FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om virkningen på BNP, den offentlige saldo og arbejdsudbud , til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. februar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 (Alm. del) af 1.

februar 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren, på samme måde som i spørgsmål 25, oplyse virkningen på BNP,

den offentlige saldo og arbejdsudbud af at gennemføre en opkvalificeringsindsats,

hvor 8750 personer årligt fra 2018 og frem mod 2025 påbegynder og gennemfører

en erhvervsuddannelse? De tilfældigt udvalgte ufaglærte skal ikke nødvendigvis

være i aldersgruppen 25-35 år. Svaret bedes angivet år for år frem mod 2025 og

varigt.

Svar

Finansudvalgets spørgsmål nr. 189-192 (Alm. del) af 1. februar 2018

besvares samlet, idet

de alle relaterer sig til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober

2017.

I det svar (nr. 25) er der vist et stiliseret eksempel af virkningerne på offent-

lige finanser, arbejdsudbud og BNP ved et uddannelsesløft af 1.000 personer i

alderen 25-35 år fra ufaglærte til faglærte, som gennemføres i perioden 2018-2020.

Det er i eksemplet bl.a. forudsat, at uddannelsesudgifter og uddannelseslængde

omtrent svarer til gennemsnittet for nuværende EUD-elever, samt at lige dele af

EUD-eleverne kommer fra hhv. beskæftigelse og overførselsindkomst, hvilket

afspejler den relative fordeling blandt ufaglærte i alderen 25-35 år.

I Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 og nr. 190 spørges til virkningerne af et ud-

dannelsesløft af 70.000 personer fra ufaglært til faglært over en årrække. En yder-

ligere

–

mindre

–

forskel på spørgsmålene er om uddannelsesløftet frem mod

2025 påbegyndes i 2018 eller 2019. Startåret har lidt betydning for de samfunds-

økonomisk effekter af uddannelsesløftet, men forskellene er så beskedne, at der

nedenfor alene gennemgås virkningerne af et uddannelsesløft med start i 2019.

I princippet er effekterne indenfor rammerne af det stiliserede eksempel skalerba-

re med en given faktor, hvis der ses bort fra indfasningstiden, og at der kan være

aftagende effekt på marginalen. Det skal dog bemærkes

–

som også angivet i Svar

på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25

–

at effekterne i det stiliserede eksempel bl.a.

afhænger af, i hvilket omfang EUD-eleverne kommer fra hhv. beskæftigelse og

overførselsindkomst. Hvis det fx lægges til grund, at alle EUD-elever er fuldtids-

beskæftigede inden påbegyndelsen af uddannelsen, vil arbejdsudbuddet falde un-

der uddannelsens grundforløb, ligesom det heller ikke kan lægges til grund at ar-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om virkningen på BNP, den offentlige saldo og arbejdsudbud , til finansministeren

Side 2 af 5

bejdsudbuddet øges efter endt uddannelse. Effekten af uddannelsesløftet er i dette

tilfælde primært, at produktiviteten øges efter endt uddannelse, hvilket afspejler

sig i et højere lønafkast.

Tabel 1

viser effekterne på antallet af EUD-elever og arbejdsudbuddet i det stilise-

rede eksempel, hvor der skaleres med en faktor 70 i perioden 2019 til 2027,

jf.

Finansudvalgets spørgsmål nr. 190.

Optaget af EUD-elever på grundforløbet øges med 20.000 personer årligt fra

2019 til 2025, da der er et frafald på ca. 50 pct. fra grundforløb til hovedforløb.

Fra 2021 til 2027 vil 10.000 personer årligt afslutte en erhvervsfaglig uddannelse

–

svarende til et samlet uddannelsesløft på 70.000 personer i 2028.

I 2019 vil der samlet set være en negativ effekt på arbejdsudbuddet af uddannel-

sesløftet i det stiliserede eksempel. Det afspejler, at 10.000 personer fra beskæfti-

gelse i 1. halvår 2019 påbegynder et grundforløb (�½ år), mens kun 5.000 personer

fra overførselsindkomst i 2. halvår 2019 påbegynder et hovedforløb (2�½ år) og

dermed tæller som beskæftigede. Det sidste forhold skyldes frafaldet mellem

grund- og hovedforløb. I de efterfølgende år vil den positive arbejdsudbudseffekt

fra personer, der skifter fra en baggrund som modtager af overførselsindkomst til

beskæftigelse under hovedforløb

være større end den negative effekt fra perso-

ner, der skifter fra beskæftigelse til grundforløb. Den positive beskæftigelseseffekt

under uddannelsesløftet skyldes derfor, at det forudsættes, at halvdelen af EUD-

elever har modtaget overførselsindkomst før uddannelsen påbegyndes. I årene

efter uddannelsesløftet er fuldt gennemført i 2028 vil arbejdsudbudseffekten være

ca. 3.900 personer, hvilket svarer til effekten i Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 25 skaleret med en faktor 70.

Der er ikke taget stilling til, om uddannelsesløftet er realistisk eller hvilke konkrete

initiativer, der kunne bidrage til at realisere løftet.

tabel 1

er der desuden vist, at arbejdsudbuddet vil falde med 10.000 personer i

perioden 2019 til 2025, hvis det alternativt i det stiliserede eksempel lægges til

grund, at alle elever er fuldtidsbeskæftigede forud for uddannelsen. Det afspejler i

eksemplet, at personer under grundforløb (skoleforløb) ikke indgår i beskæftigel-

sen.

Elevlønnen vil typisk være omkring 20.000 kr. pr. måned for elever der er fyldt 25 år.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om virkningen på BNP, den offentlige saldo og arbejdsudbud , til finansministeren

Side 3 af 5

Tabel 1

Stiliseret eksempel

–

virkning på EUD-elever og arbejdsudbud 2019-2061 ved et løft af 70.000 personer fra

grundskole til erhvervsfagligt uddannelseniveau

2019

1.000 personer

EUD-elever

Optag

Bestand

Arbejdsudbud

I alt

Heraf fra effekt fra

personer, der skifter

fra overførselsind-

komst til beskæfti-

gelse i hovedforløb

Memopost:

Arbejdsudbud, hvis

alle er fuldtidsbe-

skæftigede forud for

uddannelse

-10

-2,5

2,5

7,5

8,1

8,6

9,2

9,7

12,8

8,3

3,9

Hvis halvdelen af elevoptaget er fra overførselsindkomst

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028-

2061

2,5

7,5

12,5

Anm.: Arbejdsudbudsvirkningerne er beregnet under forudsætning af, at halvdelen af EUD-eleverne kommer fra

hhv. beskæftigelse og indkomstoverførsler. Det er ligeledes lagt til grund, at der er et frafald fra grundforløb

til hovedforløb på 50 pct., hvilket omtrent svarer til den seneste frafaldsstatistik. Uddannelsen har en længde

på 3 år, fordelt med �½ år på grundforløb og 2 �½ på hovedforløbet. EUD-elever på hovedforløb er

beskæftigede. Den postive arbejdsudbudseffekter i de fleste år under uddannelseløftet afspejler primært, at

halvdelen af EUD-elever forudsættes at modtage indkomstoverførsler før uddannelsen påbegyndes.

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017 og egne beregninger.

Det skitserede uddannelsesløft forudsætter en forøgelse af elevbestanden på er-

hvervsuddannelserne med 35.000 personer i årene 2021 til 2025. Til sammenlig-

ning var antallet af elever på erhvervsfaglige uddannelser ca. 107.000 personer 1.

oktober 2017,

jf. Danmarks Statistik, Statistiskbanken.

Tabel 2

viser virkning på primær offentlig saldo og holdbarhedsindikator (HBI) af

uddannelsesløftet. Fra 2019 til 2025 svækkes den primære offentlige saldo (inkl.

arbejdsudbudseffekt). Det afspejler stigende offentlige drifts- og SU-udgifter.

Svækkelsen er størst i 2019

–

og mindskes i de efterfølgende år i takt med at ande-

len af EUD-elever på hovedforløb forøges og at flere EUD-elever afslutter ud-

dannelsen. I 2026 og 2027 styrkes den primære offentlige saldo. Det afspejler, at

der de pågældende år ikke er EUD-elever på grundforløb.

Endelig styrkes den finanspolitisk holdbarhedsindikator med ca. 0,3 mia. kr. som

følge af uddannelsesløftet, svarende til ca. 0,01 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om virkningen på BNP, den offentlige saldo og arbejdsudbud , til finansministeren

Side 4 af 5

Tabel 2

Stiliseret eksempel

–

virkning på primær offentlig saldo 2019-2061 og holdbarhedsindikator ved et løft af

70.000 personer fra grundskole til erhvervsfagligt uddannelseniveau

2019

Mia. kr. (2017-

priser)

Primær offentlig

saldo

Virkning på holdbar-

hedsindikator (HBI)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028-

2061

-2,2

-1,5

-0,8

-0,6

-0,5

-0,3

-0,2

2,2

1,6

1,1

0,3

Anm.: Se tabel 1.

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017 og egne beregninger.

Når uddannelsesløftet er fuldt gennemført øges strukturelt BNP som følge af et

højere arbejdsudbud og højere produktivitet (lønafkast). I Svar på Finansudvalget

spørgsmål nr. 25 blev det på baggrund af stilleskruer vurderet, at strukturelt BNP

ville stige med ca. 70 mio. kr. ved et uddannelsesløft af 1.000 personer fra ufaglært

til faglært. I nærværende uddannelsesløft

–

hvor der skaleres med en faktor 70

–

kan stigningen i strukturelt BNP groft skønnes til ca. 4,9 mia. kr. svarende til godt

0,2 pct. af BNP.

Stigningen i strukturelt BNP afspejler stigende lønsum (fra højere arbejdsudbud

og produktivitet), stigende bruttooverskud i virksomhederne og stigende afgifts-

provenu. Det stigende bruttooverskud i virksomhederne skyldes, at kapitalanven-

delsen i virksomhederne forudsættes at stige i takt med lønsummen. Vurderet på

fordelingen mellem lønsum og bruttooverskud i de private byerhverv kan det

groft skønnes, at bruttooverskuddet i virksomhederne stiger med ¼ af stigning i

BNP. Af den vurderede stigning i strukturelt BNP på 4,9 mia. kr. som følge af

uddannelsesløftet vil ca. 1,3 mia. kr. være større bruttooverskud i virksomhederne,

som medgår til at dække afskrivninger og finansieringsomkostninger på det større

kapitalapparat.

Det skal afsluttende bemærkes, at et uddannelsesløft på 70.000 personer fra ufag-

lært til faglært indenfor en kortere årrække er udtryk for en stor ændring i uddan-

nelsesadfærden.

I 2017 var det omtrent 19 pct. af eleverne der efter folkeskolen søgte en erhvervs-

uddannelse,

jf. Undervisningsministeriet.

Søgningen til erhvervsuddannelser har været

omtrent uændret de seneste år.

Der er som led i arbejdet på, at flere skal tager en erhvervsuddannelse, opstillet

mål for, at en stigende andel efter folkeskolen skal påbegynde en erhvervsuddan-

nelse, og at frafaldet på erhvervsuddannelserne skal reduceres.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om virkningen på BNP, den offentlige saldo og arbejdsudbud , til finansministeren

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister