Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 5. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 155 (Alm. del) af 10.
januar 2018
Spørgsmål
Hvor meget højere eller lavere skulle det offentlige forbrug være, hvis væksten i
det offentlige forbrug skulle have fulgt det demografiske træk siden 2001? Mini-
steren bedes opgøre den samlede ændring i det offentlige forbrug i både mia. kr.
og pct. af det nuværende offentlige forbrug.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at det demografiske træk i det opdaterede mellem-
fristede 2025-forløb fra august 2017 blandt andet er beregnet på baggrund af data
for individualiserbart offentligt forbrug
1
fra 2014, som på hvert område skaleres til
det opgjorte offentlige forbrug for 2016, der er seneste regnskabsår. Den bereg-
nede vækst i det demografiske træk viser således hvor meget det offentlige forbrug
skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger fastholdes på
samme niveau som i 2016 (korrigeret for sund aldring og målt i 2018-priser).
Beregningerne nedenfor skal således tages med det forbehold, at den offentlige
opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Derfor kan der være afvi-
gelser i de beregnede vækstrater i forhold til en beregning, hvor det anvendte data
for det individualiserbare offentlige forbrug mv. blev opdateret løbende. Dermed
kan beregningen ikke direkte sammenholdes med den faktiske udvikling i det of-
fentlige forbrug. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen
foretages.
Det offentlige forbrug voksede i gennemsnit med 1,1 pct. om året i perioden
2002-2016, svarende til 5,1 mia. kr. om året,
jf. tabel 1.
For samme periode er den
beregnede vækst i det demografiske træk opgjort til i gennemsnit 0,4 pct. om året.
Fremskrives niveauet for det offentlige forbrug i 2001 med de beregnede vækstra-
ter i det demografiske træk, kan den gennemsnitlige årlige vækst beregnes til 1,9
mia. kr. Det svarer til en samlet beregnet stigning henover perioden på 28,8 mia.
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk