Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1859621_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 174 af 26. januar 2018
stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF)
Spørgsmål
Det fremgår af publikationen ”Analyser af ordninger til international rekrutte-
ring”, side 12, at ”med få lande som undtagelser er det gennemsnitlige nettobidrag
til den offentlige sektor for personer fra et givet land positivt.”
Kan ministeren
oplyse, hvilke landes borgere på beløbsordningen, der ikke giver overskud, herun-
der det samlede underskud i alt og pr. borger?
Svar
Det er muligt, som det også er gjort i publikationen nævnt ovenfor, at udskille
borgere fra enkelte lande og præsentere deres samlede og gennemsnitlige nettobi-
drag.
Det statistiske materiale giver dog ikke mulighed for at opgøre og præsentere net-
tobidraget for alle lande. Det skyldes for det første, at opgørelsen for nogle lande
vil blive baseret på et meget lille antal personer, hvorfor opgørelsen vil være be-
hæftet med betydelig grad af usikkerhed.
For det andet skal der varetages hensyn til diskretion som altid ved opgørelser på
baggrund af Danmarks Statistiks registeroplysninger på personniveau. Da der for
nogle landes vedkommende er så få personer på beløbsordningen i Danmark, gør
disse diskretionshensyn, at Finansministeriet desværre ikke har lov til at offentlig-
gøre det gennemsnitlige bidrag for disse lande
herunder lande, der måtte have et
negativt bidrag.
Det ændrer dog ikke ved den samlede konklusion på analysen, nemlig at beløbs-
ordningen har været en god forretning for Danmark. Personer rekrutteret via
ordningen giver samlet set et nettobidrag på ca. 1 mia. kr. til det offentlige (2014-
niveau).
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 174: MFU spm. om hvilke landes borgere på beløbsordningen, der ikke giver overskud, til finansministeren
Side 2 af 2
Finansminister