FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om ministerens kommentarer på omdelt henvendelse fra Ældresagen om samspilsproblemet på pensionsområdet, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. februar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 170 (Alm. del) af 19.

januar 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Hvad er ministerens kommentarer til den på FIU alm. del - bilag 59 omdelte hen-

vendelse fra Ældresagen om løsning af samspilsproblemet på pensionsområdet og

hvad er provenuvirkningerne af foreningens forslag?

Svar

Udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger kommer ikke blot til ind-

komstbeskatning, men indgår også i grundlaget for aftrapning af offentlige pensi-

onsydelser. Sidstnævnte kan give anledning til en høj sammensat marginalprocent

(skat og aftrapning) på udbetalingstidspunktet og er kilden til, at mange har be-

grænset privatøkonomisk tilskyndelse til pensionsopsparing sammenlignet med

opsparing uden for pensionssystemet

–

det såkaldte samspilsproblem. Sammen-

ligningen af de to opsparingsformer afhænger dog også af fradragsværdien af pen-

sionsindbetalinger (inkl. eventuel aftrapning af offentlige ydelser) på indbetalings-

tidspunktet og den forholdsvis lave pensionsafkastbeskatning (PAL-skat).

For de personer, som ved indbetaling til pension er omfattet af samspilsproble-

met, kan dette reduceres ved at forøge fradragsværdien af pensionsindbetalinger

på indbetalingstidspunktet, sænke afkastbeskatningen (PAL-skatten) eller reducere

den sammensatte marginalprocent på udbetalingstidspunktet.

Regeringen har med udspillet

Sådan forlænger vi opsvinget

foreslået at øge fradrags-

værdien på indbetalingstidspunktet.

Ældre Sagen forslår derimod en model, hvor den sammensatte marginalprocent

på udbetalingstidspunktet nedbringes ved at halvere procenten, hvormed folke-

pensionens pensionstillæg aftrappes.

I begge tilfælde vil den enkeltes tilskyndelse til pensionsopsparing fortsat afhænge

af både fradragsværdien på indbetalingstidspunktet, den sammensatte marginal-

procent på udbetalingstidspunktet og afkastbeskatningen.

Ældre Sagen skriver, at det er ”asocialt”,

at pensionister med beskedne pensions-

udbetalinger oplever en sammensat marginalprocent, der overstiger den marginal-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om ministerens kommentarer på omdelt henvendelse fra Ældresagen om samspilsproblemet på pensionsområdet, til finansministeren

Side 2 af 4

skat, som erhvervsaktive med langt højere indkomster står overfor. Som det

fremgår ovenfor, udelader denne argumentation de fradrag, der er opnået på ind-

betalingstidspunktet, og den lavere beskatning af afkastet. Derudover er det vigtigt

at holde sig for øje, at den omtalte høje marginalprocent for pensionisterne opstår,

fordi pensionisterne med de laveste supplerende indkomster modtager mest i of-

fentlige pensionsydelser. Den opstår således netop som følge af et fordelingsmæs-

sigt hensyn, som svækkes, hvis aftrapningsprocenten reduceres.

En halvering af aftrapningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg medfø-

rer naturligt en fordobling af indkomstintervallet, hvori pensionstillægget aftrap-

pes. Det betyder, at der med forslaget vil blive givet (delvist aftrappet) pensionstil-

læg til nogle pensionister med en indkomst over topskattegrænsen. Forlængelsen

af indkomstintervallet med aftrapning medfører i 2018 (på baggrund af 2015 data),

at yderligere 107.000 personer vil modtage delvist aftrappet pensionstillæg. Det

svarer til, at antallet af pensionister i aftrapningsintervallet øges med ca. 31 pro-

cent. Samlet set vil 15.600 personer blive omfattet af aftrapning af pensionstillæg

samtidigt med, at de betaler topskat.

Tabel 1

Effekter af en halvering af aftrapningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg, 2018

2018-niveau

mio. kr.

Udgift, pensionstillæg

Øget skatteprovenu

Reduceret boligydelse

Udgift efter skat og tilbageløb

5.300

2.000

100

2.400

Gns. ændring

kr.

11.900

4.600

200

5.400

Berørte personer

Alle berørte

- heraf nye modtagere af pensionstillæg

447.400

107.200

- heraf topskatteydere

15.600

Anm.: Pensionstillægget tildeles også førtidspensionister på gammel ordning, disse er ikke omfattet. Da

folkepensionens pensionstillæg indgår i grundlaget for indkomstaftrapning af boligydelse, vil en reduktion af

aftrapningsprocenten for pensionstillægget betyde, at udgifterne til boligydelse reduceres. Der er ikke

indregnet afledte effekter på arbejdsudbuddet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøve af befolkning i 2015.

En halvering af aftrapningsprocenten for folkepensionens pensionstillæg vil såle-

des betyde, at

flere

vil blive omfattet af aftrapning af offentlige ydelser på udbeta-

lingstidspunktet. Det betyder, at tilskyndelsen til (yderligere) pensionsopsparing

forringes for nogle personer. Endvidere vil det betyde, at nogle pensionister vil

opleve aftrapning samtidig med, at de betaler topskat, hvilket vil resultere i en høj

sammensat marginalprocent.

Indfasningen af forhøjelsen af topskattegrænsen i kraft af skattereformen fra 2012 trækker

isoleret set

i retning af, at dette

tal vil falde frem mod 2022. Med Ældre Sagens forslag vil der dog også efter 2022 være et indkomstinterval, hvor folkepen-

sionens pensionstillæg ikke er fuldt aftrappet, og hvor der samtidig betales topskat.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om ministerens kommentarer på omdelt henvendelse fra Ældresagen om samspilsproblemet på pensionsområdet, til finansministeren

Side 3 af 4

Hertil kommer, at en halvering af aftrapningsprocenten for folkepensionens pen-

sionstillæg kun berører pensionister, som på grund af private pensionsudbetalinger

(eller anden indkomst) over et vist niveau ikke modtager fuldt pensionstillæg. Det

berører ikke pensionister med mere beskedne private pensionsudbetalinger, som

fx kan opleve aftrapning af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Af-

trapningen af folkepensionens pensionstillæg begynder ved en samlet supplerende

indkomst på 71.200 kr. for enlige og 142.800 kr. for par (2018). Omkring 566.000

folkepensionister

–

svarende til 51 procent

–

modtager i 2018 (på baggrund af

2015 data) fuldt pensionstillæg. Disse pensionister vil således ikke få glæde af en

reduceret aftrapning af folkepensionens pensionstillæg.

Ældre Sagens forslag vil

endvidere reducere indkomstmålretningen af folkepensionens pensionstillæg, så

også forholdsvis velhavende pensionister (topskatteydere) vil modtage delvist af-

trappet pensionstillæg,

jf. ovenfor.

Det skønnes, at en halvering af aftrapningsprocenten for folkepensionens pensi-

onstillæg medfører en merudgift for det offentlige efter skat og tilbageløb på om-

kring 2,4 mia. kr. i 2018,

jf. tabel 1.

I takt med at arbejdsmarkedspensionerne mod-

nes, forventes udgiften ved en halvering af aftrapningsprocenten for folkepensio-

nens pensionstillæg at stige betydeligt.

Regeringens forslag er rettet mod at håndtere samspilsproblemet for personer,

som har pensionsindbetalinger svarende til en almindelig arbejdsmarkedspension,

og som oplever aftrapning på udbetalingstidspunktet

svarende til

aftrapningen af

folkepensionens pensionstillæg. Den øgede tilskyndelse til at foretage pensions-

indbetalinger på et givet tidspunkt i livet afhænger imidlertid ikke af, om den en-

kelte rent faktisk vil opleve aftrapning af folkepensionens pensionstillæg eller fx

den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Med Ældre Sagens forslag øges

tilskyndelsen kun, hvis der forventes aftrapning i folkepensionens pensionstillæg

på udbetalingstidspunktet.

Regeringens forslag er rettet mod at understøtte, at der fremadrettet indbetales til

pensionsopsparing på niveau med i dag (herunder via arbejdsmarkedspensioner-

ne). Det skal ses i lyset af, at en potentiel tendens til faldende pensionsindbetalin-

ger i fremtiden er den centrale risiko ved samspilsproblemet.

Det er samtidig afgørende for regeringen, at incitamentet til (yderligere) fradrags-

berettiget pensionsopsparing ikke svækkes for nogle grupper på arbejdsmarkedet.

Det kriterium opfylder Ældre Sagens forslag ikke på grund af højere sammensatte

marginalprocenter for nogle folkepensionister.

Andelen af folkepensionister med fuldt pensionstillæg forventes at falde fremadrettet i kraft af modningen af arbejdsmar-

kedspensionerne,

jf. også Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet, 2017.

Det hænger sammen med, at andelen af folkepensionister med pensionsudbetalinger, som giver anledning til aftrapning af

folkepensionens pensionstillæg, forventes at stige kraftigt,

jf. også Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet,

2017.

Da det er

udbetalingerne,

som vil stige i takt med modningen af arbejdsmarkedspensionerne, og ikke

indbetalingerne,

vil

udgifterne forbundet med regeringens forslag ikke på samme måde øges i takt med modningen af pensionssystemet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om ministerens kommentarer på omdelt henvendelse fra Ældresagen om samspilsproblemet på pensionsområdet, til finansministeren

Side 4 af 4

Øget skattefradrag for pensionsindbetalinger medfører en synlig og sikker styrkel-

se af incitamenter og forskelsbeløb umiddelbart på indbetalingstidspunktet, hvor

virkninger af modeller med lavere aftrapningsprocenter afhænger af fremtidige

indkomster og samlivsforhold mv. og derfor er mere usikre. Det kan i praksis

medføre, at regeringens forslag kan give en større effekt på fx arbejdsudbuddet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister