Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 162 (Alm. del) af 19.
januar 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger i den residual der fremkommer, når
det forudsatte offentlige investeringsniveau sammenholdes med de allerede afsatte
midler til konkrete investeringsprojekter, som det eksempelvis er gjort i svaret på
FIU alm del - spørgsmål 630 (2016-17)? Residualen udgør i 2018 21,2 mia., vil
ministeren oplyse hvad der ligger i residualen for samtlige år frem mod 2025?
Svar
Svaret på Finansudvalgets spørgsmål 630 af 25. september 2017 tager udgangs-
punkt i indbudgetterede udgifter på standardkonto 51 (materielle anlægsaktiver)
på forslaget til finanslov for 2018, økonomiaftaler med kommuner og regioner for
2018 samt forudsatte udgifter til byggeri af supersygehuse og anskaffelse af kamp-
fly.
De flerårige rammer for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i stat,
kommuner og regioner fastlægges i forbindelse med de mellemfristede fremskriv-
ninger af dansk økonomi.
Rammen til offentlige investeringer tager afsæt i en nationalregnskabsmæssig af-
grænsning af offentlige investeringer i bygninger og anlæg. Offentlige investerin-
ger opgøres således i markedspriser og omfatter således i modsætning til budgette-
rede udgifter også moms. Desuden inkluderer den nationalregnskabsmæssige op-
gørelse bl.a. også investeringer foretaget i regi af Femern Landanlæg, investeringer
i forbindelse med anlæg af letbaner samt investeringer foretaget hos selvejende
statslige uddannelsesinstitutioner mv.
Der er således tale om to forskellige opgørelsesmetoder, som indebærer, at de
indbudgetterede udgifter ikke kan sammenlignes med de opgørelser, der baseres
på nationalregnskabet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk