Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1860704_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 27. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af 30.
januar 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekterne på de offentlige finanser ved et løft i den maksi-
male årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. (2018-niveau)
lineært indfaset frem mod 2025? Vil ministeren derudover oplyse, hvilke antagel-
ser der ligger til grund for eventuelle adfærdseffekter? Såfremt forhøjelsen fører
til, at en gruppe beskæftigede overgår til arbejdsløshed, bedes det opgjort i tabel-
form, hvad der karakteriserer gruppens indkomstniveau, alder og branchetilknyt-
ning.
Svar
I december 2017 var der i alt ca. 80.000 dagpengemodtagere (sæsonkorrigeret),
jf.
Danmarks statistik.
Den gennemsnitlige dagpengesats udgør ca. 92 pct. af den mak-
simale dagpengesats, som i 2018 er 18.633 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede.
En stigning i den maksimale dagpengesats vil indebære direkte merudgifter til
dagpenge. Derudover vil en stigning i dagpengesatsen reducere tilskyndelsen til at
finde beskæftigelse samt øge tilskyndelsen til at overgå til dagpenge. Der vil såle-
des også være merudgifter til dagpenge og reducerede skatteindtægter fra arbejds-
indkomst forbundet med en højere dagpengesats.
På den baggrund vurderes det, at en stigning i den maksimale dagpengesats på fx
5.000 kr. vil reducere beskæftigelsen med ca. 2.800 personer og øge de offentlige
udgifter med ca. 930 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på offentlige finanser efter skat og tilbageløb af højere dagpengesats
Stigning i maksimal dagpengesats
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
--- mio.kr. (2018-pl) ---
5.000 kr.
10.000 kr.
15.000 kr.
170
410
610
300
650
970
420
890
1.340
550
1.140
1.700
680
1.380
2.070
810
1.630
2.440
930
1.870
2.800
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Tallene er afrundet til nærmeste ti.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om effekterne på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. (2018-niveau), til finansministeren
1860704_0002.png
Side 2 af 2
Vurderingen af virkningen på de offentlige finanser som følge af en højere dag-
pengesats er foretaget på bagrund af beregningsmetoder, som blev anvendt ifm.
Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nærmere beskrevet i
Dagpengemodellen
–
En Teknisk Analyserapport
1
. De anvendte adfærdseffekter er bl.a.
estimeret på baggrund af oplysninger om dagpengemodtageres udsigt til en ydel-
sesændring efter opbrug af retten til dagpenge. I beregningerne er der på baggrund
af empiriske studier ligeledes lagt til grund, at en gruppe beskæftigede overgår til
dagpenge som følge af højere dagpengesats.
På baggrund af beregningerne i dagpengemodellen er det ikke muligt, at
karakterisere gruppen af beskæftigede, der skønnes at overgå til arbejdsløshed
efter en højere dagpengesats, nærmere, herunder opgøre indkomstniveau, alder og
branchetilknytning. Årsagen er at dagpengemodellen er en aggregeret model, hvor
opgørelser ikke foretages for enkelte personer, men for grupper defineret efter
arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder, at enkeltindivider ikke kan følges i model-
len, hvorved fx beskæftigelsesvirkningen af en ændring i dagpengereglerne ikke
umiddelbart kan henføres til specifikke persontyper, fx fordeling efter a-kasse,
branche, uddannelse mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Dagpengemodellen, Teknisk analyserapport (2015)