FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. december 2017 om de præciserede DAC reglers betydning for dansk udviklingsbistand, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Samrådstale vedr. økonomiske konsekvenser sfa.

præciserede DAC-regler og ikrafttrædelsestidspunkt

20. december 2017

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren redegøre for hvilke økonomiske konsekvenser de præciserede

DAC-regler forventes at få for dansk udviklingsbistand og oplyse om regeringen

vil følge OECD’s opfordring til at lade de nye

regler gælde fra oktober 2017?

Svar

Det talte ord gælder.

*** Indledning ***

Tak til udviklingsministeren for gennemgangen af de

præciserede DAC-regler og betydningen for den danske

udviklingsbistand.



Jeg vil lade være med at gentage de spørgsmål, som er

stillet, men bare gå direkte til besvarelsen.



Der blev sagt, at det er komplekse regler, der bliver ryd-

det op i. Og det er det også. Men netop fordi reglerne er

komplekse, er der behov for at få klarlagt, hvilken betyd-

ningen det har, at man går fra komplekse regler til mere

klare linjer.



Vi har været iblandt de lande, der støttede, at man fik

ændret retningslinjerne. Vi har bakket op om, at man

skulle nå en enighed om, hvad der kan, og skal medreg-

nes som udviklingsbistand.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 18. december 2017 om de præciserede DAC reglers betydning for dansk udviklingsbistand, til finansministeren

Side 2 af 6



De nye retningslinjer indebærer, at der skabes større klar-

hed og transparens om, hvad det er for nogle udgifter til

flygtningemodtagelse, der kan regnes med i udviklingsbi-

standen som sådan.



De nye retningslinjer indebærer, at Danmark

–

i tråd med

de fleste øvrige medlemslande

–

skal tilpasse den nuvæ-

rende rapporteringspraksis til de nye regler



Og det vil ske. Det vil ske i overensstemmelse med de

nye retningslinjer, men også som det står i regerings-

grundlaget: at vi vil udnytte mulighederne for at DAC-

rapportere udgifter til flygtningemodtagelse fuldt ud.

*** Spørgsmål 1: Økonomiske konsekvenser ***



Lad mig nu svare på det første spørgsmål om, hvilke

økonomiske konsekvenser de præciserede DAC-regler

forventes at få for den danske udviklingsbistand.



De nye præciseringer vil have konsekvenser for den dan-

ske praksis. Men det er ikke muligt på nuværende tids-

punkt at sige noget entydigt om de samlede økonomiske

konsekvenser.



Dog vil jeg gerne give eksempler på, hvilke præciseringer,

der forventes at have betydning for den danske praksis.



Af de nye præciseringer fremgår det bl.a., at udgifter til

persongruppen familiesammenførte til flygtninge kan

DAC-rapporteres på samme vis som asylansøgere og

flygtninge.



Denne persongruppe er i dag ikke medtaget i den danske

rapporteringspraksis. Men fremadrettet vil udgifterne til

familiesammenførte til flygtninge altså kunne tælles med.

Side 3 af 6



Af de nye præciseringer fremgår det fx også, at udgifter til

asylsagsbehandlingen

ikke

kan indgå i DAC-

rapporteringen fremadrettet. I de sidste mange år har

Danmark medtaget udgifter til asylsagsbehandling i rap-

porteringen. Men disse vil altså nu udgå af den danske

praksis.



Dette var blot to af mange eksempler, som hver for sig er

ret komplekse og ret vidtforgrenede, som er eksempler

på, hvad der egentlig sker af forskelle fra de gamle regler

til de nye regler.



Eksemplerne illustrerer meget godt, at der både er noget,

der betyder en udvidelse, og noget der betyder en ind-

snævring af den gældende danske praksis.



Det tyder på, at Danmark fremover vil kunne rapportere

forholdsmæssigt mere i integrationsfasen og forholds-

mæssigt mindre i asylfasen. Nærmere kan vi ikke komme

det på nuværende tidspunkt.



Med de præciserede DAC-retningslinjer, er der behov for

at foretage en nøje gennemgang af alle de mange udgifts-

poster, som en række danske myndigheder indrapporte-

rer.



Fx vil der være behov for at gennemgå hvilke konkrete

administrative udgifter i den samlede asylsagskæde, der

kan medtages i DAC-rapporteringen fremadrettet, og

hvilke der ikke kan.



Og den danske praksis går på tværs af mange minister-

områder og er baseret på forskellige beregningsmetoder

alt efter udgiftstype.

Side 4 af 6



Derfor tager det tid at gennemgå og konsolidere en ny

dansk praksis.



Og først når dette arbejde er færdigt, ved vi hvilke konse-

kvenser de nye præciseringer får. Det forventer vi bliver i

løbet af foråret 2018.

*** Spørgsmål 2: Ikrafttrædelse af nye retningslinjer for dansk praksis ***



Nu til anden del af spørgsmålet

om OECD’s opfordring

til at lade de nye regler gælde fra oktober 2017.



Som jeg nævnte indledningsvist, så blev de nye præcise-

ringer vedtaget i OECD/DAC-komitéen d. 31. oktober

2017.



Af præciseringerne fremgår det, at medlemslande opfor-

dres til at anvende de nye retningslinjer for rapporterin-

gen af udgifter afholdt i 2017, og at medlemslandene se-

nest skal tilpasse rapporteringen af udgifter afholdt i

2019.



Så der er altså i de nye regler en spændvidde, hvor lande-

ne kan beslutte, hvornår de vælger at gå over til de nye

regler.



Regeringen har endnu ikke truffet beslutning om, hvornår

den danske praksis skal tilpasses. Og hvis jeg bare må til-

føje personligt. Så kan jeg sådan set ikke se, at vi kan træf-

fe beslutning om det, før vi også ved hvad konsekvenser-

ne er.



Ikke at konsekvensen af at skifte rapporteringsmetode

skal være afgørende for, om vi gør det tidligt eller sent.

Jeg tror bare, at det er væsentligt, at vi har en afklaring, så

vi ved, hvad det er for en beslutning man tager.

Side 5 af 6



Jeg har endvidere forstået, at der er reel forskel på, hvor-

dan OECD-landene implementerer. Så vidt jeg har for-

stået, så forventes det bl.a., at Norge vil lade de nye ret-

ningslinjer træde i kraft for udgifter afholdt i 2019.



Så lad mig sammenfattende kort ridse op.

*** Afslutning ***



Ja, de nye præciseringer indebærer, at den danske praksis

skal tilpasses, og det vil have økonomiske konsekvenser.

Det endelige resultat er endnu ikke færdiggjort. Derfor vil

jeg i dag heller ikke give nogen konkrete bud på, hvad de

økonomiske konsekvenser egentlig vil være.



Regeringen har endnu ikke truffet beslutning om hvornår

de nye regler skal gælde fra. Det vil vi afklare i løbet af

foråret i takt med, at vi også får en afklaring af hvad virk-

ningen vil være.



Lad mig også afslutningsvist nævne, at regeringen fuldt

ud kan stå inde for den nuværende praksis. Det laves der

ikke om på, og det er ikke sådan, at vi siger, at vi har ind-

rapporteret forkert eller vi skulle have indrapporteret an-

derledes.



Vi har indrapporteret efter den fortolkningsmulighed der

var, med det regelsæt vi har. Men det er netop fordi, at

der har været fortolkningsmuligheder, at OECD/DAC-

reglerne har været af en sådan art, at det ikke var klarlagt

præcist, hvilke udgifter, der skal tælles med, og hvilke, der

ikke skal tælles med, at vi har presset på for at få en afkla-

ring.



Og lad mig også kort her afslutningsvis nævne et element,

som udviklingsministeren også hæftede sig ved. Regule-

ringsmekanismen for udviklingsbistanden sikrer, at der

Side 6 af 6

over en rullende treårig periode afsættes 0,7 pct. af BNI i

udviklingsbistand (tilsagn).



En ændret praksis for opgørelsen af flygtningemodtagel-

sesudgifter under udviklingsbistanden vil således ikke på-

virke opfyldelsen af 0,7 pct.-målsætningen. Det vil rege-

ringen fortsat leve op til.



Tak for ordet.