Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1860067_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 5. oktober
2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den skønnede effekt på BNP og arbejdsudbud af de tidligere
sænkelser af registreringsafgiften, som blev gennemført i forbindelse med Finans-
lovene for 2016 og 2017? Ministeren bedes anvende de samme forudsætninger,
som er lagt til grund i udspillet til Jobreform fase II. Resultatet af opdateringen
bedes sammenholdt med de skønnede effekter til BNP og arbejdsudbud, der blev
beregnet på baggrund af de forudsætninger, som sidenhen har vist sig at overvur-
dere effekterne.
Svar
Med finanslovsaftalen for 2016 blev den høje registreringsafgiftssats nedsat fra
180 til 150 pct., mens skalaknækket blev forhøjet fra 86.600 til 106.600 kr. (2017-
niveau) med finanslovsaftalen for 2017.
De økonomiske ministerier anvender en lang række regneprincipper og økonomi-
ske modeller, som overordnet bygger på en række konkrete forudsætninger. De
metoder og forudsætninger, der anvendes, har grundlæggende til hensigt at kunne
understøtte udarbejdelse af skøn, som er ”middelrette” –
dvs. at afvigelser i den
ene eller den anden retning bør være nogenlunde lige sandsynlige. De anvendte
metoder og forudsætninger videreudvikles og forbedres regelmæssigt for at sikre,
at skønnede konsekvensvurderinger mv. vedvarende er så retvisende som muligt.
I beregningerne af nedsættelse af registreringsafgiften i udspillet til Jobreformens
fase II og i den efterfølgende bilaftale er det indregnede bidrag fra arbejdsudbuds-
virkningen nedjusteret lidt i forhold til de antagelser, der hidtil har været anvendt.
Ændringen i beregningsforudsætningerne skyldes, at arbejdsudbudsvirkningen af
en ændring i personskatterne med samme fordelingsvirkning som registreringsaf-
giften vurderes at være lavere end hidtil forudsat,
jf. besvarelsen af SAU 558 (Alm.
del) af 30. august 2017.
Opdateringen skal ses i lyset af ændringer i selvfinansie-
ringsgraderne i forbindelse med personskatter.
Det bemærkes, at Finansministeriet sædvanligvis ikke genberegner effekter af tid-
ligere politiske tiltag. Såfremt den realiserede effekt af et vedtaget tiltag, fx lavere
registreringsafgift eller højere topskattegrænse, er anderledes end det forudsatte,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om den skønnede effekt på BNP og arbejdsudbud af de tidligere sænkelser af registreringsafgiften, til finansministeren
1860067_0002.png
Side 2 af 2
vil dette således løbende blive afspejlet i de mellemfristede fremskrivninger og
derfor også i det beregnede finanspolitiske råderum.
Hvis ændringerne i registreringsafgiften beregningsteknisk alternativt opgøres med
de justerede regneprincipper skønnes arbejdsudbudseffekterne af nedsættelserne
af registreringsafgiften med de seneste to finanslovsaftaler alt andet lige at udgøre
ca. 850 fuldtidspersoner. Den hidtil anvendte opgørelsesmetode, som blev benyt-
tet ved udarbejdelse af lovforslagene, viste en effekt på arbejdsudbuddet på 1.150
fultidspersoner,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Arbejdsudbuds- og BNP-effekter af nedsættelser af registreringsafgiften
Nedsættelse af den høje registre-
ringsafgiftssats til 150 pct.
Justeret
FL16
arbejdsudbud
Arbejdsudbud, fuldtidspersoner
BNP, mia. kr.
700
�½
500
�½
Forhøjelse af skalaknækket til
106.600 kr.
Justeret
FL17
arbejdsudbud
450
�½
350
�½
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister