FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 18. december 2017 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

•

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere rege-

ringens prognose for dansk økonomi. Ventetiden har

været lidt længere end normalt, men det er en

prognose, som er værd at vente på.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 18. december 2017 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren

•

Dansk økonomi står lige nu i en gunstig situation. Vi

har alle muligheder for at bevæge os ind i en længere-

varende højkonjunktur med stabil vækst.

•

I 2016 steg BNP med 2 pct. Det var den højeste vækst

i 10 år. Og der er udsigt til, at det tempo omtrent kan

fortsætte. Vi skønner, at væksten bliver 2 pct. i 2017,

1,9 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019.

•

Det er pæne vækstrater, og frem for alt ikke en over-

ophedning, hvor økonomien løber løbsk.

•

Men når man kigger på figuren her, er det tydeligt, at

der ikke er tale om noget vækstmirakel. Under tidligere

højkonjunkturer har væksten været endnu højere.

•

De gode takter i dansk økonomi ses allermest tydeligt

på arbejdsmarkedet.

•

Siden 2013 er der år for år kommet flere i beskæftigelse

i den private sektor. Det kan man se af klodserne, hvor

den ene ligger oven på den anden.

•

Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter. I 2018

er der udsigt til, at beskæftigelsen sætter rekord.

•

Men vi forventer også, at tempoet går lidt ned, fordi der

bliver færre ledige hænder.

•

Den private beskæftigelse skønnes at stige med 33.000

personer i 2018 og 23.000 personer i 2019. Til sammen-

ligning var stigningen på omkring 45.000 personer om

året i både 2016 og 2017.

•

Hvorfor er der så udsigt til pæn fremgang i årene, der

kommer? Jo, det er der tre forklaringer på.

•

Først og fremmest er der er god vækst på de danske

eksportmarkeder.

•

Den globale økonomi er i den bedste form i mange år.

•

På de største danske eksportmarkeder tegner

væksten i 2017 til at blive den højeste i 10 år.

•

Og der er god grund til at tro, at det kan fortsætte i

2018 og 2019, selvom forventningen er, at det ikke

kommer til at gå helt så hurtigt.

•

Det skaber grobund for pæn vækst i den danske

eksport.

•

De danske virksomheder er generelt konkurrence-

dygtige. Og de har gode muligheder for at øge eks-

porten, når den globale efterspørgsel stiger.

•

Men det kræver, at de har det rigtige produktions-

udstyr til rådighed.

•

Virksomhederne er i en god position til at investere

mere. For at imødekomme efterspørgslen fra udlandet

forventer vi, at danske virksomheder øger deres

investeringer i for eksempel maskiner, bygninger og it-

udstyr.

•

Endelig er også fortsat potentiale for, at familierne kan

øge deres forbrug.

•

Lige nu er det også sådan, at en forholdsvis lille andel

af familiernes disponible indkomst går til forbrug. På

økonomsprog hedder det, at ”forbrugskvoten ligger

lavt”.

•

Der er et potentiale for større forbrug. Både fordi

indkomsterne stiger, fordi flere kommer i arbejde. Og

fordi familierne kan vælge at bruge en lidt større

andel af deres indkomst til forbrug.

•

Jeg sagde i starten, at der ikke er udsigt til et vækstmirakel for

dansk økonomi. Det skyldes den lave produktivitetsvækst.

•

I de seneste to årtier har dansk økonomi været præget af lav

produktivitetsvækst. Det gælder også i andre lande, men det er

udtalt i Danmark.

•

Det er muligt at løfte produktiviteten. Og der er mange veje at

gå, hvis det ene eller det andet håndtag skulle møde politisk

modstand.

•

Det kan fx være gennem lavere selskabsskat, andre skatte-

instrumenter eller en mere effektiv forsyningssektor. Det vil

forbedre rammerne for virksomhederne og fremmer

investeringerne.

•

Det kan også være gennem bedre og mere målrettet

uddannelse

–

en veluddannet arbejdsstyrke med de rigtige

kvalifikationer er bedre til at tænke nyt og sætte sig ind i nye

teknologier.

•

Styrket adgang til internationale eksperter kan også understøtte

virksomhedernes produktivitet.

•

Beskæftigelsen stiger i et højt tempo, og det er værd at

glæde sig over. Men den svage produktivitetsvækst

begrænser væksten i dansk økonomi. Det ærgrer altså

mig.

•

Nøglen til en større velstandsfremgang ligger i at hæve

produktiviteten.

•

Tænk, hvis vi

både

havde den gode stigning i beskæf-

tigelsen

en høj produktivitetsvækst.

•

Det handler også om, at det jo ikke er sikkert, at

beskæftigelsen kan blive ved med at vokse lige så

hurtigt.

•

Lige nu er det sådan, at der aldrig nogensinde før har

været så mange, som har et job eller er parat til tage et

job.

•

I 2017 vil arbejdsstyrken udgøre mere end 3 mio.

mennesker, og den vokser yderligere i 2018 og 2019.

•

Man fristes til at spørge: Kan det vare ved? Og hvad

nu, hvis det ikke gør?

•

Vi har i denne redegørelse netop kigget nærmere på,

hvor al den nye arbejdskraft er kommet fra.

•

Det handler selvfølgelig om, at vi gerne vil blive klogere

på, om der er potentiale for yderligere stigninger i de

kommende år.

•

Vores analyse viser, at stigningen i arbejdsstyrken siden

2013 overordnet set kan forklares ved tre forhold:

1. For det første er der flere ældre, som bliver længere på

arbejdsmarkedet. De udgør 28 pct. af stigningen.

2. For det andet er flere udlændinge flyttet til Danmark for

at arbejde. De udgør 38 pct.

3. Og for det tredje har flere flygtninge og familiesammen-

førte udlændinge fået foden indenfor på det danske

arbejdsmarked. De udgør samlet set 34 pct. af

stigningen.

•

Det er efterhånden velkendt, at den højere efterløns-

alder har haft en markant og positiv effekt på arbejds-

styrken.

•

Lad mig tage et eksempel. I 2013 var omtrent hver

anden 61-årig i beskæftigelse. I 2. kvartal 2017 var den

andel steget til tre ud af fire. Og det er altså bare på

fire år.

•

Udviklingen skyldes naturligvis den politiske beslutning

om, at vi ikke vil betale raske og rørige for at trække

sig tidligt tilbage.

•

Det er tilbagetrækningsreformen, som har medført en

gradvist højere efterlønsalder siden 2014.

•

I de kommende år vil både efterlønsalderen og pen-

sionsalderen blive hævet mere. Det vil bidrage til, at

arbejdsstyrken kan fortsætte med at vokse.

•

Flere udlændinge er også kommet til Danmark for at

bo og arbejde.

•

De bidrager med ny viden og erfaringer, som danske

virksomheder har stor gavn af. Og de træder til og

tager et job der, hvor virksomhederne har svært ved at

rekruttere arbejdskraft fra Danmark.

•

Samlet set har udenlandske arbejdstagere øget

arbejdsstyrken med ca. 44.000 personer siden 2013.

•

Størstedelen af dem, som er kommet til Danmark for at

arbejde, kommer fra andre lande i EU.

•

Derudover har højtkvalificeret arbejdskraft fra tredje-

lande uden for EU også bidraget. De er fx kommet til

landet via den såkaldte

”beløbsordning”.

•

Jeg er glad for, at danske virksomheder har mulighed

for at kigge mod udlandet, når de har en ledig stilling,

som ikke kan besættes af en ledig dansker. Spørgs-

målet er selvfølgelig, om det kan vare ved.

•

På det seneste har vi set, at flere og flere virksomhed-

erne i Europa melder, at de har svært ved at rekruttere

den arbejdskraft, de har brug for.

•

Udfordringen er især stor i en række østeuropæiske

lande samt i Nordeuropa.

•

Der er ingen garanti for, at udenlandsk arbejdskraft kan

blive ved med at hjælpe til i Danmark. Hvis færre

bidrager, vil det øge risikoen for, at kapacitetspresset i

økonomien stiger. Det kan betyde, at de danske virk-

somheder må afvise ordrer.

•

Vi ser samtidig, at flere flygtninge og udlændinge, der har

familiemæssig tilknytning til personer i Danmark, har fået

foden inden for på arbejdsmarkedet.

•

Fællesnævneren for disse personer er, at de ikke er

kommet til Danmark med det formål at arbejde. Men det

er positivt, når det lykkes. Både for den enkelte, virksom-

hederne og de offentlige finanser.

•

Det kan for eksempel være en medfølgende ægtefælle til

en højt specialiseret inder, polak eller amerikaner, som er

kommet her til Danmark for at arbejde.

•

Eller det kan være flygtninge, der er kommet til Danmark

for at få asyl. Her kan vi se, at en række politiske tiltag

begynder at have den ønskede effekt.

•

Vi har indført integrationsydelsen, som gør det mere

attraktivt at arbejde og bidrage til det danske samfund. Og

sammen med arbejdsmarkedets parter har vi lavet en

trepartsaftale om integration og om integrationsgrund-

uddannelsen. Det har skubbet i den rigtige retning.

•

Set fra min stol, er der dog fortsat et stort potentiale.

Det viser denne figur tydeligt. Omkring halvdelen af

stigningen i arbejdsstyrken for flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge afspejler, at flere er kommet i

beskæftigelse. Den anden halvdel er ledig.

•

Det er et skridt frem i forhold til, at de slet ikke stod til

rådighed for arbejdsmarkedet. Men jeg ser selvfølgelig

meget gerne, at de også tager det næste skridt ind i

beskæftigelse.

•

Det står samtidig i kontrast til den anden søjle, hvor

langt størstedelen er i beskæftigelse.

•

Det peger på, at der stadig er behov for nye indsatser.

Når vi ser på de tre punkter

–

ældre på arbejds-

markedet, udenlandsk arbejdskraft og integration på

arbejdsmarkedet, så er det især på det sidste område,

hvor der er endnu flere gevinster at hente.

[fortsættes på næste side]

•

Vi skal give alle mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og

forsørge sig selv. Jeg er glad for de gode resultater, men det er

klart, at der stadig er for mange på offentlig forsørgelse og for få

indvandrere i job sammenlignet med andre befolkningsgrupper.

•

Regeringen har nedsat et ministerudvalg om parallelsamfund, som

skal komme med en række konkrete forslag.

•

Jeg håber, at et kommende udspil bidrager til, at flere indvandrere

tager danske værdier og normer til sig. Og at flere kommer til at

forsørge sig selv.

•

I forhold til de to øvrige punkter

–

flere ældre på arbejdsmarkedet

og international rekruttering, så er vi godt på vej. Når vi ser ind i det

nye år, øges efterlønsalderen, og den politiske aftale om senere

tilbagetrækning fra forsommeren får også effekt.

•

Samtidig vil vi blive ved med at arbejde for, at Danmark er et

attraktivt land at bo, arbejde og investere i. Også for udenlandske

arbejdstagere, der har lyst til at bidrage på det danske arbejds-

marked.

•

I det nye år drøfter regeringen blandt andet international rekrut-

tering med Disruptionrådet.

•

Til sidst vil jeg også lige runde det offentlige forbrug og

andre prioriteringer.

•

Regeringen har allerede indgået en række aftaler, som

understøtter en fortsat positiv udvikling i dansk økonomi.

Vi har indgået en erhvervs- og iværksætteraftale, vi har

aftalt at sænke taksterne på Storebælt og vi har igen

sænket registreringsafgifterne på biler. Og vi forhandler

om skattenedsættelser.

•

Som I har lagt mærke til, er det sket, samtidig med der

også er plads til vækst i den offentlige sektor.

•

I 2018 skønner vi på baggrund af aftalen om finans-

loven den offentlige forbrugsvækst til 1 pct. Det er en

høj vækst og væsentligt over regeringens målsætning.

Skønnet afspejler både de aftaler, som vi har indgået,

og tekniske forhold.

[fortsættes på næste side]

•

Blandt andet er det offentlige forbrug blevet nedjusteret

i 2017, og det giver isoleret set en højere vækst for

2018.

•

Udgangspunktet for regeringen har fra starten været

klart: Vi ønsker en basis realvækst i det offentlige

forbrug på 0,3 pct. Folketingets andre partier ser lidt

anderledes på den sag, og det forhandler vi om.

•

Den gode historie er, at de offentlige finanser er i så

passende god stand, at der både er plads til bedre

offentlig service og til mærkbare skattelettelser.