Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1861835_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 194 (Alm. del) af 6.
februar 2018 stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
Spørgsmål
Hvad vil de samlede omkostninger være ved at gennemføre et uddannelsesløft,
som beskrevet i spørgsmål 25, hvor det i stedet antages, at de personer, der er
over 30 år, får 110 pct. af dagpengesatsen? Vil ministeren desuden oplyse, hvor
mange af dem, der indgår i uddannelsesløftet, der er hhv. over og under 30 år?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
er der vist et
stiliseret eksempel på de samfundsøkonomiske effekter på kort og længere sigt af
et uddannelsesløft af 1.000 personer i alderen 25-35 år fra ufaglært til faglært.
Det er i eksemplet langt til grund, at personer omfattet af uddannelsesløftet i lige
dele kommer fra hhv. beskæftigelse og overførselsindkomst, ligesom det forenklet
er lagt til grund, at modtagere af overførselsindkomst ikke er ledige og derfor ikke
indgår i arbejdsstyrken. Det betyder i eksemplet, at elever med forudgående be-
skæftigelse vil mindske arbejdsudbuddet under grundforløbet (skoleperioden),
mens elever der forud modtog indkomstoverførsel vil øge arbejdsudbuddet under
hovedforløbet (praktikperioden). Det sidste forhold afspejler, at elever på hoved-
forløb indgår i beskæftigelsen.
I vurderingen af uddannelsesløftet er der taget udgangspunkt i de gennemsnitlige
offentlige drifts- og forsørgelsesudgifter (SU-stipendier) til EUD-elever. I bereg-
ningen af virkningen på den offentlige saldo er der endvidere indlagt en besparelse
på de offentlige indkomstoverførsler, da det vurderes, at ikke-beskæftigede perso-
ner forud for uddannelsen har modtaget en højere overførselsindkomst end SU. I
eksemplet har elevernes alder alene betydning for elevlønnen under hovedforlø-
bet. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i en elevløn for personer, der er
fyldt 25 år.
Hvis det i eksemplet alternativt lægges til grund, at en del af overførselsind-
komstmodtagerne er dagpengeledige (evt. over 30 år) og fremover ville skulle
modtage 110 pct. af dagpenge under uddannelsen vil det indenfor eksemplets
ramme betyde forøgede udgifter til overførselsindkomst og et lavere arbejdsud-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 194: MFU spm. om, hvad vil de samlede omkostninger være ved at gennemføre et uddannelsesløft, som beskrevet i spørgsmål 25, til finansministeren
Side 2 af 2
bud, fordi de ledige ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet under
grundforløbet (skoleperioden).
Det stiliserede eksempel er samlet set ikke egnet til en vurdering af en højere dag-
pengesats til ledige, der tager en erhvervsuddannelse med dagpenge. Der henvises
til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 4. april 2017,
hvori det vurde-
res, at øget kompensation til ledige ufaglærte i uddannelse vil reducere beskæfti-
gelsen (arbejdsudbuddet) med 170-220 fuldtidspersoner og svække den strukturel-
le saldo med 0,2 mia. kr. i 2025.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister