FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, hvorvidt det forbedrer eller forringer beskæftigelsen, BNP, eksporten og den samlede samfundsøkonomi at øge støtten til grøn industriproduktion, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 4.

december 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det forbedrer eller forringer beskæftigelsen, BNP,

eksporten og den samlede samfundsøkonomi at øge støtten til grøn industripro-

duktion gennem højere afgifter og/eller tilskud? Det forudsættes, at der er

tale om de varige effekter, og at initiativerne er fuldt finansieret inden for budget-

lovens rammer gennem kompenserende besparelser og/eller skattenedsættelser.

Støtte til bestemte brancher eller aktiviteter

–

enten i form af direkte støtte eller

indirekte gennem lempeligere beskatning

–

må som udgangspunkt forventes at

have en negativ virkning på produktiviteten og dermed BNP. Erhvervsstøtte kan

dog i visse tilfælde indebære en samfundsøkonomisk gevinst, såfremt støtten kan

begrundes ved, at den bidrager til at korrigere en markedsfejl, jf. nedenfor.

Det må forventes, at staten ikke har bedre information end private investorer og

virksomheder om, hvilke sektorer, der har det største vækstpotentiale, og hvilke

teknologier det er rentabelt at investere i. Støtte til bestemte erhverv eller aktivite-

ter kan derfor alt andet lige forvride ressourceanvendelsen i økonomien, hvis det

bliver rentabelt for disse erhverv at øge investeringer og beskæftigelse, på trods af

at den ekstra kapital og arbejdskraft har en lavere produktivitet end i andre er-

hverv, hvor ressourcerne ellers ville være blevet anvendt. Erhvervsstøtte kan såle-

des medføre en mindre produktiv anvendelse af samfundets ressourcer.

På langt sigt vil beskæftigelsen svare til den strukturelle beskæftigelse. Beskæftigel-

sen på langt sigt påvirkes derfor ikke af, om der ydes erhvervsstøtte til grøn pro-

duktion eller andre formål. Støtte til bestemte erhverv eller aktiviteter leder alene

til et skifte i erhvervsstrukturen. Støtte til grønne virksomheder vil således øge

beskæftigelsen i de støttede grønne virksomheder og reducerer beskæftigelsen i

øvrige virksomheder tilsvarende.

Svar

Det samme gælder, hvis energiafgifterne mv. leder til udflytning af arbejdspladser. Udflytning af produktion

leder alene til et skifte i erhvervsstrukturen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, hvorvidt det forbedrer eller forringer beskæftigelsen, BNP, eksporten og den samlede samfundsøkonomi at øge støtten til grøn industriproduktion, til finansministeren

Side 2 af 2

Erhvervsstøtte indebærer en udgift på de offentlige finanser og skal derfor finan-

sieres. Finansiering gennem skatter og afgifter medfører som udgangspunkt et

samfundsøkonomisk forvridningstab i form af reduceret arbejdsudbud og BNP.

Afgifter på input, der anvendes i dansk produktion af varer eller serviceydelser,

betyder desuden

–

udover arbejdsudbudsforvridningen

–

at virksomhederne får

højere omkostninger og må forventes at reagere ved at sænke anvendelsen af de

afgiftsbelagte input. Derved reduceres arbejdskraftens produktivitet og dermed

lønniveauet og BNP.

Virkningen på eksporten afhænger af, om de støttede erhverv afsætter en større

eller mindre andel af deres varer på eksportmarkederne end andre virksomheder.

Nettoeksporten er dog på sigt bestemt af Danmarks opsparingsoverskud (forskel-

len mellem opsparing og investeringer) og påvirkes ikke direkte af erhvervsstøtte.

Virkningen på eksporten har ikke i sig selv betydning for de samfundsøkonomiske

virkninger af erhvervsstøtte.

Et ønske om at fremme en bestemt økonomisk aktivitet kan dog være begrundet i

positive eksternaliteter (herunder som følge af ”markedsfejl”) eller politiske mål-

sætninger.

Såfremt de støttede aktiviteter er forbundet med markedsfejl såsom positive eks-

ternaliteter eller informationsbarrierer, og støtten derfor bidrager til at korrigere

en markedsfejl, kan erhvervsstøtte indebære en samfundsøkonomisk gevinst. Po-

sitive eksternaliteter kan fx være læringseffekter, forskningsresultater, bedre infra-

struktur mv., der kommer andre danske virksomheder eller husholdninger til go-

de. Om sådanne læringseffekter er større eller mindre ved anvendelse af grønne

teknologier end ved andre aktiviteter vides ikke.

Som led i den grønne omstilling anvendes tilskud og afgiftsdifferentieringer til at

fremme vedvarende energi og til investeringer i energibesparelser samt til forsk-

ning og udvikling i nye energiteknologier. Tilskud og afgifter kan være en om-

kostningseffektiv måde at nå politiske målsætninger om grøn omstilling i Dan-

mark. Den forvridning af erhvervsstrukturen og virksomhedernes inputsammen-

sætning, som tilskud og afgiftsdifferentieringer indebærer, repræsenterer en del af

omkostningen ved opfyldelsen af mål i energi- og klimapolitikken. Der henvises til

Afgifts- og tilskudsanalysens delanalyse 1 og delanalyse 4

for en udførlig diskussion heraf.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

http://www.skm.dk/media/1351877/afgifts-og-tilskudsanalysen-delanalyse-1_13052016.pdf

http://www.skm.dk/media/1485757/afgifts-og-tilskudsanalysens-delanalyse-4.pdf.