Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1837322_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 120 (Alm. del) af 8.
december 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren henvise til den konkrete del af budgetloven, som forhindrer at det
er muligt at overflytte midlertidig finansiering fra ét finansår til et andet, når der i
øvrigt er langt til underskudsgrænsen på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet?
Svar
Såfremt det besluttes at ændre indfasningen af allerede besluttede tiltag, og dette
medfører merudgifter eller mindreindtægter i et kommende finansår, vil det have
karakter af et diskretionært tiltag, der er praksis for at finansiere. Finansiering kan
ske via de afsatte reserver på finansloven eller andre modgående, diskretionære
tiltag.
De styringsmæssige rammer i budgetloven udgøres af underskudsgrænsen for den
strukturelle saldo på �½ pct. af BNP samt bindende 4-årige udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner.
Udgiftslofterne ligger i udgangspunktet fast, men kan korrigeres i en række nær-
mere angivne tilfælde
dog ikke som følge af mindredisponeringer i foregående
finansår,
jf. også svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 116 og nr. 121 af 8. december.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk