Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 11.
december 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at en udskydelse af et initiativ, der f.eks. medfører et
mindreprovenu på 300 mio. kr., fra et år til det næste, alene indebærer en
forbedring af den finanspolitiske holdbarhed svarende til rentevirkningen af
mindreprovenuet?
Svar
Når det lægges til grund, at ikrafttrædelse af et initiativ diskretionært udskydes
med et år, således at overskuddet på den offentlige saldo alt andet lige er 300 mio.
kr. højere end i udgangspunktet, da vil statsgælden isoleret set reduceres med 300
mio. kr., hvilket varigt aflaster det offentliges gældsforpligtelse.
Den varige aflastning af de offentlige finanser (eller forbedringen af den
finanspolitiske holdbarhed) svarer beregningsteknisk netop til den sparede
rentebelastning knyttet til reduktionen i statsgælden som følge af
engangsindtægten.
Indenfor en uændret finanspolitisk holdbarhed vil en engangsindtægt på 300 mio.
kr. alt andet lige kunne finansiere varige udgifter eller mindreindtægter på mindre
end 5 mio. kr.
Den finanspolitiske holdbarhed er en indikation af, hvorvidt der med den
planlagte politik på lang sigt er balance mellem den forventede udvikling for
statens indtægter og udgifter.
Det skal endvidere bemærkes, at planlægningen af finanspolitikken på kort og
mellemlang sigt sker med udgangspunkt i de mellemfristede fremskrivninger, de
løbende konjunkturvurderinger samt indenfor rammerne af budgetloven,
jf. fx også
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 og nr. 120 af 8. december.
Herunder
diskretionære tiltags påvirkning af den strukturelle saldo.
I forbindelse med den løbende budgettering af statens finanser tilstræbes det, at
udarbejde såkaldt middelrette skøn. Det indebærer eksempelvis, at der fra den ene
konjunkturvurdering til den næste vil være en tendens til, at ikke forventede