Samrådstale vedr. økonomiske konsekvenser sfa.
præciserede DAC-regler og ikrafttrædelsestidspunkt
20. december 2017
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren redegøre for hvilke økonomiske konsekvenser de præciserede
DAC-regler forventes at få for dansk udviklingsbistand og oplyse om regeringen
vil følge OECD’s opfordring til at lade de nye
regler gælde fra oktober 2017?
Svar
Det talte ord gælder.
*** Indledning ***
Tak til udviklingsministeren for gennemgangen af de
præciserede DAC-regler og betydningen for den danske
udviklingsbistand.
Jeg vil lade være med at gentage de spørgsmål, som er
stillet, men bare gå direkte til besvarelsen.
Der blev sagt, at det er komplekse regler, der bliver ryd-
det op i. Og det er det også. Men netop fordi reglerne er
komplekse, er der behov for at få klarlagt, hvilken betyd-
ningen det har, at man går fra komplekse regler til mere
klare linjer.
Vi har været iblandt de lande, der støttede, at man fik
ændret retningslinjerne. Vi har bakket op om, at man
skulle nå en enighed om, hvad der kan, og skal medreg-
nes som udviklingsbistand.