Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1810421_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 31. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 4. oktober
2017 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål
Ifølge en analyse fra Finansministeriet kostede ikkevestlige indvandrere og deres
efterkommere i 2014 33 mia. kr.. Vil ministeren på den baggrund oplyse, om alle
omkostninger er talt med, herunder: udgifter til indkomstoverførsler, tolkebistand,
socialt bedrageri, specialpædagoger, speciallærere, integrationsprojekter og ansatte,
arbejdsmarkedsprojekter og ansatte, renter af statsgælden (en del af de 33 mia. kr.
er finansieret ved optagne statslån!), belastning af politi, domstole, fængselsvæsen,
krisecentre mm., samt prisen for alle de mennesker, som udsættes for kriminalite-
ten, og hvoraf nogle tager varig skade med store offentlige udgifter efterfølgende?
Svar
I analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
fra april 2017 indgår samtlige
offentlige indtægter og udgifter, der påvirker den offentlige saldo. De enkelte be-
folkningsgruppers bidrag til de offentlige indtægter og træk på de offentlige udgif-
ter er opgjort på baggrund af detaljerede oplysninger fra Danmarks Statistiks regi-
stre. Fx er det muligt at opgøre hvor meget de enkelte herkomstgrupper modtager
i offentlige indkomstoverførsler i alt.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere modtog således hen-
holdsvis 22,5 mia. kr. og 3,2 mia. kr. i offentlige overførsler i 2014,
jf. tabel 1.
I alt
modtog denne gruppe således 25,7 mia. kr. svarerende til, at den gennemsnitlige
person i den gruppe modtog ca. 62.000 kr. i offentlige overførsler. Til sammenlig-
ning modtog personer af dansk oprindelse i gennemsnit ca. 57.000 kr. i offentlige
overførsler.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om alle omkostninger er talt med i Finansministeriets analyse om ikkevestlige indvandrere, til finansministeren
1810421_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Udgifter til overførselsindkomster i 2014 fordelt på herkomst, mia. kr. i 2014-priser.
Dansk
oprindelse
Overførselsindkomster
- SU
- Dagpenge
- Sygedagpenge
- Barselsdagpenge
- Kontanthjælp
- Førtidspension
- Efterløn
- Folkepension
- Øvrige overførselsind-
komster
285,5
17,4
16,2
11,0
8,1
13,0
35,4
15,5
111,5
57,4
Vestlige
indvandrere
8,7
0,6
1,2
0,4
0,5
0,6
0,6
0,3
2,6
2,0
Vestlige
efterkommere
0,7
0,1
0,1
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
Ikke-vestlige
indvandrere
22,5
1,2
2,0
1,0
0,7
5,4
5,2
0,3
1,9
5,0
Ikke-vestlige
efterkommere
3,2
0,8
0,4
0,1
0,2
0,4
0,2
0,0
0,0
1,1
Anm.: Øvrige overførselsindkomster indeholder blandt andet boligstøtte, børne- og ungeydelse samt grøn check.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag
Udgifterne til specialundervisning, tolkebistand, integrations- og arbejdsmarkeds-
projekter er offentlige serviceydelser, der er fordelt ud på befolkningen på bag-
grund af Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af det individuelle offentli-
ge forbrug. Denne opgørelse bygger på forskellige registerbaserede aktivitetsmål,
der anvendes til at henføre udgifterne til de personer, der modtager de pågælden-
de serviceydelser. Det kan fx være oplysninger om den enkelte er visiteret til
hjemmehjælp, går i daginstitution eller er i gang med en uddannelse. I den pågæl-
dende analyse er Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af det individuelle
offentlige forbrug blevet suppleret med yderligere udgiftsområder (udgifterne til
den aktive beskæftigelsesindsats, asyl og integration og udsatte børn og voksne).
Af udgiftsområder i opgørelsen af det individuelle offentlige forbrug, der retter sig
mod integration af indvandrere (og efterkommere) kan nævnes 1) udgifter til
danskundervisning, som fordeles på de personer, der modtager undervisningen
(indgår
i uddannelse),
2) udgifter til asyl, der fordeles på de personer, der modtager
asyl og 3) udgifter til aktivering af personer på kontanthjælp i henhold til
integrationsloven, der fordeles på de aktiverede kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, der er i aktivering (indgår i
beskæftigelsesindsats).
Af udgiftsområder i det individuelle offentlige forbrug, der kan beskrives som
arbejdsmarkedsprojekter, tæller den øvrige aktivering og administrationen af job-
centrene, der indgår i de opgjorte udgifter for
beskæftigelsesindsatsen.
Som følge heraf udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommeres
træk på
beskæftigelsesindsatsen
1,4 mia. kr.,
jf. tabel 2,
hvilket svarer til, at den gen-
nemsnitlige person i denne befolkningsgruppe havde et udgiftstræk på ca. 3.000
kr. Til sammenligning trak den gennemsnitlige person af dansk oprindelse ca.
1.000 kr. på dette udgiftsområde.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om alle omkostninger er talt med i Finansministeriets analyse om ikkevestlige indvandrere, til finansministeren
1810421_0003.png
Side 3 af 4
Ved udarbejdelse af analysen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
har det
ikke været muligt at opgøre skolernes udgifter til specialundervisning. Alle udgifter
til skoleområdet er derfor fordelt ligeligt ud på folkeskoleeleverne uagtet om de
modtager specialundervisning.
Udlændinge i Danmark har i nogle situationer ret til at få tolkebistand, det gælder
fx i forbindelse med straffesager, der behandles ved en domstol. I andre situatio-
ner skal den enkelte myndighed vurdere, om det er nødvendigt med en tolk
–
fx
kan udlændinge få tolkebistand hos lægen og på sygehuset, hvis lægen vurderer at
det er nødvendigt. I Danmarks Statistik personregistre foreligger der imidlertid
ikke oplysninger for hvilke personer, der modtager tolkebistand. Udgifterne til
tolkebistand er derfor fordelt ud på befolkningen på baggrund af aktivitetsmålene
til opgørelsen af det individuelle offentlige forbrug, der ikke tage højde for hvilke
personer, der modtager tolkebistand.
Tabel 2
Udgifterne til serviceydelser i 2014 fordelt på herkomstgrupperne, mia. kr. i 2014-priser
Dansk
oprindelse
Individuelle offentlige
forbrug
- Sundhed
- Pleje
- Social
- Daginstitution
- Uddannelse
- Beskæftigelsesindsats
-
Asyl
- Øvrigt indiv. off. forbrug
334,3
90,3
36,3
46,9
25,0
85,7
7,1
0,0
43,0
Vestlige
indvandrere
8,5
2,5
0,9
0,5
0,2
2,3
0,4
0,0
1,7
Vestlige
efterkommere
1,8
0,3
0,1
0,1
0,5
0,5
0,0
0,0
0,2
Ikke-vestlige
indvandrere
15,2
4,0
0,8
1,7
0,3
3,4
1,2
1,4
2,4
Ikke-vestlige
efterkommere
12,2
1,2
0,1
1,5
2,1
6,0
0,2
0,0
1,1
Anm.: Opgørelsen af det individuelle offentlige forbrug tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets
opgørelse, men er blevet suppleret med udgiftsområder indefor beskæftigelsesindsatsen, asylområdet samt
socialt udsatte personer.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag
Udgifterne til politi, domstole og fængselsvæsen indgår i det kollektive offentlige
forbrug, der som udgangspunkt er fordelt fladt ud på befolkningen.
Udgiftsområdet
retsvæsen
(herunder udgifterne til fængsel, domstole og politiets
ressourcer til bekæmpelse af kriminalitet) er imidlertid fordelt ud på individer på
baggrund af Danmarks Statistiks personregistre for fængselsophold og
domsafsigelser. Individualiseringen tager således højde for forskelle imellem
befolkningsgruppers ”træk” på retsvæsenet.
I opgørelsen er afledte offentlige
udgifter af personrelateret kriminalitet (fx større udgifter til overførselsindkomster
og sundhedsudgifter ved alvorlige personskader) ikke henført til gerningsmanden,
men er fordelt på de personer, der modtager ydelsen.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om alle omkostninger er talt med i Finansministeriets analyse om ikkevestlige indvandrere, til finansministeren
1810421_0004.png
Side 4 af 4
Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere havde således et træk
på
retsvæsenet
på 2,3 mia. kr.,
jf. tabel 3,
svarende til at hver person i denne gruppe i
gennemsnit trak 6.000 kr. på dette udgiftsområde. Til sammenligning havde den
gennemsnitlige person af dansk oprindelse et træk på 2.000 kr.
Tabel 3
Udgifterne til kollektivt offentlige forbrug i 2014 fordelt på herkomstgrupperne, mia. kr. i 2014-priser
Dansk
oprindelse
Kollektivt offentligt
forbrug
- Retsvæsen
- Øvrigt kollekt. off. forbrug
130,5
8,8
121,7
Vestlige
Vestlige
indvandrere efterkommere
5,2
0,3
4,9
0,6
0,0
0,5
Ikke-vestlige
indvandrere
8,3
1,4
6,9
Ikke-vestlige
efterkommere
4,1
0,9
3,2
Anm.: I de samlede opgjorte udgifter til retsvæsen på 11,5 mia. kr. i 2014 indgår det politiets ressourceforbrug til
bekæmpelse af kriminalitet, domstolenes ressourceforbrug i forbindelse med straffesager samt udgifterne til
fængselsvæsenet. Opgørelsen følger metoden fra Rockwool fondens forskningsenheds publicerede tekniske
note
Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark
fra 2006.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag
Endelig indgår det offentliges renteudgifter i analysen. Da det offentliges
renteudgifter i et givet år ikke uden videre kan henføres til en befolkningsgruppe,
er disse blot fordelt fladt ud på befolkningen. Det gennemsnitlige træk på
renteudgifterne er således ens for ikke-vestlige indvandrere og deres
efterkommere som for personer af dansk oprindelse.
Med hensyn til udgifter til socialt bedrageri vil disse som udgangspunkt være
medtaget og henført til de personer der fx. uretmæssigt modtager offentlige
indkomstoverførsler eller snyder i skat. Det er imidlertid ikke muligt at identificere
personer, der begår socialt bedrageri.
For yderligere dokumentation vedrørende individualiseringen af de offentlige
indtægter og udgifter henvises til bilag 1
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
fra april 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister