FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende et svar på FIU alm del - spørgsmål 91 (2016-17), hvor det ikke antages nedvæltning fra erhverv til borgere, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. februar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 176 (Alm. del) af 26.

januar 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende et svar på FIU alm del - spørgsmål 91 (2016-17), hvor

det ikke antages nedvæltning fra erhverv til borgere, er reguleret for den højere

satsregulering foreslået i forslaget og hvor tiltaget for boligskat er indfaset 4/10 i

2020 som foreslået? Effekten af den enkelte ændring bedes derudover også op-

gjort separat i en anden tabel.

Svar

Af tabel 1 nedenfor fremgår en opgørelse, svarende til opgørelsen i det reviderede

svar på FIU alm. del spørgsmål 91 (2016-17), men hvor der er set bort fra ned-

væltning fra erhverv. Det skal bemærkes, at de præsenterede størrelser dermed vil

afvige fra Finansministeriets vurdering af forslaget og således efter Finansministe-

riets vurdering ikke repræsenterer et retvisende billede af forslagets virkning for

familiernes økonomi. Der er tidligere redegjort for indregning af erhvervenes an-

del via nedvæltning/overvæltning til husholdningerne i svaret på finansudvalgets

spørgsmål

nr. 4 af 5. oktober 2016.

Da det ikke fremgår af spørgsmålet, om den indregnede afledte virkning på pri-

serne på danske økologiske vare af forslaget om at afsætte 2 mia. kr. til flere øko-

logiske landbrug, også skal udgå, er det valgt at fastholde denne blandt de indreg-

nede virkninger.

Derudover er virkningen af overførselstiltag (regulering af satsregulerede overførs-

ler uden fradrag til satspuljen) tilføjet. Dette tiltag var ikke er medtaget i svaret på

FIU 91, idet der i spørgsmålet var fokus på skatte- og afgiftstiltag.

Ses der i regulering af overførselsindkomst bort fra fradraget til satspuljen i årene

2017-20, vurderes den maksimale dagpengesats at være 2.288 kr. højere i 2020.

Det svarer til ca. 1.420 kr. efter skat. Da bidrag til A-kasse og efterlønskontingen-

tet er bestemt af den maksimale dagpengesats, indebærer den ændrede regulering,

at udgiften til faglige kontingenter stiger med ca. 110 kr., svarende til 80 kr. efter

skat. For en enlig dagpengemodtager på maks. dagpenge øges den disponible ind-

komst således med 1.340 kr. i 2020, svarende til knap 1.300 kr. i 2017-niveau.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende et svar på FIU alm del - spørgsmål 91 (2016-17), hvor det ikke antages nedvæltning fra erhverv til borgere, til finansministeren

Side 2 af 2

For så vidt angår tiltaget vedr. boligskat er der ikke behov for at justere i forhold

til det oversendte reviderede svar, idet der i dette allerede er taget højde for den

10-årige indfasning,

jf. svaret på finansudvalgets spørgsmål nr. 75 af 21. november 2017.

Det er således anmærkningsteksten til tabellen, der ikke var blevet konsekvensju-

steret i det reviderede svar.

Tabel 1

Virkning på rådighedsbeløbet for udvalgte familietyper af skatte-, overførsels- og afgiftstiltag i

Alternativets forslag til finanslov opgjort ekskl. nedvæltning fra erhverv, 2020-regler.

Virkning af

Overførsels- Afgifts- Samlet

tiltag

tiltag virkning

1.300

-100

950

1.250

-1.000

-3.050

-4.200

-4.600

-6.550

-1.000

-4.150

1.400

2.050

1.500

-1.900

-3.900

1.050

-750

Kroner årligt, 2017-niveau

Enlig dagpengemodtager uden børn, lejebolig

Enlig LO-arbejder uden børn, lejebolig

LO-par med 2 børn, ejerbolig

Funktionærer med 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie med 2 børn, ejerbolig

Enlig pensionist med ATP, lejebolig

Pensionistpar med en ATP, lejebolig

Indkomst

Indkomst efter skat

225.400

353.900

722.800

1.037.800

1.542.800

212.100

305.500

160.700

213.300

486.000

666.700

887.800

160.100

238.100

Skatte-

tiltag

1.050

5.200

5.800

2.750

1.050

2.150

Anm.: Det er antaget, at dagpengemodtageren og den enlige pensionist ikke har bil. De øvrige familietyper har

benzindrevne biler. Her er det konkret antaget, at den enlige LO-arbejder har en mellemklasse bil, der kører

12,5 km pr. liter og at den er købt brugt; LO-parret har en stor familiebil, der er (nyere) brugt (15,4 km/l) ,

funktionærfamilien en premiumklasse bil købt fra ny (16,9 km/l), direktøren en preimiumklasse bil købt ny

(15,6 km/l) og pensionistparrret en lille bil (købt brugt) (20 km/l), samt at de kører 15.000 km (enlig LO-

arbejder), 20.000 km (LO-par og funktionærer), 40.000 km (direktør) og 10.000 km (pensionistparret) om

året. Det antages, at bilerne finansieres til en rente på 4,5 pct., og over 7 år, samt at afgiftsstigningen er

delvist betalt ved køb af brugt bil (10 pct. pr. år). Der er regnet med en gennemsnitlig værdi af rentefradraget

på 33,6 pct.

–

og det er forudsat, at ingen af familietyperne har over 50.000 kr. (100.000 kr. for par) i samlet

fradragsberettiget rentebetaling. Virkningen af øvrige afgifter er opgjort på baggrund af forbrugsmønstre

opgjort vha. Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Afgifter er beregnet eksklusive miljøafgifter for

lastbilkørsel og højere afgifter på brug af brændeovne. Afgifter er eksklusive virkninger af forsøg med

roadpricing. Ændringer i afgifter er beregnet inklusive forslag om flere økologiske landbrug, der ventes at

reducere priserne på økologiske varer.

Der er medregnet virkningen af tiltag på boligskat, skat på arbejde (beskæftigelsesfradag) og grøn check.

Kilde: Egne beregninger pba. Familietypemodellen samt Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister