Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1845105_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. januar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 129 (Alm. del) af 19.
december
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor i den globale indkomstfordeling danske modta-
gere af sociale ydelser befinder sig? Eksempelvis i form af, i hvilken indkomstper-
centil af verdens befolkning disse befinder sig. Der bedes om en redegørelse for
følgende sociale ydelser:
• Den gennemsnitlige
kontanthjælpsmodtager.
• Den gennemsnitlige dagpengemodtager.
• Den gennemsnitlige integrationsydelsesmodtager.
• Den gennemsnitlige førtidspensionsmodtager.
• Den gennemsnitlige SU-modtager.
Resultaterne bedes - hvis muligt - præsenteres i en tabel, hvori det gennemsnitlige
beløb før og efter skat indgår, og i hvilken percentil af verdens befolkning den
gennemsnitlige modtager af den pågældende sociale ydelse befinder sig. Hvis mu-
ligt bedes boligstøtte, friplads til børn, børne- og ungeydelse m.v. inkluderes i ind-
komsten for modtagere af sociale ydelser.
Svar
Der findes ikke detaljerede indkomstopgørelser for hele verdens befolkning. Ty-
pisk laves analyser af indkomstfordeling for enkelte lande. Dette gøres både som
følge af, at der for de enkelte lande ofte findes fyldestgørende og sammenlignelige
data, men også fordi det begrebsmæssigt er mindre veldefineret, hvad globale in-
dividuelle indkomstforskelle og velfærd udtrykker. Således laves typisk analyser af
indkomstforskelle i de enkelte økonomier og af indkomstforskelle mellem lande.
Det kan være svært at sammenligne leveomkostninger mellem lande. Disse er ikke
blot påvirket af prisniveauer og købekraft, men også af en række andre faktorer,
som mulighederne for at deltage i samfundet. Således kan eksempelvis minimums-
standarder for bolig, transport, fødevarer m.m. variere fra land til land, hertil
kommer kravene for at kunne deltage i eksempelvis skole.
Selvom det er kompliceret og ikke afspejler den traditionelle tilgang til sammen-
ligning af indkomstforskelle mellem lande, findes der studier, hvor der opgøres
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvor i den globale indkomstfordeling danske modtagere af sociale ydelser befinder sig, til finansministeren
1845105_0002.png
Side 2 af 4
mål for den globale indkomstfordeling
1
. Dette kan blandt andet gøres ved at lan-
dets BNP fordeles på indbyggerne baseret på oplysninger om enten fordelingen af
befolkningens indkomster eller af forbrug. Der er således tale om relativt grove
opgørelser, hvortil der knytter sig betydelig usikkerhed.
Globale individuelle indkomstopgørelser bruges i nogle tilfælde til belysningen af
udviklingen i verdensøkonomien, eksempelvis ved sammenligninger i udviklingen
for middelklasserne i de voksende økonomier som Indien og Kina i forhold til
Vesteuropa og USA.
I det følgende tages der udgangspunkt i en opgørelse af den globale individuelle
indkomstfordeling baseret decilfordelinger af årligt forbrug eller indkomst for 162
lande
2
. Analysen betragter indkomstforskelle inden for de enkelte deciler i de en-
kelte lande vægtet sammen i forhold til befolkningernes størrelse og tilpasset til de
enkeltes landes bruttonationalprodukt, der bruges som referencepunkt. Det sam-
lede bruttonationalprodukt indeholder både det private og det offentlige forbrug
samt nettoeksport. Opgørelsen indebærer en forsimplet antagelse om, at offentligt
forbrug er fordelt på samme måde som indkomsten eller forbruget. Der tages ikke
eksplicit højde for nettoeksport og der skelnes ikke mellem forbrug og indkomst i
analysen.
Analysen undervurderer forventeligt de højeste indkomster og dermed indkomst-
forskellene, idet de højeste indkomster ofte er dårligt repræsenteret eller helt ude-
ladt af spørgeskemaundersøgelser. Indkomsterne i de enkelte lande omregnes til
USD med købekraftspariteten. Købekraftspariteten undervurderer typisk leve-
standarden i fattige lande, hvilket ligeledes påvirker opgørelsen. Analysen omfatter
omkring 95 procent af verdens indkomst og 90 procent af verdens befolkning, der
er dog stor variation af dækningen i de enkelte lande.
I den globale indkomstfordeling i 2011 udgøres 10. decil af personer med en årlig
beregningsteknisk indkomst over omkring 10.000 USD opgjort i 2005-niveau,
svarende omkring 120.000 kr., målt i 2018 kr., mens 9. decil udgøres af personer
med en årlig beregningsteknisk indkomst mellem 6.000 og 10.000 USD målt i
2005-niveau, svarende til mellem 50.000 og 120.000 kr., målt i 2018 kr.,
jf. tabel 1.
Befolkningen i verden udgøres af omkring 7,35 mia. personer i 2015, således ud-
gøres hvert globalt indkomstdecil af omkring 735 mio. personer.
Fx Christoph Lakner and Branko Milanovic, The World Bank Economic Review, August 12, 2015.
Global Income Distribution: From the Fall of the Berlin Wall to the Great Recession Christoph Lakner and Branko
Milanovic, The World Bank, Working Paper 6719, 2013.
1
2
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvor i den globale indkomstfordeling danske modtagere af sociale ydelser befinder sig, til finansministeren
1845105_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Globale individuelle percentilgrænser, 2011
*
Percentil
80 (9. decil)
85
90 (10. decil)
95
99
2005-USD.
5.000
6.000
10.000
13.000
28.000
kr. 2018-lønniveau
50.000
70.000
120.000
150.000
320.000
Anm.: Tallene er behæftede med stor usikkerhed i forhold til almindelige indkomstfordelingsanalyser. Data er
fremskrevet fra 2005 USD-niveau i klidematerialet til 2011 med US-inflation og til DKK i 2011-niveau med
købekraftsparitet og til 2018 med DK-lønudvikling.
Kilde: Egne beregninger på Christoph Lakner and Branko Milanovic, The World Bank Economic Review, August
12, 2015 og https://ourworldindata.org/global-economic-inequality.
En enlig kontanthjælpsmodtager har i 2018 en disponibel indkomst på omkring
107.000 kr., mens en integrationsydelsesmodtager har en disponibel indkomst på
omkring 81.000 kr.,
jf. tabel 2.
Når de disponible indkomst opregnes til niveauet
for BNP, giver det en beregningsteknisk årlig indkomster på henholdsvis 157.000
kr. og 120.000 kr. som kan sammenlignes med indkomstopgørelsen for den globa-
le indkomstfordeling. Tilsvarende kan der opgøres en beregningsteknisk årlig ind-
komst for øvrige typer af overførselsindkomst.
Tabel 2
Overførselsmodtageres placering i indkomstpercentiler, 2018
Brutto
indkomst,
2018, kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager
Par på kontanthjælp, 2 børn
Enlig førtidspensionist
Par på førtidspension
Enlig på integrationsydelse
Par på integrationsydelse, 2 børn
Enlig studerende
Enlig dagpengemodtager
142.800
389.900
241.600
384.800
98.100
304.500
226.500
233.000
Disponibel indkomst, 2018, kr.
pr. familie
107.000
285.900
172.300
272.900
81.300
249.500
157.000
148.700
pr. person
107.000
71.500
172.300
136.400
81.300
62.400
157.000
148.700
Global
individuel
indkomstfraktil
95-99
85-89
95-99
95-99
90-94
85-89
95-99
95-99
Opregnet
til BNP
157.000
105.000
254.000
201.000
120.000
92.000
231.000
219.000
Anm.: Tallene for den globale indkomstfraktil er behæftede med stor usikkerhed, i forhold til almindelige
indkomstfordelingsanalyser. Der er ikke anvendt familieækvivalering ved beregning af den disponible
indkomst pr. person, som normalt anvendes i fordelingsberegninger, men derimod divideret med antallet af
personer i husstanden, som anvendt i den globale indkomstopgørelse. I 2015 udgjorde de samlede disponible
indkomster 67.9 procen af Danmarks BNP, denne faktor er anvendt til opregning til BNP-niveau.
Indkomsten for de enkelte typer af overførselsmodtagere er baseret på oplysninger i Økonomi- og
Indenrigsministeriets familietypemodel. Den enlige integrationsydelsesmodtager er regnet inklusiv
dansktillæg og med husleje som en kontanthjælpsmodtager.
Kilde: Egne beregninger på Økonomi og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvor i den globale indkomstfordeling danske modtagere af sociale ydelser befinder sig, til finansministeren
Side 4 af 4
Opgørelsen indebærer, at enlige modtagere af kontanthjælp, SU, førtidspension og
dagpenge befinder sig blandt de fem procent i verden med de højeste beregnings-
tekniske indkomster, svarende til 95. til 99. percentil. Tilsvarende vurderes en en-
lig på integrationsydelse at placere sig mellem 90. og 94. percentil.
I den globale opgørelse regnes ikke med stordriftsfordele indenfor familierne.
Dette medfører, at par med børn placerer sig relativt lavere i den globale opgørel-
se. Et par med to børn på kontanthjælp placerer sig mellem 90. og 94. percentil,
mens et par på integrationsydelse med to børn placerer sig mellem 85.
–
89. per-
centil.
Indplaceringen i den globale indkomstfordeling er lavet på baggrund af
fordelingen af den samlede disponible indkomst før bolig og
daginstitutionsudgifter, som medtager boligstøtte, børne- og ungeydelse m.v., men
ikke friplads til daginstitution.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister