVU, HUM
Erhvervsfaglig
60
50
40
30
20
10
0
200
100
0
16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72
LVU, HUM
Erhvervsfaglig
200
100
0
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Der er ligeledes forskel mellem de to uddannelsesgruppers gennemsnitlige er-
hvervsindkomst, idet personer med en humanistisk uddannelse (LVU) fra midten
af 30 års alderen og frem har en højere gennemsnitlig erhvervsindkomst end
jævnaldrende personer med en erhvervsfaglig uddannelse,
jf. figur 2.
Ved en ændret uddannelsesadfærd påvirkes de offentlige finanser navnlig af æn-
dringer i beskæftigelsesomfang over livsforløbet, foruden ændrede uddannelses-
udgifter i form af driftsudgifter og SU-stipendier.
Herudover kan der også være forskelle i fx gennemsnitlig arbejdstid mellem de to
grupper. Observerede forskelle kan dog også afspejle forskelle i køns- og alders-
sammensætningen eller forskellig arbejdstid i forskellige brancher mv., og der ta-
ges ikke højde for eventuelle forskelle i arbejdstid i beregningerne nedenfor. Der
regnes i eksemplet heller ikke med virkninger af forskelle i lønniveau set over livet.
Forskelle i løn kan som udgangspunkt påvirke skatteindtægterne, men samtidig
også de offentlige udgifter til løn og indkomstoverførsler.
Nedenfor er i et stiliseret eksempel vist effekten på den offentlige saldo af et ud-
dannelsesskifte på 10.000 personer fra en humanistisk uddannelse (LVU) til en
erhvervsuddannelse,
jf. figur 3.
Det er i eksemplet langt til grund, at 1.000 personer om året i den 10-årige periode
2018-2027 efter 9. klasse tager en 4-årig erhvervsuddannelse
2
i stedet en 3-årig
gymnasial uddannelse efterfulgt af en 5-årig humanistisk universitetsuddannelse.
Det forudsættes, at de sammenlignede uddannelsesforløb er ubrudte, ligesom der
heller ikke er frafald fra uddannelserne. Derfor indtræder personer med en er-
hvervsfaglig uddannelse på arbejdsmarkedet som 21-årige, mens det for personer
2
En række af de større erhvervsuddannelser har en uddannelseslængde på 4 år, hvis de påbegyndes efter 9. klasse. Er-
hvervsuddannelsernes længde varierer på tværs uddannelser og i forhold til elevernes forudgående erhvervserfaring.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad effekten på den offentlige saldo vil være, hvis der varigt uddannes 10.000 færre humanister og 10.000 flere erhvervsuddannede, til finansministeren
1875730_0003.png
Side 3 af 4
med en humanistisk uddannelse (LVU) sker som 25-årig. I det efterfølgende ar-
bejdsliv forudsættes et beskæftigelsesomfang som vist i
figur 1.
I de sammenlignede uddannelsesforløb er medtaget driftsudgifter til de respektive
uddannelser. Elever på erhvervsfaglige uddannelser forudsættes at modtage elev-
løn, mens de humanistiske studerende modtager SU-stipendier såvel i gymnasiet
som på universitet. Der er endvidere i eksemplet taget højde for, at studerende
foruden SU-stipendier har arbejdsindkomst.
Uddannelsesskiftet på 10.000 personer fra humanistiske uddannelser (LVU) til
erhvervsuddannelser vil i eksemplet styrke de offentlige finanser i uddannelsespe-
rioden
for LVU’erne
(frem til 25 års alderen). Det afspejler navnlig sparede SU-
stipendier og lavere driftsudgifter til uddannelse. Det sidste forhold skyldes både
en kortere uddannelseslængde og en lavere årlig driftsudgift. De offentlige finan-
ser styrkes desuden i uddannelsesperioden ved, at elever på erhvervsuddannelser
modtager elevløn og indtræder tidligere på arbejdsmarkedet.
Der er også en mindre styrkelse af de offentlige finanser efter uddannelsesperio-
den. Det afspejler den tidligere påpegede relativt lavere beskæftigelsesfrekvens for
humanistisk uddannede frem til 40 års alderen.
Figur 3
Virkning på offentlig saldo af 10.000 personer, der tager en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for en lang
videregående humanistisk uddannelse, 2018-2075
Mia. kr.
2,0
Mia. kr.
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
18
24
30
36
42
48
54
60
66
72
-0,5
Offentlig saldo
Sparede driftsudgifter og SU
Anm.: 1.000 personer tager en erhvervsuddannelse i stedet for en gynmasial uddannelse efterfulgt af en lang
videregående humanistisk uddannelse hvert år fra 2018 til 2027.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Virkningen på de offentlige finanser målt ved holdbarhedsindikatoren
–
HBI
–
er
omtrent neutral med en styrkelse på 0,01 pct. af BNP (ca. 130 mio. kr.).
Virkningen på de offentlige finanser i eksemplet afspejler
–
foruden selve størrel-
sen af uddannelsesskiftet
–
at større uddannelsesudgifter og længere uddannelses-
periode for humanistisk uddannede ikke modsvares af en relativt højere beskæfti-
gelsesfrekvens efter endt uddannelse. Det gør sig typisk ikke gældende for andre
lange videregående uddannelser (fx samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad effekten på den offentlige saldo vil være, hvis der varigt uddannes 10.000 færre humanister og 10.000 flere erhvervsuddannede, til finansministeren
Side 4 af 4
uddannelse). Personer med disse uddannelser har i gennemsnit en højere beskæf-
tigelsesfrekvens efter endt uddannelse end personer med en erhvervsfaglig ud-
dannelse. Hertil kommer også mulige virkninger af forskelle i lønindkomst og
arbejdstid.
Endelig skal det bemærkes, at det i besvarelsen ikke er vurderet om det skitserede
uddannelsesskifte kan realiseres, herunder hvilke virkemidler der i givet falde måt-
te skulle tages i anvendelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister