Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 (Alm. del) af 30.
januar 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm. del - spm. 181 oplyse, hvad man
forventer af tilknytningseffekter til dagpengesystemet som følge af den styrkede
forsikringsdækning, herunder hvor stort et provenu, der tilvejebringes via øget
medlemsbidrag til staten? Såfremt der er en øget tilknytningseffekt til dagpengesy-
stemet bedes den opgjort i tabelform fordelt på gruppens indkomstniveau, alder
og branchetilknytning. Vil ministeren derudover oplyse hvad man i forlængelse af
svaret på (det foregående spørgsmålsnummer) forventer af matchningseffekter på
arbejdsmarkedet som følge af den styrkede forsikringsdækning, herunder hvordan
produktiviteten og beskæftigelsesgraden vil blive påvirket? Såfremt der er en posi-
tiv matchningseffekt bedes den opgjort i tabelform fordelt på gruppens ind-
komstniveau, alder og branchetilknytning.
Svar
Finansministeriet er ikke bekendt med hverken danske eller internationale studier,
som direkte undersøger sammenhængen mellem forsikringstilbøjeligheden og
niveauet for dagpengesatsen (tilknytningseffekter). På den baggrund er det ikke
muligt at foretage et konkret skøn over en eventuel øget forsikringstilbøjelighed
sfa. af de skitserede ændringer i FIU Spørgsmål 181 (alm. del).
Andelen af arbejdsstyrken, som er forsikret mod ledighed, har dog været for-
holdsvis konstant i de seneste 20 år på trods af flere væsentlige ændringer i dag-
pengereglerne. Forsikringsgraden har i perioden ligget stabilt omkring 80 pct. af
arbejdsstyrken,
jf. figur 1.
Samlet set peger udviklingen på, at dagpengesystemet skal ændres væsentligt før
tilknytningen til forsikringssystemet vil blive påvirket. Hvilke personer, der vælger
at forsikre sig mod ledighed, afhænger af deres ledighedsrisiko, risikovillighed
samt forventede nettogevinst ved medlemsskabet
–
dvs. om udgifterne til med-
lemsbidraget opvejes af gevinsterne ved dagpengeudbetaling ved ledighed. Men da
medlemsbidraget i det danske dagpengesystem er ens for alle, afhænger nettoge-
vinsten af, hvor stor ledighedsrisiko den enkelte er udsat for, eller hvor længe per-
sonen i gennemsnit er ledig pr. år.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om tilknytningseffekter til dagpengesystemet, til finansministeren
1860706_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Antal forsikrede som andel af arbejdsstyrken,
2000-2015
Pct.
100
90
Pct.
100
90
Tabel 1
Forventet nettogevinst fra dagpengesystemet, pr.
år
Forven-
Ledig-
tet
Netto- Udbe-
hed i udbeta- gevinst
ta-
løbet af
ling
(1.000 ling/bi
1 år
(1.000
kr.)
drag
kr.)
-
�½ uge
1 uge
4 uger
2 må-
neder
�½ år
0
1
3
11
24
71
-3
-1
0
8
21
69
0,0
0,5
1,1
4,0
8,6
25,9
Ledigheds-
grad (pct.)
80
70
60
50
40
2000
2003
2006
2009
2012
2015
80
0
70
60
50
40
1
2
8
17
50
Anm.: Opgørelsen i tabel 1 viser nettogevinsten efter skat over en tiårig periode fra bidrag til a-kassen, og de
forventede udbetalinger af dagpenge, som funktion af ledighedsgraden. På grund af afrunding summerer
bidrag til a-kasse og forventet udbetaling ikke altid til nettogegevinsten.
Kilde: Figur 1: Danmarks Satistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Tabel 1: Det Økonomiske
Råd.
En opgørelse fra Det Økonomiske Råd viser, at nettogevinsten ved dagpengefor-
sikring i Danmark er nul for personer, som i gennemsnit er ledige i én uge i løbet
af et år, negativ for personer, der er ledige under en uge og positiv for personer,
der er ledige mere end en uge. Nettogevinsten for personer med høj ledighedsrisi-
ko er til gengæld høj. Fx er nettogevinsten knap 9 gange medlemsbidraget for
personer, der i gennemsnit er ledige to måneder i løbet af et år. For denne gruppe
af ledige er arbejdsløshedsforsikringen således stærkt subventioneret,
jf. tabel 1.
Forsikring mod ledighed kan påvirke matchning på arbejdsmarkedet. Det dækker
over, hvor godt kvalifikationerne for en (ny)ansat passer til de krav en arbejds-
plads stiller. Et godt match kan forventes at øge produktiviteten. I denne kontekst
kan eksistensen af en ledighedsforsikring betyde højere produktivitet (match-
ningseffekter), dels fordi ledige kan vælge at søge i længere tid efter det rigtige job,
og dels fordi jobsøgende er mere villige til at acceptere job, der er højproduktive,
men hvor der samtidigt er relativ stor risiko for at blive fyret. Højere dagpengesats
kan således potentielt indebære højere produktivitet.
Det er dog umiddelbart ikke muligt at opgøre matchningseffekter fordelt på mål-
gruppens indkomstniveau, alder og branchetilknytning ved en højere maksimal
dagpengesats.
Endelig bemærkes det, at forsikring mod indkomstbortfald ved ledighed kan øge
tilbøjeligheden til jobskifte for forsikrede personer, fordi det reducerer risikoen
ved jobskiftet. Det vil bidrag til, at arbejdsstyrken bliver beskæftiget, hvor den
udnyttes bedst. Omvendt vil en højere forsikringsgrad trække i retning af reduce-
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om tilknytningseffekter til dagpengesystemet, til finansministeren
Side 3 af 3
rede incitamenter til beskæftigelse,
jf. dagpengekommissionens beregninger.
Indretningen
af dagpengesystemet afspejler derfor en afvejning mellem effektivitet af ressource-
allokeringen og omfanget af beskæftigelsen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister