Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
HPA
11. juni 2018
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål nr. 99 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 23. marts 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den præcise forskel mellem
markedsadgangen til EU henholdsvis for Norge og for Canada for varer
i forskellige markedsgrupper og tjenesteydelser?
Svar
Som hovedregel er varehandelen mellem EU og EFTA-/EØS-lande,
herunder Norge, liberaliseret, og de fleste produkter kan indføres told- og
kvotefrit. Det gælder fx industrivarer. Handlen med landbrugs- og
fiskerivarer er imidlertid told- og kvotebelagt i et vist omfang. Handel
mellem EU og Norge på landbrugs- og fiskeriområdet reguleres af
bilaterale aftaler, hvorigennem man har elimineret told på de fleste
produkter, mens andre er pålagt told eller omfattet af kvoter. Som
eksempel kan nævnes, at en række kød- og mejeriprodukter, grønsager,
samt fisk og skalddyr pålægges told eller er omfattet af kvoter, når de
eksporteres fra Norge til EU.
Canadas markedsadgang til EU for varer er fastlagt af en bilateral
frihandelsaftale, CETA, der trådte provisorisk i kraft den 21. september
2017. CETA giver toldfri adgang til EU's marked for industriprodukter og
de fleste landbrugsprodukter.
Siden CETA’s ikrafttrædelse har 98%
af alle
EU’s toldlinjer været toldfrie,
og når aftalen er fuldt implementeret stiger
dette til 99%. På visse canadiske produkter udfases tolden således gradvist,
fx personbiler, fisk og skaldyr. Visse følsomme landbrugsprodukter såsom
svinekød, oksekød og fjerkræ vil fortsat blive pålagt told eller toldkvoter.