FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at redegøre for, hvordan det vil påvirke dansk økonomi, hvis der mangler henholdsvis 5.000, 10.000, 15.000 og 20.000 faglærte i år 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (Alm. del) af 11.

oktober 2017

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke dansk økonomi, hvis der

mangler henholdsvis 5.000, 10.000, 15.000 og 20.000 faglærte i år 2025? Ministe-

ren bedes opgøre BNP-effekten af manglen på faglærte i en tabel. Ministeren be-

des samtidig opgøre, hvor mange offentligt ansatte man potentielt ville skulle fyre,

hvis den strukturelle saldo skulle være uforandret

–

herunder hvor mange af føl-

gende faggrupper, man potentielt ville skulle fyre:

- SOSU-assistenter

- Sygeplejersker

- Folkeskolelærere

- Politibetjente.

Svar

I den aktuelle konjunktursituation

–

hvor beskæftigelsen stiger markant og ledig-

heden er relativt lav

–

må det forventes, at presset på arbejdsmarkedet gradvist

forøges, selvom arbejdsstyrken i disse år udvides navnlig som følge af en senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Når presset på arbejdsmarkedet tiltager, øges risikoen for, at der opstår såkaldte

flaskehalsproblemer, hvor virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere med-

arbejdere, herunder medarbejdere med særlige kvalifikationer. Der kan fx opstå

mangel på personer med specifikke erhvervsuddannelser eller andre uddannelser.

I højkonjunkturer kan der også være mangel på ufaglærte. Blandt de 10 stillingsbe-

tegnelser med flest forgæves rekrutteringer ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings seneste opgørelse er blandt andet salgskonsulenter, programmører

og systemudviklere samt faglærte inden for byggesektoren som tømrere, elektrike-

re, murere og vvs-montører. Rengørings- og butiksjob, som ikke nødvendigvis

kræver erhvervsuddannelse, er imidlertid også på top 10-listen over virksomhe-

dernes forgæves rekrutteringer.

I en situation med mangel på arbejdskraft vil virksomhederne i et vist omfang

overbyde hinanden i forsøget på at tiltrække medarbejdere. Mangel på arbejdskraft

vil således føre til et opadgående lønpres. Risikoen i forhold til konjunkturfrem-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at redegøre for, hvordan det vil påvirke dansk økonomi, hvis der mangler henholdsvis 5.000, 10.000, 15.000 og 20.000 faglærte i år 2025, til finansministeren

Side 2 af 4

gangen er blandt andet, at lønpresset vil kunne spredes på tværs af arbejdsmarke-

det, og dermed svække virksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Selvom der på kort sigt kan opstå mangel på arbejdskraft med specifikke kvalifika-

tioner, vil økonomiens tilpasningsmekanismer på længere sigt bidrage til at efter-

spørgslen efter arbejdskraft vil tilpasse sig udbuddet. Det kan fx ske gennem æn-

dringer i erhvervsstrukturen, opgaveglidning eller ændringer i de relative lønninger

på tværs af uddannelsesgrupperne

Da økonomien på sigt vil tilpasse sig udbuddet af arbejdskraft, vil der i sidste ende

ikke mangle et vist antal faglærte, som det er formuleret i spørgsmålet

–

eller et

vist antal ufaglærte, som der spørges til i

Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af

11. oktober 2017.

Set i forhold til et givet grundforløb kan der imidlertid blive færre af en bestemt

type arbejdskraft af den ene eller anden grund. Der kan fx være tale om en lavere

nettoindvandring, der fører til færre faglærte, eller en stigende tilgang til overfør-

selsindkomster. Eller der kan være tale om forskydninger inden for arbejdsstyr-

ken, fx at der bliver færre faglærte end ventet og tilsvarende flere ufaglærte. BNP-

virkningerne vil være forskellige afhængigt af grunden til ændringen.

Størrelsesforholdene kan illustreres i nogle stiliserede regneeksempler. Hvis det fx

lægges til grund, at færre fuldtidsbeskæftigede faglærte skyldes en lavere nettoind-

vandring, vil BNP falde,

jf. tabel 1.

Det gør sig også gældende, hvis der er færre

fuldtidsbeskæftigede ufaglærte som følge af lavere nettoindvandring,

jf. Finansud-

valgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 11. oktober 2017.

Tabel 1

BNP-virkning af færre fuldtidsbeskæftigede faglærte og ufaglærte som følge af lavere indvandring

Faglært beskæftigelse

Fuldtidspersoner

BNP-virkning (mia. kr. )

BNP- virkning (pct. af BNP)

-5.000

-4,1

-0,2

-10.000

-8,2

-0,4

Ufaglært beskæftigelse

Fuldtidspersoner

BNP-virkning (mia. kr.)

BNP-virkning (pct.)

-5.000

-3,6

-0,2

-10.000

-7,2

-0,3

-15.000

-10,8

-0,5

-20.000

-14,4

-0,7

-15.000

-12,3

-0,6

-20.000

-16,4

-0,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Virkningen på de offentlige finanser af reduceret indvandring vil blandt andet

afhænge af indvandrernes erhvervstilknytning, alder og medbragt familie. Færre

beskæftigede vil isoleret set svække de offentlige finanser. I gennemsnit har her-

I Økonomisk Analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet, Finansministiet, 2016 er der foretaget en række detaljerede analy-

ser af dansk økonomi tilpasning til en arbejdsstyrke med et stigende uddannelsesniveau.

Side 3 af 4

boende vestlige indvandrere i beskæftigelse et nettobidrag til de offentlige finanser

på 134.000 kr. pr. person årligt i 2014,

jf. Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag

til de offentlige finanser, Finansministeriet.

Beregningen er ikke opdelt på uddannelses-

niveau. Når der ses på samtlige herboende vestlige indvandrere

–

dvs. inklusiv

ikke-beskæftigede vestlige indvandrere

–

er det gennemsnitlige nettobidrag på ca.

30.000 kr. pr. person årligt i 2014.

Hvis det groft antages, at et givet fald i herboende beskæftigede vestlige indvan-

drere vil være ledsaget af et proportionelt fald i herboende ikke-beskæftigede vest-

lige indvandrere, som følge af familiemæssig tilknytning, vil fx 10.000 færre be-

skæftigede vestlige indvandrere være ledsaget af godt 9.000 færre ikke-

beskæftigede vestlige indvandrere,

jf. tabel 2.

Et sådan fald i herboende vestlige

indvandrere, vil samlet set svække den strukturelle saldo i 2025 med i størrelsesor-

denen ca. 0,6 mia. kr.

Tabel 2

Færre vestlige indvandreres effekt på strukturel saldo i 2025

Mia. kr.

Færre vestlige indvandrere:

10.000 færre beskæftigede

9.300 færre ikke-beskæftigede

I alt

-1,3

0,8

-0,6

Memopost:

Effekt på offentligt forbrug som følge af færre herboende fra

vestlige lande

-1,8

Kilde: Økonomisk Analyse:

”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser”, Finansministeriet og egne

beregninger.

Dette vil groft anslået afspejle en reduktion i skatteindtægterne fraregnet reduce-

rede overførselsindkomster på ca. 2,4 mia. kr. og en reduktion i udgifterne til of-

fentligt forbrug (børnepasning, undervisning, sundhed og pleje mv.) på ca. 1,8

mia. kr. De offentlige forbrugsudgifter vil derudover skulle reduceres med de

nævnte 0,6 mia. kr. for at fastholde strukturel balance på den offentlige saldo i

2025. Den samlede reduktion af det offentlige forbrug svarer dermed til ca. 2,4

mia. kr. eller ca. 0,5 pct. En proportional reduktion af den offentlige beskæftigelse

svarer til ca. 4.000 færre offentligt ansatte, hvoraf ca. 3.000 knytter sig til et lavere

offentligt forbrug som følge af færre vestlige indvandrere.

Virkningerne vil være ca. proportionale hermed i tilfældene med 5.000, 15.000

eller 20.000 færre beskæftigede fra vestlige lande, dvs. antallet af offentligt ansatte

vil groft skønnet skulle reduceres med fra ca. 2.000 til ca. 8.000 personer i 2025.

Forudsat samme gennemsnitlige nettobidrag til de offentlige finanser som anført i teksten, herunder at udgifterne til

offentlig service reduceres på linje med reduktionen i befolkningsantallet.

Side 4 af 4

Hvis der derimod er tale om en ændret fordeling mellem de enkelte uddannelses-

grupper, inden for en uændret samlet befolkning og arbejdsstyrke, vil BNP-

virkningen være mindre og saldovirkningen omtrent neutral.

Forskellige uddannelser har et forskelligt lønafkast (produktivitetsbidrag). På ho-

veduddannelsesgrupper er lønafkastet generelt stigende med længden af uddannel-

sen (det samme gør sig overordnet set gældende for tilknytningen til arbejdsmar-

kedet efter endt uddannelse).

Hvis der er relativt færre, der har en erhvervsuddannelse afhænger BNP-

virkningen af, hvilket uddannelsesniveau de alternativt havde haft. BNP-

virkningen af færre erhvervsuddannede vil isoleret set være negativt, hvis det

modsvares af tilsvarende flere ufaglærte. Omvendt kan BNP-virkningen isoleret

set være positiv af færre erhvervsuddannede, hvis det modsvares af flere med en

videregående uddannelse på områder, hvor lønnen er højere.

Hvis det antages, at 5.000 fuldtidsbeskæftigelse med grundskole som højeste ud-

dannelsesniveau erstattes af fuldtidsbeskæftigede med en erhvervsfaglig uddannel-

se vil det øge strukturelt BNP med godt 350 mio. kr. svarende til knap ca. 0,02

pct.

Stigende produktivitet

–

som følge af uddannelsesløftet i ovenstående stiliserede

regneeksempel

–

er i udgangspunktet omtrent neutral for de offentlige finanser.

Det skyldes, at stigende skatteindtægter i vidt omfang modsvares af højere offent-

lige udgifter til løn og indkomstoverførsler, da disse følger løn- og produktivitets-

udviklingen i den private sektor.

Hvis det medregnes, at et løft i uddannelsesniveauet fra ikke-faglært til faglært i

praksis forudsætter nogle år med uddannelse, vil de offentlige finanser dog blive

påvirket negativt som følge af lavere beskæftigelsesomfang under uddannelsen

samt højere udgifter til undervisning og SU-stipendier. Investeringer i relevant

uddannelse er generelt en god investering for samfundet, men de forbedrer ikke

isoleret set de offentlige finanser.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

I beregningen er det forudsat, at lønpræmien (og dermed produktivitetsgevinsten) ved løft fra grundskole til erhvervsfarlig

uddannelse er 10 pct. Det afspejler en umiddelbar lønpræmie på 15 pct. og et forudsat gennemslag på 2/3,

jf. Finansredegørel-

se 2014.