EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om Associeringsrådets afgørelse 3/80 om sociale sikringsordninger for tyrkiske statsborgere, til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2017-21572

JTEU

10. april 2018

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 96 fra stillet den Claus Kvist

Hansen (DF) til udenrigsministeren.

Spørgsmål

Associeringsrådet vedtog den 19. september 1980 i afgørelse nr. 3/80,

hvordan De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale

sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer

skulle anvendes, men dette blev aldrig implementeret i en EU-forordning.

Ministeren bedes redegøre for:

• hvilken retlig status Associeringsrådet afgørelse nr.

3/80 af 19.

september 1980 har, og hvorvidt EU’s medlemsstater er forpligtigede til

at følge afgørelsen

• hvorvidt Associeringsrådets afgørelser som eksempelvis nr. 1/80 og nr.

3/80 skal gennemføres ved en EU-retsakt for at være retligt bindende for

medlemslandene, og hvorvidt der er forskel på de to nævnte afgørelsers

retlige status

• hvorvidt Europa-Kommissionens

forslag til en forordning om

gennemførelsen af afgørelse nr. 3/80, jf. KOM (83) 13 blev gennemført

• hvorvidt Associeringsrådet betragtes som en

lovgivende magt ifølge EU-

lovgivningen eller af EU-Domstolen

• EU-Domstolens

kompetence til at prøve sager, der vedrører afgørelser i

Associeringsrådet nr. 3/80 af 19. september 1980

• hvem der var henholdsvis medlem af og formand for Associeringsrådet,

da Associeringsrådet vedtog afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980

• om der i forbindelse med CETA-aftalen

skal oprettes et organ i stil med

Associeringsrådet, der får myndighedsbeføjelser til at træffe afgørelser

uden om Europa-Parlamentet og canadiske myndigheder

Svar

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om Associeringsrådets afgørelse 3/80 om sociale sikringsordninger for tyrkiske statsborgere, til udenrigsministeren

1) Associeringsrådet afgørelse nr. 3/80 har til formål at koordinere

medlemsstaternes sociale sikringsordninger, således at tyrkiske

arbejdstagere samt deres familiemedlemmer og efterladte får ret til at

modtage sociale sikringsydelser. Om den retlige status af denne afgørelse

kan det oplyses, at afgørelsen forpligter de kontraherende parter, herunder

EU’s

medlemsstater, jf. associeringsaftalens artikel 22, stk. 1. I henhold til

denne aftale har de kontraherende parter samtykket i at være bundet af

afgørelserne, og hvis parterne unddrager sig denne forpligtelse, foreligger

der hermed en tilsidesættelse af selve aftalen.

2) Det følger af EU-Domstolens praksis, at visse bestemmelser i afgørelse

nr. 3/80 ikke har direkte virkning i medlemsstaterne, så længe Rådet ikke

har vedtaget de nødvendige supplerende gennemførelsesforanstaltninger

jf. sag C-485/07 præmis 70. Bestemmelserne i afgørelse nr. 3/80 kan dog

have direkte virkning, hvis de fastsætter en præcis og ubetinget regel, der

er tilstrækkelig operationel til at kunne anvendes af en national domstol jf.

sag C-485/07, præmis 73.

I forhold til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980

om udvikling af associeringen [mellem Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab og Tyrkiet] følger det af EU-Domstolens retspraksis, at denne

afgørelse udgør en integrerende del af EU-retten jf. sag C-192/89, præmis

8 og 9. Det følger endvidere af sag C-192/89, at visse bestemmelser i

afgørelse nr. 1/80 kan have direkte virkning i medlemsstaterne.

I forhold til forskellen mellem de to nævnte afgørelsers retlige status

bemærkes det, at dette vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte

bestemmelser, herunder i forhold til om bestemmelserne har direkte

virkning.

3) Den 8. februar 1983 fremlagde Kommissionen forslag til Rådets

forordning (EØF) om anvendelse i Fællesskabet af Associeringsrådet

EØF-Tyrkiet's afgørelse nr. 3/80 om anvendelse af De europæiske

Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske

arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Dette forslag blev ikke

vedtaget.

4) I forhold til om Associeringsrådet kan anses for lovgivende magt ifølge

EU-lovgivningen, bemærkes det, at den lovgivende funktion i EU udøves

af Rådet og Europa-Parlamentet jf. artikel 14 og 16 i Traktaten om den

Europæiske Union (TEU). Associeringsrådet kan således ikke betragtes

som en del af den lovgivende magt i EU.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om Associeringsrådets afgørelse 3/80 om sociale sikringsordninger for tyrkiske statsborgere, til udenrigsministeren

5) Vedrørende EU-Domstolens kompetence til at prøve sager, der

vedrører afgørelse nr. 3/80, bemærkes det, at EU-Domstolen er

kompetent til at fortolke bestemmelser i afgørelse nr. 3/80 jf. eksempelvis

sag C-485/07.

6) Udenrigsministeriet har bedt EU-Kommissionen oplyse, hvem der var

henholdsvis medlem af og formand for Associeringsrådet, da

Associeringsrådet vedtog afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980. EU-

Kommissionen har oplyst, at medlemmerne af Associeringsrådet bestod

af de daværende medlemslande (Belgien, Nederlandene, Luxembourg,

Tyskland, Frankrig, Italien, Danmark, Irland og UK), EF-Kommissionen

og Tyrkiet. Formanden for Associeringsrådet bestod af det roterende

formandskab, hvilket i september 1980 var Luxembourg.

7) CETA-aftalen er ikke en associeringsaftale, men en økonomi- og

handelsaftale. Af CETA-aftalens artikel 26, stk. 1 fremgår det, at parterne

med aftalen opretter Det Blandede CETA-Udvalg bestående af

repræsentanter for den Europæiske Union og repræsentanter for Canada.

Formandskabet for udvalget varetages i fællesskab af Canadas minister for

international handel og EU-kommissæren for handel, og udvalget består

af repræsentanter fra EU-Kommissionen og den canadiske regering.

Repræsentanter fra EU-medlemslandenes regeringer kan være

observerende part til udvalgsmøderne. Til sammenligning består

associeringsrådet af repræsentanter fra hhv. EU-medlemslandenes

regeringer, EU-kommissionen og den tyrkiske regering.

Ifølge CETA-aftalen skal udvalget mødes en gang om året eller efter

anmodning fra en af partnerne og er “ansvarlig for alle spørgsmål

vedrørende handel og investeringer mellem parterne og gennemførelsen

og anvendelsen af denne aftale.” Det Blandede Udvalgs primære rolle er

således at sikre, at CETA’s fulde potentiale realiseres inden for rammerne

af aftalegrundlaget. Procedurerne for Udvalgets afgørelser, herunder

forudgående interne procedurer i EU eller EU-medlemsstaterne, vil

afhænge af afgørelsens indhold og karakter. CETA ændrer ikke på den

eksisterende kompetencefordeling mellem EU-institutionerne og

medlemsstaterne, eller på eksisterende lovgivningsmæssige procedurer.