Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1862525_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. marts 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 13.
december 2017
Spørgsmål
Spørgsmål 122
Vil ministeren opgøre den gennemsnitlige offentlige nettoudgift pr. borger på 65
år eller derover for hvert år frem til år 2035? Ministeren bedes også indregne ind-
tægter
–
som f.eks. skatteindtægter
–
fra borgerne i opgørelsen.
Svar
De gennemsnitlige nettoudgifter for de offentlige finanser for personer på 65 år
eller ældre forventes i 2018 at udgøre knap 108.000 kr. pr. person i 2018, men
forventes at falde til ca. 75.000 kr. pr. person i 2035,
jf. figur 1 og tabel 1 i bilaget.
I de opgjorte gennemsnitlige nettoudgifter er samtlige offentlige indtægter og ud-
gifter (bortset fra renteudgifter) medregnet, herunder skatte- og afgiftsbetalinger,
træk på offentlige serviceydelser og offentlige overførsler.
Figur 1
Gennemsnitlig nettoudgift pr. person på 65 år eller derover for perioden 2018-2035, 2018-lønniveau.
1.000 kr.
120
100
80
60
40
1.000 kr.
120
100
80
60
40
20
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
20
0
Gns. nettoudgift
Anm.: De gennemsnitlige nettoudgifter er målt ved den primære offentlige saldo. Over perioden 2019-2022 øges
folkepensionsalderen samlet set med to år, hvilket er hovedforklaringen på faldet i de gennemsnitlige
nettoudgifter i den pågældende periode. Ligeledes hæves folkepensionsalderen i 2030 og 2035 med ét år,
hvorfor faldet i de gennemsnitlige nettoudgifter er relativt store i disse år.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registergrundlaget fra Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2015
fra februar 2018 samt Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af
dansk økonomi,
jf. Et opdateret 2025-forløb
fra august 2017.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om at opgøre den gennemsnitlige offentlige nettoudgift pr. borger på 65 år eller derover, til finansministeren
1862525_0002.png
Side 2 af 4
Beregningerne er baseret på gennemsnitlige indtægter og udgifter for alle poster,
der udgør den primære offentlige saldo, fordelt på køn, alder, herkomst og socio-
økonomisk status. De beregnede gennemsnit er opgjort på baggrund af register-
grundlaget fra Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
i 2015
fra februar 2018, hvor samtlige offentlige indtægter og udgifter i 2015 er
fordelt ud på befolkningen. Det bemærkes, at i nærværende analyse, hvor der ana-
lyseres over tid, er renteudgifterne ikke medtaget i nettoudgiftsberegningen. Det
reducerer det offentliges samlede udgifter sammenlignet med opgørelsen for 2015.
For yderligere dokumentation vedrørende individualiseringen af de offentlige ind-
tægter og udgifter henvises til den pågældende analyse.
Disse gennemsnitlige indtægter og udgifter er efterfølgende sammenvejet med
Finansministeriets befolkningsregnskab, der er en fremskrivning af befolkningen
fordelt på køn, alder, herkomst og socioøkonomisk status, og skaleret til Finans-
ministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af de offentlige indtægter og
udgifter,
jf. Et opdateret 2025-forløb
fra august 2017.
I fremskrivningen er der endvidere taget højde for stigningen i levetid og pensi-
onsalderen, modning af arbejdsmarkedspensionerne og sund aldring.
Faldet i de offentlige nettoudgifter på i gennemsnit ca. 33.000 kr. pr. person kan
henføres til lavere offentlige udgifter til overførsler herunder folkepension og sti-
gende indtægter fra kildeskatter og øvrige direkte skatter,
jf. figur 2 og 3.
Af det samlede fald i de gennemsnitlige nettoudgifter kan 17.000 kr. henføres til
lavere overførselsudgifter, mens 15.000 kr. kan tilskrives højere direkte skattebeta-
linger.
Figur 2
Gennemsnitlig udgift pr. person på 65 år eller
derover for perioden 2018-2035
1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
Figur 3
Gennemsnitlig indtægter pr. person på 65 år eller
derover for perioden 2018-2035
1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
0
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
Øvrige indtægter
Øvrige direkte skatter
Indirekte skatter
Kildeskatter
0
Øvrige udgifter
Serviceydelser
Kollektivt forbrug
Overførselsudgifter
Anm.: Se anmærkning til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registergrundlaget fra Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2015
fra februar 2018 samt Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af
dansk økonomi,
jf. Et opdateret 2025-forløb
fra august 2017.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om at opgøre den gennemsnitlige offentlige nettoudgift pr. borger på 65 år eller derover, til finansministeren
1862525_0003.png
Side 3 af 4
De højere skattebetalinger og lavere udgifter til overførsler afspejler især, at stig-
ningen i pensionsalderen antages at medføre senere tilbagetrækning fra arbejds-
markedet.
I 2018 er det ca. 11 pct. af personer på 65 år eller ældre, der er i beskæftigelse
(heraf en del på deltid). Frem mod 2035 øges både efterløns- og folkepensionsal-
deren med fire år, hvilket er den primære årsag til at andelen i beskæftigelse i 2035
er steget til ca. 19 pct. for personer over 65 år,
jf. figur 4.
Den ændrede socioøkonomiske sammensætning for personer over 65 år bidrager
isoleret til at mindske den gennemsnitlige nettoudgift med 36.000 kr. pr. person.
Figur 4
Socioøkonomiske sammensætning blandt
personer på 65 år eller derover for perioden 2018-
2035, pct.
Pct.
100
80
Pct.
100
80
Pct.
100
80
Pct.
100
80
Figur 5
Alderssammensætning blandt personer på 65 år
eller derover for perioden 2018-2035, pct.
60
40
20
60
40
20
60
40
20
60
40
20
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
0
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
+90 år
85-89 år
80-84-år
75-79 år
70-74 år
0
Pensionister
Beskæftigede
Ledige
Øvrige uden for arbejdsstyrken
65-69 år
Anm.: Den socioøkonomiske gruppe
pensionister
indeholder tjenestemandspensionister samt efterlønnere og
folkepensionister uden beskæftigelse. I gruppen øvrige
uden for arbejdsstyrken
indgår bl.a. personer, der ikke
modtager overførselsindkomst, samt selvpensionister.
Kilde: Finansministeriets befolkningsregnskab fra seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi,
jf. Et
opdateret 2015-forløb
fra august 2017.
Udviklingen i de gennemsnitlige nettoudgifter for personer på 65 år eller ældre
dækker over en ændret alderssammensætning for gruppen. Således falder andelen
af 65-75-årige med knap 10 pct.point, der særligt modsvares af en stigning i ande-
len af personer over 80 år,
jf. figur 5.
Den ændrede alderssammensætning afspejler den generelle stigning i levealderen,
hvilket isoleret set øger de gennemsnitlige nettoudgifter for personer på 65 år eller
ældre med ca. 20.000 kr. pr. person, da ældre personer i højere grad trækker på de
offentlige serviceydelser til sundhed og pleje
–
selvom der indregnes en effekt af
forbedret sundhed blandt ældre (såkaldt sund aldring).
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om at opgøre den gennemsnitlige offentlige nettoudgift pr. borger på 65 år eller derover, til finansministeren
1862525_0004.png
Side 4 af 4
Finansminister
Bilag
Tabel 1
Gennemsnitlige udgifter og indtægter pr. person på 65 år eller derover for perioden 2018-2035, 1.000 kr. i
2018-lønniveau.
Gns. udgifter
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
283
281
279
275
274
276
275
275
275
274
274
273
269
269
268
268
268
265
Gns. indtægter
175
171
173
173
180
180
180
180
180
181
181
181
186
187
187
187
187
190
Gns. nettoudgifter
108
110
106
102
93
96
96
95
94
94
93
92
84
82
81
80
81
75
Anm.: Over perioden 2019-2022 øges folkepensionsalderen med to år, hvilket er hovedforklaringen på faldet i de
gennemsnitlige nettoudgifter i den pågældende periode. I 2030 og 2035 øges folkepensionsalderen med ét år,
hvilket er hovedforklaringen på de relativt store ændringer i de gennemsnitlige nettoudgift i de pågældende
år.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registergrundlaget fra Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2015
fra februar 2018 samt Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning af
dansk økonomi,
jf. Et opdateret 2025-forløb
fra august 2017.