Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1857272_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 19. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 184 (Alm. del) af 30.
januar 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 74 oplyse tilsvarende om det
demografiske udgiftstræk opgjort på delsektorer?
Svar
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret, og når der korrigeres for at befolkningen generelt bliver sun-
dere og derfor lever længere (delvis sund aldring).
Som udgangspunkt er væksten i det demografiske træk ikke sektorfordelt på
kommuner, regioner og stat. Der kan imidlertid med usikkerhed foretages en grov
fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp og plejehjem.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug opdeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommuner-
ne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.
Derudover fordeles øvrige udgifter til hhv. social- og sundhedsområderne på del-
sektorerne.
I det opdaterede mellemfristede 2025-forløb fra august 2017 er det demografiske
træk beregnet på baggrund af data for individualiserbart offentligt forbrug
1
fra
2014, som skaleres til det opgjorte offentlige forbrug for 2016, der er seneste
regnskabsår. Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således hvor me-
get det offentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr.
bruger fastholdes på 2016-niveau.
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om det demografiske udgiftstræk opgjort på delsektorer, til finansministeren
Side 2 af 3
Hvis man foretager beregning af væksten i det demografiske træk i mia. kr. tilbage
i tid, fx fra 2005 til 2006, vil beregningen således skulle fortolkes som det øgede
udgiftstræk i 2006 som ændringer i befolkningen mellem 2005 og 2006 isoleret set
ville medføre, hvis de reale offentlige forbrugsudgifter fastholdes på 2016-niveau,
og med den aktuelle fordeling på udgiftsområder mv.
Beregninger tilbage i tid skal desuden tages med det forbehold, at den offentlige
opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Fordi beregningen tager
udgangspunkt i den nuværende indretning af den offentlige sektor, kan beregnin-
gen fordelt på kommuner, regioner og stat også lade sig gøre i årene før 2007 på
trods af, at regionerne først blev oprettet med strukturreformen i 2007.
Det bemærkes, at der kan være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en
beregning, hvor det anvendte data for det individualiserbare offentlige forbrug
blev opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid be-
regningen foretages.
Med de ovennævnte forbehold kan væksten i det demografiske træk for både den
statslige sektor og den regionale sektor beregnes til at udgøre 0,5 pct. i gennemsnit
i perioden 2001-2016. For den kommunale sektor kan den gennemsnitlige vækst-
rate beregnes til 0,4 pct.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes med forsigtighed. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er ikke møntet på at
foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år, særligt ikke tilbage i
tid og på delsektorer.
I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger
kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad an-
går det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk
afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administrati-
on mv.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelig-
hed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. nye behandlingsmuligheder) samt
eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre
organisering af arbejdet mv.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om det demografiske udgiftstræk opgjort på delsektorer, til finansministeren
1857272_0003.png
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2001-2016
2001-
2016
2001
Pct.
Vækst i det demografiske træk i alt
- statslig sektor
- regional sektor
- kommunal sektor
0,4
-0,2
0,3
0,7
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0,3
-0,1
0,1
0,6
0,2
-0,1
0,1
0,5
0,3
0,0
0,2
0,5
0,4
0,2
0,4
0,4
0,4
0,4
0,5
0,4
0,5
0,6
0,4
0,4
0,5
0,8
0,5
0,4
0,5
0,8
0,5
0,3
0,4
0,7
0,4
0,2
0,4
0,7
0,5
0,1
0,4
0,7
0,6
0,1
0,4
0,7
0,7
0,1
0,5
0,7
0,9
0,3
0,7
0,8
1,1
0,5
0,8
0,9
1,1
0,7
0,4
0,5
0,5
0,4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk