Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1903463_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 160 (Alm. del) af 17.
januar 2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de samlede udgifter er til overførselsindkomster i
Danmark, sammenholdt med, hvad regeringen estimerer, at udgifterne til overfør-
selsindkomster ville have været, hvis alle med ret til en eller flere overførselsind-
komster havde søgt og fået ydelserne bevilget?
Svar
De samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler var 362,4 mia. kr. i 2016,
jf.
tabel B.25 i Økonomisk Redegørelse december 2017 opregnet til 2018-niveau.
Indkomstoverførsler tildeles ud fra både objektive kriterier og skønsmæssige vur-
deringer. F.eks. tildeles folkepension til personer, som er fyldt 65 år, mens tildelin-
gen af førtidspension dels er betinget af, at personen som hovedregel er mindst 40
år, dels en skønsmæssig vurdering fra myndighederne af personens arbejdsevne.
Det er som udgangspunkt kun muligt at lave en opgørelse af potentielle udgifter
til ydelser, der tildeles på baggrund af objektive kriterier, og hvor oplysningerne
om disse er tilgængelige i eksisterende registre. Det kan f.eks. opgøres, hvor man-
ge personer i befolkningen, der er fyldt 65 år og har haft bopæl i Danmark i en
tilstrækkelig periode forud for pensionsalderen til at opfylde kriterierne for fuld
pension eller brøkpension, fordi disse er objektive kriterier, der kan vurderes på
baggrund af tilgængelige oplysninger.
Når tildelingen af en ydelse hviler på en skønsmæssig vurdering, som det er tilfæl-
det for førtidspension, er det derimod ikke muligt at opgøre de potentielle merud-
gifter på baggrund af, hvor mange der har ret til en ydelse, men ikke søger. For at
få foretaget en vurdering f.eks. af arbejdsevne, skal personen nemlig først anmode
om at få tildelt ydelsen. Tilsvarende er det ikke muligt at opgøre potentielle mod-
tagere af f.eks. varmetillæg, idet ydelsen forudsætter, at pensionisten indsender sin
varmeregning, som ikke er tilgængelig i eksisterende registre.
Visse ydelser, f.eks. børne- og ungeydelse, udbetales automatisk. For disse er det
ikke relevant at foretage en opgørelse af potentielle udgifter, fordi det må antages,
at ydelserne udbetales til alle, der har ret til dem.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0002.png
Side 2 af 7
På den baggrund foretages opgørelsen af potentielle udgifter for tre ydelser: Fol-
kepension, boligstøtte
1
og børnetilskud. For en oversigt over hvilke ydelser, der
ikke foretages opgørelser for, henvises til bilag 1.
Opgørelsen er afgrænset, så den potentielle udgift kun beregnes i tilfælde, hvor
personer ikke skal opgive deres nuværende indkomst for at være berettiget til den
pågældende ydelse, eller hvor det er betinget af en modydelse. Det betyder, at der
bl.a. ikke opgøres en potentiel boligstøtte til personer, der skulle sige deres job op
(nuværende indkomst) for at få ret til støtten, eller potentiel folkepension til per-
soner, der har valgt opsat pension (modydelse). Det bemærkes desuden, at der
ikke er foretaget en opgørelse for økonomisk fripladstilskud
2
.
Opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed. Denne kan bl.a. henføres til,
at forhold med betydning for beregning af personers ret til en ydelse, f.eks. om
personen er enlig, ikke nødvendigvis findes tilgængelig for ikke-ydelsesmodtagere
på præcis det tidspunkt, hvor ydelserne ville blive udbetalt. Herudover kan der
være undtagelser til reglerne, som det ikke er muligt at tage højde for på baggrund
af de tilgængelige registre, og som har betydning for tildelingen af ydelser.
Folkepension
Folkepension ydes til borgere i folkepensionsalderen, der opfylder de grundlæg-
gende betingelser om dansk statsborgerskab, fast bopæl i Danmark og fast bopæl i
riget i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der eksisterer
en række undtagelser fra disse betingelser. Denne opgørelse tager kun højde for
undtagelsen for flygtninge og undtagelsen for personer uden dansk statsborger-
skab, der har haft fast bopæl i riget i 10 år. Der opgøres desuden ikke potentiel og
faktisk folkepension for pensionister i udlandet, da de administrative registre alene
er baseret på herboende.
Opgørelsen er foretaget for 2015, som er det seneste år med registerinformation
om samtlige indkomstforhold, der har betydning for beregning af folkepension. I
opgørelsen identificeres en borger som potentiel folkepensionist, hvis borgeren er
fyldt 65 år, men ikke modtager folkepension, eller såfremt borgeren påbegyndte
sin folkepension minimum én måned efter at være fyldt 65 år. Som nævnt ovenfor
anser opgørelsen ikke borgeren som en potentiel folkepensionist, hvis borgeren
har valgt opsat folkepension eller har en indkomst over bortfaldsgrænsen for fol-
kepensionens grundbeløb. Dette leder til et skønnet antal på 4.755 personer i
2015, der vurderes at have ret til folkepension, men ikke modtager ydelsen.
Opgørelsen estimerer de potentielle udgifter forbundet med udbetaling af grund-
beløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til de potentielle
folkepensionister i Danmark. Opgørelsen viser, at de potentielle udgifter til folke-
1
De potentielle merudgifter til boligstøtte afhænger af udgifter til husleje for personer, der ikke modtager boligstøtte. Disse
udgifter er som udgangspunkt ikke tilgængelige i de centrale registre. Der er imidlertid tidligere foretaget beregninger af
potentiel boligstøtte, hvorfor det er muligt foretage et skøn over udgifterne til husleje ved hjælp af samme beregningsmeto-
de.
2
Det økonomiske fripladstilskud er også baseret på objektive kriterier, men der foreligger ikke et opdateret talgrundlag til
vurdering af disse kriterier.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0003.png
Side 3 af 7
pension var ca. 0,2 mia. kr. højere end de faktiske i 2015,
jf. tabel 1.
De faktiske
udgifter i 2015 var 127,6 mia. kr., inkl. udgifter til folkepensionister i udlandet,
hvoraf de potentielle merudgifter således udgjorde under ¼ pct. Hertil kommer et
mindre potentiale fra pensionister bosiddende i udlandet, der kan have ret til
dansk folkepension, men ikke indgår i opgørelsen.
Tabel 1
Folkepension i 2015
Faktisk folkepension Potentiel folkepension
Personer, 1.000
Udgifter, mia. kr. (2018-niveau)
- heraf grundbeløb
1),
mio. kr. (2018-niveau)
- heraf pensionstillæg
2), 3), 4)
, mio. kr. (2018-niveau)
- heraf supplerende pensionsydelse , mio. kr.
(2018-niveau)
5)
Forskel
4,8
0,2
148
92
6
1.086,8
127,6
1.091,6
127,8
Anm.: 1) Grundbeløbet er beregnet på baggrund af lønindkomst inkl. ATP-bidrag og personalegoder. Det er
antaget, at modtagelse af dagpenge er sket udenfor folkpensionsperioden.
2) Pensionstillægget er beregnet på baggrund af lønindkomst inkl. ATP-bidrag og personalegoder samt
anden skattepligtig indkomst. For ægtepar er det parrets samlede indkomst, der ligger til grund for
beregningen af pensionstilægget. Anden skattepligtig indkomst inkluderer dagpenge, udbetalinger fra private
pensioner, underholdningsbidrag, positiv kapitalindkomst, aktieindkomst og fradrag for indbetalinger til
pension.
3) Anden skattepligtig indkomst opgøres ultimo året. Det betyder, at det ikke er muligt at adskille anden
skattepligtig indkomst fra før og efter, at borgeren når folkepensionsalderen, såfremt borgeren opnår ret til
folkepension i løbet af 2015. Opgørelsen vægter i stedet den anden skattepligtige indkomst med antallet af
måneder før og efter, at borgeren opnår ret til folkepension.
4) Alle borgere uden ægtefælle er antaget reelt enlige.
5) Den supplerende pensionsydelse er beregnet på baggrund af lønindkomst, anden skattepligtig indkomst
samt likvid formue. For ægtepar er det parrets samlede indkomst og formue, der ligger til grund for
beregningen. Den likvide formue inkluderer kursværdi af aktier, kursværdi af obligationer, kursværdi af
pantebreve og indestående i banker og sparekasser.
Kilde:
Egne beregninger foretaget på en 33 pct.’s stikprøve af befolkningen.
Boligstøtte
Boligstøtte er en fælles betegnelse for det skattefrie tilskud, som kan søges til
dækning af en del af husstandens boligudgifter. Boligydelse ydes til modtagere af
førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 og folkepension, mens boligsikring ydes
til andre.
Opgørelsen af den faktiske boligstøtte tager udgangspunkt i beregningsgrundlaget
for boligstøtten for faktiske modtagere i december måned, som opregnes til hel-
årsniveau. Da udbetalingen i december skønnes at være repræsentativ for de øvri-
ge måneders udbetalinger, vurderes metoden med opregning af decemberoplys-
ningerne til helårsniveau at afspejle et rimeligt retvisende billede af den samlede
faktiske boligstøtte i året.
De samlede potentielle udgifter til boligstøtte er opgjort ved at lægge skønnet over
de faktiske udgifter til skønnet over den boligstøtte, som personer, der ikke mod-
tog boligstøtte i december måned, ville være berettiget til, hvis de havde søgt. Når
potentialet for boligstøtten er større end den faktiske udbetaling kan det bl.a. af-
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0004.png
Side 4 af 7
spejle, at nogle berettigede personer undlader at ansøge om boligstøtte, fordi de
vurderer støtten for lav til, at det er besværet værd at søge. Det kunne særligt gøre
sig gældende, hvis personen har en forventning om, at de aktuelle indkomst-, bo-
lig- eller familieforhold er midlertidige. Endelig kan det heller ikke udelukkes, at
der er personer, som mener, de ikke har behov for støtte eller ikke har kendskab
til boligstøttereglerne og derfor undlader at søge.
Der kan kun foretages en grov opgørelse af potentiel boligstøtte. Det skyldes, at
oplysninger om det faktiske beregningsgrundlag for tildeling af boligstøtte kun er
tilgængeligt for personer i husstande, som i udgangspunktet modtager boligstøtte.
Det betyder, at det er nødvendigt at imputere en lang række oplysninger om bl.a.
boligudgifter, boligforhold og husstandens formue for de potentielle modtagere af
boligstøtte.
Det bemærkes, at opgørelsen overvurderer udgifterne til boligstøtte for de poten-
tielle modtagere, der ikke modtog boligstøtte i december, men modtog støtten i en
anden måned samme år. Det skyldes, at opgørelsen baserer sig på disse personers
indkomst i december, som er beregnet på baggrund af indkomsten for hele året.
Denne metode indebærer, at den beregnede indkomst i december kan være un-
dervurderet, idet personernes relativt lave indkomst i måneder, hvor de
faktisk
modtog boligstøtte, trækker årsindkomsten og dermed indkomsten i december
ned. På baggrund af den beregnede indkomst i december kan det derfor fremstå
som om, at personerne havde ret til boligstøtte, selvom deres faktiske indkomst i
december isoleret set var for høj til at kunne modtage boligstøtte. Hertil kommer,
at disse personer må forventes at have søgt boligstøtte i december, hvis de havde
været berettiget til støtten, bl.a. fordi gruppen i større omfang er bekendt med
reglerne.
Den samlede boligstøtte udgjorde ca. 14,9 mia. kr. i 2016, mens den potentielle
boligstøtte til personer i lejebolig med betydelig usikkerhed kan opgøres til ca.
17,8 mia. kr. i 2016,
jf. tabel 2.
De potentielle merudgifter til boligstøtte udgjorde
således knap 20 pct. af de faktiske udgifter i 2016.
Tabel 2
Boligstøtteudgifter i 2016
Faktisk boligstøtte
Husstande, 1.000
Udgifter, mia. kr. (2018-niveau)
557,1
14,9
Potentiel boligstøtte
<782,5
<17,8
Forskel
<225,4
<2,9
Anm.: Potentiel boligstøtte er beregnet for modtagere af almindelig boligsikring, boligsikring til modtagere af før-
tidspension tilkendt efter 1. januar 2003 samt almindelig boligydelse. Der er ikke indregnet potentiel bolig-
støtte til personer i ejerboliger, andelsbolig samt øvrige, der blandt andet omfatter personer i ældrebolig.
Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Børnetilskud
Børnetilskud omfatter en række forskellige tilskud til forældre og børn. Det ordi-
nære og det ekstra børnetilskud ydes til enlige forældre. Forældre, der modtager en
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0005.png
Side 5 af 7
folkepension eller er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, modtager det or-
dinære børnetilskud, hvis begge forældre er pensionister, eller det særlige børnetil-
skud, hvis kun en af forældrene er pensioneret. Det særlige børnetilskud ydes også
til børn med kun én eller ingen retlige forældre. Herudover ydes et særligt børne-
tilskud til uddannelsessøgende forældre, et supplerende børnetilskud til forældre i
visse praktik- og skoleperioder samt tilskud til forældre med flerbørnsfødsler og
adoptivforældre. Udbetaling Danmark udbetaler automatisk børnetilskud til alle
andre end enlige, personer under uddannelse og i tilfælde, hvor faderen er ukendt.
De potentielle udgifter opgøres kun for børnetilskud, der ikke udbetales automa-
tisk. Herudover afgrænses opgørelsen til potentielle udgifter for enlige grundet
databegrænsninger. Det betyder, at opgørelsen vil være et underkantsskøn over
de samlede potentielle udgifter til børnetilskud.
Opgørelsen viser, at de potentielle udgifter til det ordinære børnetilskud og det
ekstra børnetilskud til enlige til sammen var ca. 170 mio. kr. større end de faktiske
udgifter til de to tilskud i 2016,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Børnetilskud i 2016
Faktisk børnetilskud
Fuldtidspersoner, 1.000
Børnetilskud i alt
- heraf ordinært børnetilskud til enlige
- heraf ekstra børnetilskud til enlige
Udgifter, mio. kr. (2018-niveau)
Børnetilskud i alt
- heraf ordinært børnetilskud til enlige
- heraf ekstra børnetilskud til enlige
1.860
1.100
760
2.030
1.200
830
170
100
70
326
195
131
357
213
144
31
18
13
Potentielle børnetilskud
Forskel
Anm.: De faktiske børnetilskud er opgjort ekskl. tilbagebetalinger, da disse ikke kan henføres specifikt til enlige. Til
opgørelsen af det potentielle børnetilskud udvælges børn i befolkningsregistret, der var under 18 år i hele
eller noget af 2016. Gifte børn eller børn, der har mistet en eller begge forældre, frasorteres, da den første
gruppe ikke kan få børnetilskud, mens den anden får det automatisk. Børnenes oplysninger flettes med
oplysninger for den eller de forældre, som barnet deler bopæl og familie-identifikationsnummer med.
Forældre over 65 år forudsættes at være folkepensionister og frasorteres, da de automatisk får børnetilskud.
Der ses kun på familier, hvor mindst et af medlemmerne er dansk statsborger, og den seneste indvandring
for en af forældrene med indvandrerbaggrund er sket for mindst seks år siden. Enlige forældre udvælges på
baggrund af angivelse af familietypen ”enlig” i befolkningsregistret. Børnetilskud
udbetales kvartalsvist,
hvorfor der kun opgøres udgifter til børnetilskud i de kvartaler barnet er under 18 år. Børnetilskuddet til
enlige består af det ordinære børnetilskud og det ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud udbetales
for antallet af børn, mens der kun udbetales ét ekstra børnetilskud til den enlige.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beregninger foretaget på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0006.png
Side 6 af 7
Bilag 1
Tabel B.4
Indkomstoverføsler, som indgår i tabel B.25 i Økonomisk Redegørelse december 2017
Ydelse
Mulighed for opgørelse af potentielle udgifter til ydelsen
Ikke muligt.
En betingelse for, at en person kan modtage dagpenge, er, at personen står
til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om, hvorvidt
en ledig står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis ikke personen er på f.eks. dagpenge
eller kontanthjælp.
A-dagpenge
Kontanthjælp- og
uddannelseshjælp samt
Ikke muligt.
Se bemærkning under A-dagpenge.
integrationsydelse
Ikke muligt.
En betingelse for at modtage feriedagpenge er, at personen har afholdt evt.
Feriedagpenge
ferie optjent hos en arbejdsgiver. Oplysninger om personers optjente ferie er ikke umid-
delbart tilgængeligt i de centrale registre.
Ikke muligt.
Retten til førtidspension baserer sig på en skønsmæssig vurdering fra
Førtidspension
kommunale sagsbehandlere. Disse oplysninger fremgår ikke af de centrale registre for
personer, der ikke modtager førtidspension.
Ikke muligt.
Retten til ressourceforløbsydelse baserer sig på en skønsmæssig vurdering
Ressourceforløbsydelse fra kommunale sagsbehandlere. Disse oplysninger fremgår ikke af de centrale registre for
personer, der ikke modtager ressourceforløbsydelse.
Delvis muligt.
En af betingelserne for at få efterløn er, at personen har ret til dagpenge.
For personer, der ikke modtager dagpenge eller er beskæftigede, er det ikke muligt at
Efterløn
undersøge dette krav, jf. bemærkning under A-dagpenge. For personer, der ikke modta-
ger efterløn, men er beskæftigede og har ret til ydelsen, foretages ikke en opgørelse af
potentielle merudgifter til efterløn, da arbejdsindkomst modregnes i ydelsen.
Ikke muligt.
Kommunen træffer afgørelse om mulighed for revalidering efter en konkret
Revalideringsydelse
vurdering. Oplysninger om disse vurderinger er ikke tilgængelige i de centrale registre.
Ikke muligt.
Retten til sygedagpenge beror bl.a. personers sundhedsforhold. Sådanne
Sygedagpenge
oplysninger er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt.
Ikke muligt.
Det er muligt at modtage barselsdagpenge under graviditeten. Oplysninger
om graviditet er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt. Den resterende del af barslen
forekommer efter barnet er født. Det er en betingelse for at modtage barselsdagpenge, at
Barselsdagpenge
forælderen har fysisk samvær med barnet under barslen. Det er ikke muligt at undersøge,
om personer, der umiddelbart opfylder de resterende krav for ret til barselsdagpenge, ikke
modtager ydelsen, fordi de ikke lever op til kravet om fysisk samvær med barnet.
Muligt.
Tildelingen af boligydelse og boligstøtte afhænger af objektive kriterier, herunder
Boligydelse og boligsik- udgifter til husleje. Disse udgifter er som udgangspunkt ikke tilgængelige i registrene. Der
ring
er imidlertid tidligere foretaget beregninger af potentiel boligstøtte, hvorfor det er muligt
foretage et skøn over udgifterne til husleje ved hjælp af samme beregningsmetode.
Muligt.
Der udbetales automatisk børne- og ungeydelse, hvis de objektive kriterier for ret
Børne- og ungeydelse til ydelsen er opfyldt. Af denne årsag foretages ikke en opgørelse af de potentielle merud-
gifter til børne- og ungeydelse.
Muligt.
Tildelingen af børnetilskud afhænger af objektive kriterier, herunder om personen
er enlig. I det omfang, at oplysninger til vurdering af kriterierne fremgår af centrale regi-
Børnetilskud
stre, og at børnetilskuddet ikke udbetales automatisk, er der foretaget et skøn over de
potentielle merudgifter til ydelsen.
Muligt.
Den grønne check regnes automatisk med på personers forskudsopgørelse og
Grøn check
afhænger af indkomst og antal børn. Da ydelsen udbetales automatisk, er der ikke foreta-
get en opgørelse af de potentielle udgifter.
Ikke muligt.
Det er muligt at undersøge, hvorvidt forældre med børn i daginstitutioner har
Økonomisk fripladstil-
ret til tilskuddet baseret på deres indkomst. Der foreligger imidlertid ikke et opdateret
skud
talgrundlag til brug for beregningen.
Ikke muligt.
En betingelse for at modtage ledighedsydelse er, at personer, der er tilkendt
fleksjob, selv søger et fleksjob eller deltager i aktive tilbud fra kommunen. Det er ikke
Ledighedsydelse
umiddelbart muligt at se, om ledige, der er tilkendt fleksjob, men ikke modtager ledig-
hedsydelse, opfylder disse betingelser.
Muligt.
Det er muligt at opgøre retten til fleksydelse på baggrund af oplysninger i de
centrale registre. For at få fleksydelse skal en person i fleksjob imidlertid frasige sig retten
til fleksjobbet, hvorfor der ikke foretages en opgørelse af potentielle merudgifter for denne
Fleksydelse
gruppe. For personer i ordinær beskæftigelse, der umiddelbart har ret til ydelsen, foreta-
ges ikke en opgørelse af potentielle merudgifter til fleksydelse, da arbejdsindkomst mod-
regnes i ydelsen.
Ikke muligt.
En af betingelserne for SU er, at personen er studieaktiv. Opfyldelse af
kravet vurderes af uddannelsesstedet eller Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøt-
SU
te ud fra, om den studerende er forsinket. Der er ikke oplysninger om forsinkelse i de
centrale registre.
Muligt.
Retten til folkepension afhænger af objektive kriterier såsom alder, opholdstid og
indkomst, der alle kan observeres i de centrale registre. Retten til varmetillæg afhænger
Folkepension
imidlertid af information om varmekilde og regning, og personligt tillæg af faglige vurderin-
ger fra kommunale sagsbehandlere, hvorfor disse ikke kan opgøres.
Delvis muligt.
Ret til egenpension for tjenestemænd beror bl.a. på en opsigelse pga.
alder, helbred eller andre utilregnelige årsager. Det er ikke muligt at undersøge, hvorvidt
Tjenestemandspension en tidligere tjenestemand er opsagt af disse årsager. Det er muligt at se, om tjeneste-
mænd har ret til opsat tjenestemandspension. Denne udbetales automatisk, når personen
når folkepensionsalderen. Den kan også udbetales tidligere, mod at ydelsen sænkes. Af
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvad de samlede udgifter til overførselsindkomster i Danmark er, til finansministeren
1903463_0007.png
Side 7 af 7
Indekstillæg
Delpension
disse årsager foretages ikke en opgørelse af potentielle merudgifter til opsat tjeneste-
mandspension.
Muligt.
Indekskontrakter (hvortil staten yder et indekstillæg) udbetales automatisk fra det
fyldte 67. år. Det kan også udbetales fra det fyldte 65. år, mod at ydelsen sænkes. Af
disse årsager foretages ikke en opgørelse af potentielle merudgifter til indekstillæg.
Ikke muligt.
En af betingelserne for at modtage delpension er, at personen arbejder
mindst 20 dage i kvartalet. Det er ikke muligt på baggrund af tilgængelige registre direkte
at vurdere, hvorvidt denne betingelse er opfyldt for personer, der ikke modtager delpensi-
on.