Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (Alm. del) af 8.
december 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at hvis de 300 mio. kr. fra den ikke udmøntede ramme i
2017 til succession af erhvervsdrivende fonde anvendes næste finansår, frem for i
dette finansår, så vil det, alt andet lige, påvirke den mellemfristede fremskrivning,
men ikke være i uoverensstemmelse med budgetloven, da det jf. § 6 stk. 2 er mu-
ligt for Finansministeren at fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1
nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner? Mi-
nisteren bedes ligeledes bekræfte, at dette vil være praktisk muligt, da Finansmini-
steriet typisk fremsætter forslag til justering af budgetlofter efter indgåelsen af
Finanslovsaftalen for det følgende år.
Svar
Rammen til succession af erhvervsdrivende fonde er afsat med henblik på en lem-
pelse af skattevilkårene i forbindelse med overdragelse af aktier i en erhvervsvirk-
somhed til en erhvervsdrivende fond. Tiltaget vedrører således det statslige ind-
tægtsbudget og medfører
–
alt andet lige
–
en reduktion af de offentlige indtægter.
Med budgetloven er der indført 4-årige bindende udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i
overensstemmelse med de mellemfristede mål for de offentlige finanser. Udgifts-
lofterne omfatter ca. ¾ af de samlede offentlige udgifter.
Bestemmelsen i budgetlovens § 6 stk. 2 giver bemyndigelse til, at finansministeren
i særlige tilfælde
kan ændre de gældende udgiftslofter ved fremsættelse af lovforslag.
Det fremgår af bemærkningerne til budgetloven, at bestemmelsen fx kan finde
anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk be-
sluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver
grundlag for en ændret loftfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen fx finde
anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.
En forsinket udmøntning af rammen til succession af erhvervsdrivende fonde i
2017 vil
jf. ovenfor
ikke give mulighed for at korrigere udgiftslofterne i henhold til
budgetlovens § 6 stk. 2.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk